Forskere finder potentiel epilepsi-behandling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Forskere finder potent...

01. marts 2017

Forskere finder potentiel epilepsi-behandling

Epilepsi

Temporallapsepilepsi (TLE) er en af de mest almindelige epilepsiformer. 30 millioner mennesker verden over kæmper med TLE, men en tredjedel af dem er ikke modtagelige over for de tilgængelige behandlingsformer. Nu har forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet gjort en opdagelse, der måske kan bruges til at behandle de patienter.

På billedet ses hippocampus, som subiculum er en del af.

30 millioner mennesker lider på globalt plan af temporallapsepilepsi (TLE). Ud af de 30 millioner, er en tredjedel ikke modtagelige over for de behandlinger, der i dag er tilgængelige. Det har en forskergruppe fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet muligvis fundet en løsning på.

Ligesom et jordskælv har et epicenter, har TLE også et startsted. Subiculum er en del af hjernens temporallap, og det er herfra, TLE udspringer. Calciumstrømme medvirker til, at neuronerne i subiculum danner såkaldte ”bursts” af aktivitet. Når neuronernes aktivitet bliver for synkron, skaber de store elektriske udsving, som viser sig i epilepsianfald. Men det kan kontrolleres med serotonin, forklarer ph.d. Anders Victor Petersen.

”Vi har opdaget en bestemt serotonin-receptor (5-HT2C), som kan kontrollere neuronerne ved at mindske en calciumkanals aktivitet. Serotonin går ind og hæmmer calciumstrømmen og forhindrer på den måde neuronerne i at lave ”bursts”, som forårsager epilepsianfaldene,” siger han.

Behandling uden birvirkninger


Den sorte streg viser neuronernes aktivitet, de såkaldte ”bursts”, uden serotonin-behandling. Den røde streg viser neuronernes aktivitet efter serotonin-behandling. Her er der ingen ”bursts” og dermed ingen epileptiske anfald

Et anfald af TLE kan vise sig på mange forskellige måder, lige fra synsforstyrrelser til angst, finger-fumleri, kvalme og hæmmet bevidsthed. I længden kan det føre til dårligere korttidshukommelse og yderligere skade på temporallappen. Derfor er det vigtigt at finde en behandlingsform til den tredjedel, der ikke kan behandles i dag.

Det er ikke ny viden, at serotonin kan have en antiepileptisk effekt. Alligevel har der været en tilbageholdenhed med at udnytte det, fordi lægemidler, der påvirker serotonin-systemet, kan have en bred vifte af både tilsigtede og utilsigtede effekter. Problemet har altså været, at man ikke har haft en specifik måde at behandle på, forklarer lektor ved Center for Neuro Science (CNS) Jean-François Perrier.

”Vores opdagelse baner vejen for, at man kan målrette behandlingen specifikt mod den receptor, vi har fundet. Dermed kan man undgå de bivirkninger, som før har været en konsekvens af behandling med serotonin,” uddyber han.

Forsøgene har været udført på mus og rotter, og nu håber forskerne, at der er nogen, der har mulighed for at tage deres resultater videre til kliniske forsøg.

Studiet ”Serotonin Regulates the Firing of Principal Cells of the Subiculum by Inhibiting a T-type Ca2+ Current” er publiceret i Frontiers. Det er delvist finansieret af Epilepsiforeningens ‘Inge Berthelsens Legat’.


Kontakt:
Lektor Jean-Francois Perrier, E-mail: perrier@sund.ku.dk, Telefon: +45 23 81 27 46
Ph.d. Anders Victor Petersen, E-mail: aviktor@sund.ku.dk, Telefon: +45 35 32 75 59