Nyheder om Astrofysik

Jagten på Jordlignende planeter

Planeter udenfor vores solsystem kandes exoplaneter. I 2006 vakte det stor opsigt, de et internationalt hold af astrofysikere med blandt andre den danske forsker på Niels Bohr Institutet, Uffe Gråe Jørgensen fandt den…

Ny viden om tidlige galakser

Med nye detaljerede undersøgelser udført med ESO VLT og med Hubble rumteleskopet har forskere fra NBI undersøgt en tidlig galakse i hidtil uset detalje og fundet en række vigtige egenskaber

Forskerne er tæt på at finde beboelige planeter

Forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet og Aarhus Universitet har fundet et planetsystem med fem planeter i 'superjord'-størrelse, og to af planeterne ligger i den beboelige zone. Opdagelsen er gjort med NASA…

Rekordfjern Type Ia supernova observeret

I jagten på at finde den fjerneste supernova, har forskere slået rekorden og observeret en supernova, der eksploderede for mere end 10 milliarder år siden. Det var i universets tidlige ungdom

Planck satellitten udforsker universets barndom

Med helt nye data fra Planck satellitten kan forskerne nu vise, at universet ikke udvider sig så hurtigt som hidtil antaget, og universet er 80 millioner år ældre end man har ment.

Er der fejl i Almanakken?

Den 11. august kl. 22:05 Jupiter 1,0° N f. Månen og 13. august kl. 21:46 Venus 0,3° N f. Månen. For begge de nævnte tider er månen endnu ikke gået op set fra København. Er det en fejl?

Er der fundet vand på Mars?

Vi er i tvivl med hensyn til om der er vand på Mars, så vi har i de fleste af vores spørgsmål taget udgangspunkt i, at der er vand på Mars.

Kan det passe, at Månen kun er synlig om dagen?

Månen i dag, den 3. august 2011 står op kl. 10.41 og går ned kl. 21.51. Det vil jo sige, at den kun er oppe om dagen, og man overhovedet ikke kan se den om natten! Kan det virkelig passe?

Findes der lyde i rummet?

I forbindelse med et projekt, skal vi høre - om der overhovedet findes lyde i rummet? Eller er det kun ved mødet med menneskeskabte medier såsom eksempelvis radiobølger eller andet?

Vender Månen anderledes om vinteren?

Om aftenen d. 23. januar bemærkede jeg fra min bopæl på Samsø, at halvmånen "lå ned" ligesom den gør, når man befinder sig tæt på ækvator. Da månen jo er aftagende i øjeblikket, var der...

Vilde 'teenage'-galakser boomer med stjerne-fødsler

Forskere fra blandt andet Niels Bohr Institut har studeret fjerne galakser, der er nogle af de mest aktive stjerne-dannende galakser i universet. De danner omkring 1.000 nye stjerner om året – det er 1.000 gange mere…

Stjerne med planetsystem og mulig super-Jord fundet

Den første Sol-lignende stjerne med et planetsystem bestående af to store planeter på størrelse med Saturn, er observeret med NASAs Kepler Mission af forskere fra blandt andet Niels Bohr Institutet.

Mørkt stof holdes sammen af 'attraktor'

Universet består af en stor mængde usynligt stof - mørkt stof. Man ved ikke, hvad det er, men man ved, at det er der, og vi ved også i dag, at uden det mørke stof, ville der ikke eksistere galakser og dermed stjerner,…

Jorden og Månen dannet senere end antaget

Jorden og Månen blev skabt som et resultat af et gigantisk sammenstød mellem to kloder på størrelse med Mars og Venus. Hidtil har man antaget, at det skete, da solsystemet var 30 millioner år gammelt...

Launch: Nyt dansk center i rumforskning

For at gøre dansk rumforskning stærkere, går flere institutter under KU sammen i et nyt tværgående center, Space Science Center. ”Med det nye center får vi mere fokus på den videnskabelige forskning i rummet...

Digitale galakser - Sådan fødes stjerner

Ville det ikke være vidunderligt, hvis vi som i en science fiction-film kunne rejse rundt i universet for at observere stjerner og planeter fra forskellige vinkler? Ved at skabe galakser i computeren er dette nu muligt.

Astronomer ser voksende sorte huller

De fjerneste kvasarer, som befandt sig i det tidlige univers kun omkring 800 millioner år efter Big Bang, er observeret af et internationalt team af astronomer fra blandt andet Niels Bohr Institutet ved Københavns…

Et øjebliksbillede af vores dynamiske sol

At solen bader jorden i energi, som planter omsætter til mad for organismer længere oppe i fødekæden, har længe været kendt, og må have været en medvirkende årsag til at gøre solen guddommelig for mange af vores forfædr…

Solpletter og Spektrallinier

Magnetfelts-koncentrationerne har konsekvenser for plasmaets bevægelsesmønstre. På store længdeskalaer, meget større end elektronens gyro-radius rundt om magnetfeltet, er plasmaet og magnetfeltet bundet til hinanden

Flares og masseudsendelser i koronaen

Forskerne har undersøgt mange forskellige klasser af fænomener i koronaen. Der findes to begivenhedstyper, som er specielt markante: flares, som er eksplosioner, hvor store mængder af magnetisk energi frigives, og…

Magnetfeltsfordelingen og røntgenbilleder

Langt tilbage i tiden har det været kendt at solen har en lyssvag ydre atmosfære, som varierer meget i sin rumlige fordeling med tiden. Før midten af 1800-tallet kunne koronaen kun observeres under totale solformørkelse…

Galaksernes position i rummet

Når du en mørk og klar aften kigger på nattehimlen, ser du hovedsageligt Mælkevejens stjerner. Mælkevejen er den galakse, vi bor i og blot én blandt milliarder af galakser

Galaksehobe

Med deres centrale placering i Universets struktur spiller galaksehobe en vigtig rolle i udforskningen af Universet. De er de største enheder, som holdes sammen af tyngdekraften

Universets udvikling

Universet startede sit liv for cirka 13,7 milliarder år siden. Den gang var Universet domineret af stråling. Stof og stråling var omtrent jævnt fordelt, og kun nogle ganske små ujævnheder var tilstede