Nyheder om DNA, gener og proteiner

Jesper Svejstrup får Carlsbergfondets Forskningspris 2024

Professor Jesper Svejstrup modtager Carlsbergfondets Forskningspris for sin forskning i, hvordan DNA bliver transskriberet og repareret, hvilket har betydning for forståelsen af cancer og neurologiske sygdomme.

Nyopdaget gen kan have stor betydning for, hvor længe du lever

Et bestemt gen viser sig at have stor betydning for, hvor længe vi lever, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det kan bane vejen for ny medicinsk behandling.

Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning

Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning.

Pesten kan have forårsaget stenalderbøndernes undergang

Ældgammelt DNA fra knogler og tænder kaster lys over betydningen af pesten for udryddelsen af befolkningen i stenalderen. I modsætning til opfattelser hidtil, kan pesten nemlig have spillet en rolle for Europas…

Forskere finder hidtil ukendt signalvej i hjernen, der er skyld i migræne med aura

En hidtil ukendt mekanisme, hvor proteiner frigivet i hjernen transporteres ind i en bestemt samling af sensoriske nerver, leder til migrænehovedpine, viser et nyt studie. Det kan bane vejen for nye behandlinger af…

Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer

Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis…

Omstillingsparate svampe

Svampeslægten Mycena – på dansk kaldet ‘huesvampe’ – har uventet store genomer. Det er en opsigtsvækkende opdagelse i og med, at evolutionen viser, at gener, der ikke længere har en funktion, plejer at forsvinde over…

Stamcelle kan bane vej for bedre fertilitetsbehandling

Overraskende alsidig og regenererende stamcelle fra embryoner kan muligvis bane vej for mere effektiv fertilitetsbehandling. Det viser et nyt studie med mus fra Københavns Universitet.

Matthias Mann modtager prestigefyldt pris for banebrydende proteinforskning

Matthias Mann modtager prestigefyldt pris for sin banebrydende forskning inden for proteomik og i særlig grad sit arbejde med at udvikle vigtige, nye teknikker, der gør det muligt at studere proteiner i et…

Verdensførende forskning med massespektrometri får 50 mio. kr. til videreudvikling og nye studier i cellens proteiner

Professor Jesper Velgaard Olsen er blevet tildelt Novo Nordisk Fondens Laureate Research Grant 2024 til videreudvikling af sin forskning i enkelt cellers protein-signaleringsveje via massespektrometri inden for…

Med en halv milliard i ryggen skal forskere finde afgrøder, der kan klare klimaforandringerne

Nyt forskningsprojekt skal udnytte miljø-DNA til at forstå, hvordan vi bedre kan udvikle afgrøder, der er modstandsdygtige over for klimaforandringer. Projektet ledes af KU og professor Eske Willerslev og modtager mere…

Knogler kan fortælle om middelalder-menneskers sundhed

Ny metode gør det muligt at undersøge, hvordan tidligere generationer reagerede på infektionssygdomme, og kan øge vores viden om menneskets sundhedstilstand gennem tiden.

Blodprøver kan afsløre lattergas og viser farlig tendens i trafikken

Retskemiske analyser af blodprøver kan vise, om en bilist har taget lattergas. Forsker håber på, at metoden kan bidrage til ny lovgivning på området.

Det er klima-dyrt at opbevare sundhedsdata. Så i fremtiden skal vi måske kode det ind i DNA

Store mængder data kræver store mængder energi, både når det skal analyseres og opbevares. I fremtiden skal vi måske opbevare vores data på en helt anden måde, siger professor.

Retsmediciner på mission i Ukraine: "Spor sætter sig i kroppen mange år efter"

Sammen med et dansk team af kriminalteknikere har retsmediciner Steen Holger Hansen været i Ukraine. Her har han hjulpet i efterforskningen af krigsforbrydelser, som Vladimir Putin er anklaget for at have begået.

Ph.d.-studerende modtager Eliteforsk Rejsestipendium

Ph.d.-studerende Thea Klarsø Schulze fra Biologisk Institut har modtaget et EliteForsk-rejsestipendium fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Prisoverrækkelsen fandt sted mandag d. 26. februar, hvor…

Ny 3D-model af mikroskopisk celledel: Sådan bliver kroppens byggesten til

I de menneskelige celler findes ribosomet, et komplekst maskineri, der producerer proteiner til resten af kroppen. Nu er forskere blevet klogere på, hvordan det kan lade sig gøre.

Service på vores biokemi-maskine

Torsdag d.22. februar har vi service på vores biokemi-maskine.

To LF Experiment til Biologisk Institut

Formålet med Lundfeckfondens Experiment-bevillinger er at støtte ekstraordinære forskningsideer, der udfordrer normerne inden for deres forskningsfelt.

45.000 år gamle knogler kaster lys over det moderne menneskes indvandring til Nordvesteuropa

På baggrund af en række knogler, som stammer fra Homo sapiens, har en international gruppe forskere påvist, at det moderne menneske indvandrede til det nordvestlige Europa langt tidligere og i et meget koldere klima, en…

Forskere skaber orden i en verden af molekylær uorden

I den biologiske verden er proteinerne de molekyler, der får ting til at ske. Almindeligvis, opfattes proteiner som molekylære maskiner, hvis veldefinerede strukturer er afgørende for, at de kan udføre deres funktion.…

Céline Galvagnion-Büll lektor i Biophysical Pharmacology

Fra og med 1. februar er Céline Galvagnion-Büll tenured Associate Professor i Biophysical Pharmacology, på baggrund af et offentligt opslag sidste efterår.

Fortidens arvemasse tvinges til at tale

Fire forskningsartikler i Nature viser, at analyser af tusindvis af år gammelt DNA kan følge sygdommes genetiske spor og geografiske oprindelse meget langt tilbage i tid. Analyserne kan også give detaljerede billeder af…

Når vi bliver ældre og overvægtige, får vi stofskiftesygdomme. Nu ved vi hvorfor

Fedme og aldring fører til højere risiko for sukkersyge og fedtlever. Nu har forskere fundet ud af, hvad der sker inde i cellerne, og hvad man potentielt kan gøre for at stoppe den dårlige udvikling.