Biodiversitetens værdi skal vægtes langt højere i de politiske beslutninger, hvis vi vil undgå at miste essentielle økosystemtjenester. Det slår forskere fra Københavns Universitet fast sammen med kollegaer fra fem andre danske universiteter i den seneste ekspertudtalelse fra IPBES Danmark. Naturens mangfoldighed er grundlaget for vores fødevarer, vand, sundhed og trivsel, men dens betydning overses ofte, når der bliver truffet politiske beslutninger.

Denne tilbagegang betyder noget.

”Der er en stigende erkendelse af, at menneskets for­valtning af klodens ressourcer har ført til en dramatisk tilbagegang for klodens arter og biodiversitet. Der er også stærke beviser for og en voksende erkendelse af, at denne tilbagegang betyder noget,” står der i ekspertudtalelsen, der sætter indsigterne i den seneste globale IPBES-rapport i en dansk kontekst.

Tre fjerdedele er væk

De seneste IPBES-rapporter tegner et dystert billede. Her vurderes det, at hver fjerde art, der på nuværende tidspunkt er truet af udryddelse, vil være væk om blot få årtier. Mønsteret fortsætter, hvis man kigger på pattedyr, fugle, fisk, padder og krybdyr, hvor udryddelsesraterne nu er fra ti til flere hundrede gange højere end før industrialiseringen og de seneste århundredes voldsomme befolknings- og forbrugsvækst. Også de almindelige arter går tilbage - siden 1970 er verdens bestande af vilde dyr reduceret med op mod 75 procent, hvilket samtidig resulterer i et markant tab af genetisk variation, der er vigtigt for arternes tilpasningsevne overfor sygdomme, klimaændringer mv.

Oveni alt dette rapporterer IPBES om en reduktion i de økosystemstjenester, der understøtter de positive bidrag, mennesket får fra biodiversiteten. Af de 18 afgørende bidrag fra biodiversiteten, som IPBES har identificeret, er 14 i øjeblikket under forringelse, hvoraf mange er alvorligt påvirket. Dette inkluderer klimaregulering, jordens frugtbarhed og bestøvning, samt luft- og vandkvalitet.

En væsentlig årsag til den­ne krise er, at der ikke i tilstrækkelig grad tages højde for biodiversitetens værdi i bl.a. økonomiske og politi­ske beslutningsprocesser. Alle de afledte følger af at biodiversiteten forringes, bliver ofte ignoreret eller håndteret ufuldstændigt. Først når hensynet til bio­diversitetens værdier konsekvent inddrages i beslut­ningstagningen, bliver der mulighed for at indføre en grundlæg­gende og systemisk løsning på biodiversitetskrisen.

De 18 biosystemtjenester: Sådan udvikler de sig 

Den oversete værdi

En central årsag til det fortsatte tab af biodiversitet er ifølge Carsten Rahbek, der er forperson for det danske IPBES-kontors styregruppe, at biodiversitetens værdi sjældent bliver regnet med, når der skal træffes politiske og økonomiske beslutninger. Rapporten påpeger, bliver naturens tab ofte betragtet som en ”ekstern effekt” – noget, der ligger uden for regnskabet.

Carsten forklarer: ”Selvom årsagerne til biodiversitetskrisen er kendt, er det stadig en stor udfordring at få betydningen af biodiversitet med i beslutningsprocesser på tværs af sektorer og i en skala, der er stor nok til at vende udviklingen. Et vigtigt skridt er at etablere en fælles forståelse for, hvordan man opfatter disse værdier.”

Et centralt eksempel er vores bruttonationalprodukt (BNP) – en indikator, der måler økonomisk vækst, men ignorerer naturens tab. I årtier har forskere arbejdet på at udvikle et grønt nationalregnskab, hvor man trækker tabet af natur og klima med ind i ligningen. Men i praksis er det stadig BNP, der dominerer som målestok for samfundets succes.

En ny forståelse af velstand

Den globale IPBES-rapport Diverse Values and Valuation of Nature fra 2022 blev et vendepunkt i arbejdet med at synliggøre biodiversitetens mange facetter. Rapporten påviser, hvordan naturen rummer både økonomiske, økologiske, kulturelle og relationelle værdier, som ifølge IPBES’ danske styregruppe bør tælles med, når vi vurderer, hvad der skaber reel værdi for samfundet.

Fordi vi kan se, at der er et fundamentalt problem, når det ikke sker.

”Vi har i ekspertgruppen forsøgt at komme med handlemuligheder til, hvordan de forskellige værdier af biodiversitet bedre kan integreres i beslutninger og planlægningen i det danske samfund. Fordi vi kan se, at der er et fundamentalt problem, når det ikke sker. Vi bliver nødt til at tænke langsigtet og systematisk for at få så grundlæggende værdier med i vores beslutningsprocesser og planlægningsværktøjer,” uddyber Mette Termansen.

Fire skridt mod en bæredygtig fremtid

EU og FN har defineret en fælles målsætning om, at mennesket i 2050 skal ”leve i harmoni med naturen”, og ifølge Mette Termansen er der intet, der tyder på, at vi i Danmark ikke skulle kunne leve op til denne målsætning, hvis vi tilgodeser naturværdierne i den politiske beslutningsproces.

For at lede politikerne i den rigtige retning, har IPBES identificeret fire overordnede indsatsområder:

1. Erkend naturens værdier
   Første skridt er at gøre biodiversitetens mange dimensioner synlige – ikke kun gennem forskning, men også gennem uddannelse, medier og borgerinddragelse. Naturens bidrag til sundhed, økonomi og livskvalitet skal måles og kommunikeres på lige fod med andre samfundsressourcer.
   
   
2. Integrér værdierne i beslutninger
   Naturen skal have en stemme, når der træffes beslutninger om alt fra infrastruktur til landbrug og investeringer. Det kræver, at både offentlige og private aktører benytter metoder, der vægter naturens værdi på linje med økonomiske hensyn.
   
   
3. Reformér politik og økonomi
   De nuværende rammer understøtter ofte de praksisser, der forringer naturen. Støtteordninger, skatter og lovgivning bør i stedet fremme naturbeskyttelse, bæredygtig innovation og ansvarlig brug af ressourcer.
   
   
4. Skift samfundets normer
   På længere sigt kræver omstillingen en ny måde at forstå velstand på. Vi skal væk fra at måle succes på forbrug og vækst alene og i stedet fremme trivsel, fællesskab og balance med naturen.

Mette Termansen opsummerer det sådan:

”Et afgørende udgangspunkt er, at biodiversitet er forstået og værdsat, og at dette afspejles i samfundets målsætninger, lovgivning og i sidste instans i vores handlinger.”

I ekspertudtalelsen fra IPBES Danmark præsenteres 11 konkrete handlemuligheder, som viser, hvordan de fire indsatsområder kan omsættes til dansk virkelighed.

Det handler både om bedre data og beslutningsværktøjer, grønne regnskaber, reformer af støtteordninger og en ny kultur, hvor naturen ses som en ligeværdig del af samfundets grundlag – ikke som en ressource, vi kan forbruge frit.

Læs mere og find de 11 handlemuligheder i ekspertudtalelsen her:
Danske IPBES-udgivelser – IPBES i Danmark