Nyheder om Sprog

11 millioner til to NorS-projekter om samfundsudfordringer

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler til forskningsprojekter, der skal være med til at løse væsentlige samfundsudfordringer. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab er flot repræsenteret med…

17 millioner til tre HUM-projekter om samfundsudfordringer

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler til forskningsprojekter, der skal være med til at løse væsentlige samfundsudfordringer. Det Humanistiske Fakultet er flot repræsenteret med tre projekter, som til…

I Argentina præparerer de æblekager, og i Canada digger de kartofler

I projektet Danske stemmer har sprogforskere undersøgt, hvordan det danske sprog har udviklet sig hos danske udvandrere og deres efterkommere i USA, Canada og Argentina. I USA opgav udvandrerne hurtigt at tale dansk,…

Fra magisk manna til menneskekød

Mad har en helt central rolle i de tekster, vi kalder Biblen. Lige fra Evas ”æble” i starten af Det Gamle Testamente til den sidste nadver. Lektor Anne Katrine de Hemmer Gudme udkommer med en letlæst bog om maden i…

Undervisning på engelsk har store konsekvenser for universiteterne

De fleste danske og nordiske universiteter har indført engelsk som undervisningssprog på flere af deres uddannelser, og det er nødvendigt, hvis de skal kunne gøre sig gældende internationalt. Men et skifte fra dansk til…

Navnestudier nr. 44: Bebyggelser og stednavnetyper – nu som e-publikation

I publikationen kortlægger og analyser Peter Dam de godt 50 mest almindelige historiske stednavnetyper med tilhørende bebyggelser som de angiver. Den kan nu downloades gratis som e-publikation.

Det er lavstatus at tale 'perkersprog' i skolen

Tidligere var det primært børn med indvandrerbaggrund, som talte gadesprog, eller såkaldt ’perkersprog’. I dag kan alle børn – uanset etnisk baggrund – tale eller opføre sig som ’perkere’. Men de fleste ved også, at det…

Forskere og lærere: Der skal mere tid til den tidlige sprogundervisning

Skolereformen fra 2014 betød, at eleverne nu skulle have engelsk fra 1. klasse og fransk eller tysk fra 5. klasse. I projektet Tidligere Sprogstart har forskere fra Københavns Universitet og Københavns…

Ny forskning viser, hvad assyrisk læge skulle lære for 2.700 år siden

Det er første gang, det har været muligt at få så detaljeret viden om en enkelt healers uddannelse og praksis i oldtiden.

Video: Vi skal kunne tale andre sprog end engelsk

I denne udgave af Perspektiv diskuterer Per Øhrgaard og Lisbeth Verstraete-Hansen, hvad det betyder for et lille land som Danmark, at vi snart ikke længere kan begå os på sprog som fransk, tysk, italiensk og spansk. Og…

Dialog med patienter kan give lavere antibiotikaforbrug

Når praktiserende læger taler med deres patienter om luftvejsinfektioner, antager de ofte, at patienterne forventer at få antibiotika. Men sådan forholder det sig langtfra altid: Hvis lægerne bruger tid på at involvere…

Gåden om den samsiske brødspade

Nogle gange kan et dialektord være svært at finde selvom det ligger lige foran næsen på én. Historien om det samsiske ord for en brødspade byder eksempelvis på en lille, men drilsk forstavelse.

Klassens dygtige elev kommer ofte i klemme

At få prædikatet ”dygtig” af lærere og klassekammerater er ikke nødvendigvis en fordel for den elev, der oplever det. Det kan tværtimod få negative konsekvenser i form af reduceret læring, uhensigtsmæssigt…

To nye forskningsprojekter får millionbevillinger fra Det Frie Forskningsråd

Bevillinger til forskere på Det Teologiske Fakultet skal skabe ny viden om betydningen af koranens rungende ”måske” og konsekvenserne af bæredygtig certificering af te i Kenya.

Unge vestjyder taler kun dialekt, når de vil lægge afstand til hjemegnen

I Vestjylland taler de unge kun traditionel dialekt, hvis de skal understrege, at noget er kikset eller inkompetent. Københavnsk opfatter de derimod som cool og kompetent.

I Mads & Monopolet må debattørerne gerne skifte mening

I en retorisk analyse af det populære radioprogram Mads & Monopolet viser sprogforsker Ib Ulbæk, at programmets diskussioner fungerer godt, fordi deltagerne kan skifte mening undervejs, hvis de bliver overbevist af bedr…

Danske læsere foretrækker krimier

En netop offentliggjort analyse belyser, hvilke litterære genrer danskerne foretrækker. Den afdækker danskernes motiver til at læse skønlitteratur og dokumenterer, hvilke kvaliteter danskerne efterspørger ved en god…

Italiensk gestik er ikke for begyndere

En ny afhandling viser, at det kan lade sig gøre at lære ”at gestikulere på italiensk”. Noget, som mange sprogforskere ikke troede muligt.

Gymnasieeleverne får for lidt konstruktiv feedback på deres stile

Når dansklærerne i gymnasiet giver feedback på skriftlige opgaver, fokuserer de på karaktergivningen: Lærerne bruger pladsen på at fremhæve fejl, fordi de skal begrunde karakteren, de giver bagefter, og får ikke fortalt…

At lave en Houdini

På engelsk/amerikansk findes udtrykket to pull a Houdini (on someone). Det er også indlånt i dansk og har mange paralleller.

HUM-forsker viser nye sider af Paul Auster

Den amerikanske forfatter Paul Auster undgår helst at tale med kritikere og journalister om sine bøger, blandt andet fordi han synes, de alt for ofte fejllæser dem. Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at han…

HUM-forsker viser nye sider af Paul Auster

Den amerikanske forfatter Paul Auster undgår helst at tale med kritikere og journalister om sine bøger, blandt andet fordi han synes, de alt for ofte fejllæser dem. Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at han…

Måling af øjenbevægelser kan lette læsningen for dig – mens du læser

Optagelser af læseres øjenbevægelser kan afsløre, om et enkelt ord volder problemer – blot få sekunder efter det er blevet læst.

Perspektiv: Du er for fed

Hør ernæringsantropolog Stanley Ulijaszek og historiker Anne Katrine Kleberg Hansen diskutere, hvorfor vi er besat af fedt.