Nyheder om DNA, gener og proteiner

Sneglegift kan give bedre behandling af hormonsygdomme

Havsnegle udskiller hormonlignende giftstoffer, der fastholder deres byttedyr i et insulinchok. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Giften kan have potentiale til mere målrettet behandling af…

Asocial livsstil kan være skyld i neandertalernes uddøen

Nyfundne rester fra en neandertaler i en grotte i Frankrig underbygger en kendt teori om, hvorfor neandertalerne uddøde, fortæller forskerne bag et nyt studie.

Grønlandshajens lange levetid skyldes generne

Et internationalt forskerhold har kortlagt Grønlandshajens genom for første gang, og data tyder på, at dette dyrs værktøjskasse til at reparere sit eget DNA kan forklare dets ekstreme levetid.

Grønlandshajens lange levetid skyldes generne

Et internationalt forskerhold har kortlagt Grønlandshajens genom for første gang, og data tyder på, at dette dyrs værktøjskasse til at reparere sit eget DNA kan forklare dets ekstreme levetid.

Påskeøens legendariske kollaps skete aldrig

Nu afslører forskning fra Københavns Universitet og l'Université de Lausanne, at den populære teori ikke passer.

KU-forskere afslører hemmelighed i dødelig virus

Nyt studie fra Københavns Universitet afslører nu for første gang strukturen af det proteinkompleks, hepatitis C-virusset bruger til at inficere vores celler med og det kan bane vej for vaccine.

Kathleen Stewart-Morgan modtager ERC Starting Grant

Lektor Kathleen Stewart Morgan modtager Det Europæiske Forskningsråds (ERC) Starting Grant. Med bevillingen skal hun forske i, hvordan duplikation af DNA spiller en rolle i omprogrammering af celler.

Jesper Svejstrup får Carlsbergfondets Forskningspris 2024

Professor Jesper Svejstrup modtager Carlsbergfondets Forskningspris for sin forskning i, hvordan DNA bliver transskriberet og repareret, hvilket har betydning for forståelsen af cancer og neurologiske sygdomme.

Nyopdaget gen kan have stor betydning for, hvor længe du lever

Et bestemt gen viser sig at have stor betydning for, hvor længe vi lever, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det kan bane vejen for ny medicinsk behandling.

Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning

Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning.

Pesten kan have forårsaget stenalderbøndernes undergang

Ældgammelt DNA fra knogler og tænder kaster lys over betydningen af pesten for udryddelsen af befolkningen i stenalderen. I modsætning til opfattelser hidtil, kan pesten nemlig have spillet en rolle for Europas…

Forskere finder hidtil ukendt signalvej i hjernen, der er skyld i migræne med aura

En hidtil ukendt mekanisme, hvor proteiner frigivet i hjernen transporteres ind i en bestemt samling af sensoriske nerver, leder til migrænehovedpine, viser et nyt studie. Det kan bane vejen for nye behandlinger af…

Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer

Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis…

Omstillingsparate svampe

Svampeslægten Mycena – på dansk kaldet ‘huesvampe’ – har uventet store genomer. Det er en opsigtsvækkende opdagelse i og med, at evolutionen viser, at gener, der ikke længere har en funktion, plejer at forsvinde over…

Stamcelle kan bane vej for bedre fertilitetsbehandling

Overraskende alsidig og regenererende stamcelle fra embryoner kan muligvis bane vej for mere effektiv fertilitetsbehandling. Det viser et nyt studie med mus fra Københavns Universitet.

Matthias Mann modtager prestigefyldt pris for banebrydende proteinforskning

Matthias Mann modtager prestigefyldt pris for sin banebrydende forskning inden for proteomik og i særlig grad sit arbejde med at udvikle vigtige, nye teknikker, der gør det muligt at studere proteiner i et…

Verdensførende forskning med massespektrometri får 50 mio. kr. til videreudvikling og nye studier i cellens proteiner

Professor Jesper Velgaard Olsen er blevet tildelt Novo Nordisk Fondens Laureate Research Grant 2024 til videreudvikling af sin forskning i enkelt cellers protein-signaleringsveje via massespektrometri inden for…

Med en halv milliard i ryggen skal forskere finde afgrøder, der kan klare klimaforandringerne

Nyt forskningsprojekt skal udnytte miljø-DNA til at forstå, hvordan vi bedre kan udvikle afgrøder, der er modstandsdygtige over for klimaforandringer. Projektet ledes af KU og professor Eske Willerslev og modtager mere…

Knogler kan fortælle om middelalder-menneskers sundhed

Ny metode gør det muligt at undersøge, hvordan tidligere generationer reagerede på infektionssygdomme, og kan øge vores viden om menneskets sundhedstilstand gennem tiden.

Blodprøver kan afsløre lattergas og viser farlig tendens i trafikken

Retskemiske analyser af blodprøver kan vise, om en bilist har taget lattergas. Forsker håber på, at metoden kan bidrage til ny lovgivning på området.

Det er klima-dyrt at opbevare sundhedsdata. Så i fremtiden skal vi måske kode det ind i DNA

Store mængder data kræver store mængder energi, både når det skal analyseres og opbevares. I fremtiden skal vi måske opbevare vores data på en helt anden måde, siger professor.

Retsmediciner på mission i Ukraine: "Spor sætter sig i kroppen mange år efter"

Sammen med et dansk team af kriminalteknikere har retsmediciner Steen Holger Hansen været i Ukraine. Her har han hjulpet i efterforskningen af krigsforbrydelser, som Vladimir Putin er anklaget for at have begået.

Ph.d.-studerende modtager Eliteforsk Rejsestipendium

Ph.d.-studerende Thea Klarsø Schulze fra Biologisk Institut har modtaget et EliteForsk-rejsestipendium fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Prisoverrækkelsen fandt sted mandag d. 26. februar, hvor…

Ny 3D-model af mikroskopisk celledel: Sådan bliver kroppens byggesten til

I de menneskelige celler findes ribosomet, et komplekst maskineri, der producerer proteiner til resten af kroppen. Nu er forskere blevet klogere på, hvordan det kan lade sig gøre.