Nyheder om Danmark

Lyden af København – "Jeg kan godt savne de tydelige kvarter-dialekter"

Det er ikke ualmindeligt at høre folk fortælle at man før i tiden kunne høre forskel på sproget på Vesterbro, Nørrebro og Amagerbro. Nogle kaldte ligefrem forskellene for dialekter.

Torpegavn og Svebøllegavn

To mindre bebyggelser på Vestsjælland har begge, noget usædvanligt, navne som ender på -gavn. Betyder det så at de har været til særlig gavn? Måske, men endelsens sproglige oprindelse er en anden.

Dialekt i Højskolesangbogen

Lige fra de allerførste udgaver i 1890’erne har det været et særkende for Højskolesangbogen at den rummede sange på dialekt som Jyden han æ stærk å sej, Mads Doss, Den ti te do drov fra mæ og Fo ajle di små blomster.

En særudvikling – bornholmsk farru 'lige ved, slem til'

I marts så vi bl.a. hvordan færdig med betydningen 'lige ved' overlevede i dialekterne også efter udtrykket var forsvundet fra rigsdansk. I denne måned skal det handle om bornholmsk, hvor konstruktionen udviklede sig på…

Hvordan kan Danmarks bidrag til global afskovning reduceres?

Siden 1990 har verden mistet 420 mio. ha skov. Et areal større end EU. Forskere fra IFRO har undersøgt, hvilke initiativer der kan være med til at sikre 100 pct. afskovningsfri dansk import.

Færdig at revne 'lige ved at revne'

I ældre dansk kunne ordet færdig betyde 'lige ved'. Hvor stammer dette udtryk fra, og hvad er der blevet af det? Det ser vi på i denne måneds dialektemne.

Januar og glug(ge)måned – månedens ikke-navne

Januar er slet ikke et navn. Men det ligner et navn – og formentlig kommer månedens betegnelse netop af et navn. Til gengæld findes der også en anden gammel betegnelse for måneden som de færreste nok kender.

Landbrugets Økonomi 2021: Et år med store prisændringer

2021 samlet set blev et fornuftigt år. 2022 vil holde samme niveau, men vi skal forberede os på stor prisusikkerhed for den enkelte producent, lyder prognosen fra forskerne bag årets Landbrugets Økonomi.

Gunder – kvinde- eller mandsnavn?

De fleste vil i dag sikkert opfatte Gunder som et drengenavn, men det har faktisk været brugt som pigenavn i Danmark siden middelalderen.

Danskerne har nedsat kødforbruget – men vi halter efter de andre europæere

En ny stor undersøgelse af kødforbruget i Europa viser, at vi har fået mere smag for plantebaseret mad og sætter mindre kød til livs. Det gælder også Danmark. Dog halter danskerne efter alle øvrige lande i undersøgelsen…

Kollafjørður og Collafirth – ét navn, mange byer

Langt ude i Nordatlanten ligger to grønne øgrupper: Shetlandsøerne, som i dag er en del af Storbritannien, og Færøerne, der som bekendt er en del af det danske rigsfællesskab. Under overfladen har de mere tilfælles, end…

Salløv – hugget i sten, men omgivet af gåder

På en runesten fundet ved Snoldelev syd for Roskilde finder vi den tidligste skriftlige form af et stednavn som med sikkerhed kan knyttes til et sted i dagens Danmark. Den korte runeindskrift giver dog anledning til…

Døllefjelde-Musse

Der findes mange pudsige stednavne rundt om i Danmark, der kan få forbipasserende til at trække på smilebåndet. Blandt de mere landskendte er Døllefjelde-Musse, der findes på den østlige del af Lolland.

Dominik – en jubilæumshelgen med skiftende festdage

Stifteren af en af de betydeligste klosterordener i dansk middelalder har aldrig rigtigt fået sit navn gjort populært i Danmark. Og det har også knebet lidt med at få hans navnedag lagt fast.

Haabetz Colonie – den første koloni i Grønland

Den 3. juli 1721 ankom Hans Egede og hans familie, sammen med besætningerne på de to skibe Haabet og Anne Christine, til deres bestemmelsessted på den grønlandske vestkyst.

Gie vætöwe – når dialekttalende ikke forstår sig selv

En af de ting, dialektforskere beskæftiger sig med, er, hvordan dialekter udvikler og forandrer sig. I denne måned skal vi se på et eksempel, hvor forandringen har medført, at de dialekttalende ikke længere forstår…

Hans – i strid med Jens og de andre

Når vi den 23. juni fejrer sankthansaften, er det Johannes Døberens fødselsdag vi fejrer, og derfor kan det undre at det ikke er "sanktjohannesaften" vi fejrer. Navnet Johannes har udviklet sig til en række forskellige…

Pindherrevej – og andre herrer og herreder

Sidste efterår modtog Navneforskning ved Københavns Universitet en forespørgsel om, hvad en pindherre var for en herre, for det måtte jo være sådan en, der havde lagt navn til Pindherrevej i det nordvestlige Vendsyssel.

Theodor – en 'Guds gave' af vekslende popularitet

Theodors popularitet som dansk drengenavn har varieret betydeligt op gennem tiden. Det dukkede op i 1700-tallet, blev populært i 1800-tallet, forsvandt næsten i 1900-tallet, hvorefter det har fået en renæssance i de…

Lokke-navne – med en tillokkende tolkning

I det danske landskab findes mange stednavne med spor af gamle guder som Odin, Frej, Freja, Njord, Balder og – især – Thor. Om der også findes spor af (halv)guden Loke, er omdiskuteret.

Landbrugets Økonomi 2020: Svinepest sikrer landbruget økonomisk optur, men mørke skyer truer

Den årlige gennemgang af dansk landbrugs økonomi viser, at landbruget forventes at gå ud af 2020 med et positivt resultat.

Julegilder og julelege

I 1800-tallet tid blev der ikke gjort så meget ud af selve juleaften, og julearrangementer før jul kendte man slet ikke. Til gengæld skete der en masse især for de unge i juledagene og frem til helligtrekonger (6.…

2018 bliver en økonomisk bølgedal for landbruget

Landbrugets Økonomi 2018 er netop udkommet, og af rapporten fremgår det blandt andet, hvilken effekt tørken forventes at have på landbrugets indtjening i 2018.

Brug likviditeten fornuftigt

Landmændene bør bruge et positivt resultat i 2017 og 2018 på at konsolidere bedriften og foretage pensionsopsparing uden for bedriften.