22. juni 2023

Jorden blev skabt meget hurtigere, end vi troede. Det gør chancen for andre beboelige planeter i universet større

Jorden

Forskere har indtil nu troet, at Jorden blev skabt over en periode på mere end 100 millioner år. Nu viser et nyt studie, at Jorden muligvis blev skabt på meget kortere tid end hidtil antaget, samt at vand og andre livsnødvendige ingredienser opstod på et tidligt tidspunkt i processen.

planeter
Illustration af en planetdannende skive, der omgiver den unge sol. Klippeplaneter vokser gennem den hurtige ophobning af små småsten.

De færreste af os går nok rundt og tænker på planeten Jorden i vores dagligdag. Men Jorden er selve grundlaget for vores eksistens – for den luft, vi indånder, det vand, vi drikker, og den tyngdekraft, der holder os nede.

Forskerne har hidtil troet, at Jordens skabelse strakte sig over mere end 100 millioner år, samt at det vand, der findes på Jorden, kom hertil, da planeten ved et tilfælde stødte sammen med vandholdige asteroider.

Nu viser et studie fra Københavns Universitet, at det muligvis slet ikke var noget tilfælde.

”Vores forskning viser, at Jordens oprindelse er et resultat af en sammenhobning af bittesmå sten, og at processen kun varede et par millioner år. Det ser desuden ud til, at det vand, der er på Jorden, opstod samtidig,” siger professor Martin Bizzarro fra Globe Institute, som er en af forskerne bag det nye studie.

Studiet viser ikke alene, at Jorden blev dannet på meget kortere tid end hidtil antaget, men også, at tilstedeværelsen af vand på Jorden er et resultat af planetens dannelsesproces. Det er vigtig viden, for det fortæller os noget om planeterne uden for solsystemet.

”På basis af den nye viden om mekanismerne bag Jordens oprindelse kan vi konkludere, at chancen for at finde andre beboelige planeter i galaksen er langt større end hidtil antaget,” siger Martin Bizzarro.

Større chance for at finde vand på andre planeter

At en planet er beboelig, betyder, at der på dens overflade findes en række livsvigtige ingredienser, heriblandt vand.

”Forskere har i mange år diskuteret, hvordan planeter opstår. En teori er, at planeter er resultatet af sammenstød mellem forskellige himmellegemer, hvilket gradvist får planeten til at vokse i størrelse over en periode på mere end 100 millioner år. Hvis det er tilfældet, betyder det, at vand er opstået ved et rent tilfælde,” forklarer lektor Martin Schiller, der også er forsker bag det nye studie.

Man kunne for eksempel forestille sig, at kometer, som blandt andet består af is, har bombarderet Jordens overflade på et sent tidspunkt i Jordens dannelsesproces.

”Hvis det er sådan, Jorden er opstået, må man sige, at vi er ret heldige at have vand her på Jorden. Det betyder, at chancen for at finde vand på planeter uden for solsystemet er meget lav,” siger Martin Schiller.

Men forskerne bag det nye studie har en helt anden teori om, hvordan Jorden er opstået.

”Der fandtes en skive rundt om Solen, og det er der, planeterne er opstået. Skiven var fuld af små støvpartikler. Når en planet når en vis størrelse, fungerer den lidt ligesom en støvsuger, som suger alle støvpartikler til sig. Det betyder, at den kan vokse til en planet på størrelse med Jorden på bare et par millioner år,” fortæller ph.d.-studerende Isaac Onyett, som er medforfatter til det nye studie.

Denne støvsugning af små støvpartikler spillede ikke bare en afgørende rolle i Jordens oprindelse; den sørgede også for, at vand fandt vej til planeten.

”Skiven indeholdt ligeledes en stor mængde ispartikler. Og støvsugereffekten virkede på støv såvel som på is. Det har været med til at sikre tilstedeværelsen af vand i løbet af Jordens skabelsesproces; det er altså ikke resultatet af et tilfælde, som fandt sted 100 millioner år senere,” siger Isaac Onyett.

Forskernes nye viden om mekanismerne bag Jordens oprindelse øger sandsynligheden for, at der også er vand på andre planeter.

”Ifølge vores teori vil der altid være vand til stede, når planeter ligesom Jorden bliver til. Hvis der er en planet i et andet solsystem, der ligesom Jorden kredser i rette afstand om en stjerne på størrelse med Solen, burde der altså være vand på den,” siger Martin Bizzarro.

Studiet er udgivet i Nature og kan læses her.

Sådan gjorde forskerne

Forskerne brugte såkaldte silicium isotoper som redskab til at forstå mekanismerne og tidsrammen for planetens udvikling. Ved at analysere isotopsammensætningen af mere end 60 forskellige meteoritter og himmellegemer var de i stand til at kortlægge det genetiske forhold mellem stenede planeter som Jorden og Mars og andre himmellegemer. Det gjorde dem i stand til at identificere de byggesten, der tilsammen skulle blive til Jorden, samt processen bag.

Kontakt

Professor Martin Bizzarro
bizzarro@sund.ku.dk
+45 28 51 99 82

Ph.d.-studerende Isaac Onyett
isaac.onyett@sund.ku.dk
+45 93 92 51 16

Lektor Martin Schiller
schiller@sund.ku.dk
+45 23 98 42 35

Journalist og pressekonsulent Sascha Kael Rasmussen
sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dk 
+45 93 56 51 68

Emner