Nyheder om Historie

Atlas – et gammelt, nyt fornavn

Populariteten af drengenavnet Atlas er på kort tid steget næsten kometagtigt, og der har været spekuleret en del i inspirationskilderne. En del af forklaringen kan dog være en særlig lydlig mode.

Egtvedvej og Helleristen – lidt om mønstre i mønsternavngivning

Mens vejnavne i byområder ofte har fælles temaer i form af fugle- eller plantebetegnelser, er det ikke de eneste mønstre, der benyttes. Og nogle gange kan temaerne blandes sammen i mønstre, der ikke altid er lige klare.

Gothersgade – en kongelig forvirring

Arkiv for Navneforskning får jævnligt spørgsmål omkring gamle stednavnes betydning. Noget sjældnere spørges til stednavnes udtale. Der spørges imidlertid med jævne mellemrum til udtalen at et bestemt og velkendt…

Videooptagelse af samtale mellem Kirsten Hastrup og Frans Gregersen

Tredje møde i møderækken Valg og Vilkår, en samtale mellem Kirsten Hastrup og Frans Gregersen, kan nu ses som videooptagelse.

Hvad er queer i queerhistorie?

Københavns Universitet og Roskilde Universitet dannede rammen om den internationale konference Queer Pasts: What’s Queer in Queer History

Forskere fra RUC og KU går sammen om konference om queerhistorie

Roskilde Universitet og Københavns Universitet samarbejder om at præsentere og diskutere forskning på den fælles konference ’Queer Pasts: What’s Queer in Queer History?’.

Debatarrangementer sætter fokus på adgang til viden og uddannelse

I anledning af 150-årsjubilæet for kvinders adgang til Københavns Universitet har studerende fra Tilvalg i Køn, Seksualitet og Forskellighed – i samarbejde med undervisere på Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed…

To bogudgivelser og en podcast

I foråret 2025 byder projektet på hele to bogudgivelser og lancering af en podcast-serie i samarbejde med Third Ear.

Åbning af særudstilling: Lyden af København – Støj, Stemmer og Stilhed

Fredag den 16. maj 2025 åbner særudstillingen Lyden af København – Støj, Stemmer og Stilhed på Københavns Museum.

Møller – et dansk fornavn

Mange vil nok studse over at Møller skulle være et fornavn. Det er da også et af de mest almindelige efternavne i Danmark, faktisk det hyppigste efternavn som ikke er et sen-navn.

Udspekulerede narreærindeord – vogt dig hvis du ikke vil være til grin

Hvorfor og hvordan bliver man egentlig narret? Ved at se på de over 50 registrerede ord (og udtryk) for narreærinder der findes i Ømålsordbogens samlinger, kan man blive klogere.

Esrum – et eksempel på dansk rum-forskning

På den nordligste del af Sjælland ligger Esrum Sø. I dag er Esrum en beskeden landsby, men i middelalderen lå her et af landets betydeligste klostre, og det har ført til sindrige spekulationer om navnets oprindelse –…

Jytte – et særligt dansk navn

Jytte kommer af det tyske navn Jutta, men er en særlig dansk udvikling. Udviklingen er dog ikke helt ligetil, og det er heller ikke helt åbenlyst hvorfor Jytte pludselig blev et modenavn i 1900-tallet.

De politiske partier indtog gaderne i 1930’erne – og det endte ofte i vold

I 1930’erne begyndte danske ungdomspartier at marchere i gaderne, og deres optog blev ofte fulgt af voldelige kampe med politiske modstandere. Gadeaktivismen var dog ikke kun de unges værk; den var en central del af de…

Kram, kredit og kræmmer – og andre ord for handel

Man har nok altid handlet, men har handel nogensinde fyldt så meget som nu, hvor nogen tilsyneladende mener, at alt er til salg? Langt tilbage i tiden drev man især tuskhandel, dvs. byttehandel, men hvilke ord har været…

Ny bog fortæller de færøske håndskrifters historie

Sprogforsker Seán Vrieland står bag den første samlede fremstilling af de færøske håndskrifters historie – fra middelalderens love til de første tekster på det nye færøske skriftsprog i 1800-tallet. Bogen dokumenterer…

Drilleri og magt ved Christian 5.s hof

Hvis man var til pruttepuder og vandsjask, var det danske hof et skægt sted at være sidst i 1600-tallet. To ph.d.-studerende har som de første undersøgt og beskrevet Christian 5.s ’buksevandsstol’, der gav kongens gæste…

Drilleri og magt ved Christian 5.s hof

Hvis man var til pruttepuder og vandsjask, var det danske hof et skægt sted at være sidst i 1600-tallet. To ph.d.-studerende har som de første undersøgt og beskrevet Christian 5.s ’buksevandsstol’, der gav kongens gæste…

Blæsenborg – spredt for alle vinde

I omegnen af bebyggelsen Tommerup på Fyn findes på Videnskabernes Selskabs Originalkort (VSKOrig) fra 1775 en række påfaldende gårdnavne. Især navne med efterleddet -borg – som dog ikke har meget med fæstninger at gøre.

Vulkanudbrud fik bornholmsk stenalderfolk til at ofre unikke ”solsten”

For 4.900 år siden ofrede bornholmske stenalderfolk hundredvis af sten med sol- og markmotiver. Nu viser arkæologer og klimaforskere fra Københavns Universitet, at de rituelle ofringer faldt sammen med et voldsomt…

Tre skrifttyper, én skriver. Ingólfr Dagfinnsson og hans lovbog AM 68 4to

Middelalderskrivere behærskede flere end kun én skrifttype. Et norsk lovhåndskrift fra det 14. århundrede viser skriveren Ingólfr Dagfinnssons skriftstilsrepertoire.

Stikhokken – en pind til den manglende ligkiste

En bunke grene i en skov på Lolland byder ikke bare på et navn med særlige lokale kendetegn, men også en overraskende gammel og drabelig oprindelsesmyte.

Julekage og fedtfugl

Hvad er en julekage, hvad betyder bækkernød, og er fedtfugl et frækt ord? I månedens dialektklumme skal vi se nærmere på hvordan julebagningen foregik i det gamle bondesamfund, hvilke kager man spiste, og hvad man kaldt…

Tommerup – et tilfælde af "navneforbistring"

Tommerup er navnet på en lille by på Vestfyn. Det har dog også været navnet på nabobyen, hvilket har skabt en del lokal forvirring lige fra slutningen af 1800-tallet og til i dag.