Nyheder om Kultur

Niels Bohr Institutet

I 1916 blev Niels Bohr professor ved Københavns Universitet. I 1921 blev hans nye Institut for Teoretisk Fysik indviet.

Nobelprisen

I 1922 modtog Niels Bohr Nobelprisen i fysik for "sine fortjenester inden for undersøgelsen af atomernes struktur og den stråling, der udgår fra dem".

Bohrs atommodel

Efter at have taget doktorgraden i fysik i 1911 tog Niels Bohr på en studierejse til England, hvor han udviklede sin berømte atommodel.

Livet som studerende

I 1903 begyndte Niels Bohr at studere ved Københavns Universitet. I 1911 fik han sin doktorgrad, og samme år blev han forlovet med Margrethe Nørlund.

Tredje generations coaching. En guide til narrativ-samskabende teori og praksis

Med Tredje generations coaching udfolder Reinhard Stelter et nyt univers for coaching og coachingpsykologi gennem en bearbejdelse af aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om det personlige lederskab.…

Niels Bohrs skoletid

Da Niels Bohr var syv år, begyndte han i skole, hvor han lå nummer ét sin klasse. Ni år senere fik han sin studentereksamen.

Mærkelige bynavne på medierundtur

Bynavne som Tarm og Lem fører ofte til en del fnisen, og når navne som Helved og Bøvl dukker op, er der som regel også udbredt undren over om de nu virkelig betyder som de lyder. Lektor Peder Gammeltoft har været på en…

John Renner Hansen: Dansk deltagelse i CERN

Niels Bohr var en af initiativtagerne til etableringen af CERN i 1954. Sidenhen har danske forskere haft en tæt tilknytningen til det enorme forskningsprojekt i Schweiz.

Challenging the Precepts of Modernism: The Late Work of J.F. Willumsen

Anne Gregersen er ph.d.-studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK)

Fattigdomskulturer i 1700-tallets urbane Danmark

Peter Wessel Hansen er ph.d.-stipendiat på Saxo-Instituttet og Cand.mag. i historie

Observatorium Tusculanum

I sommeren 1704 byggede Ole Rømer et landobservatorium, Observatorium Tusculanum, langt fra Københavns mylder og larm.

Ole Rømers maskiner

Imens han boede i Paris, konstruerede Ole Rømer forskellige astronomiske maskiner som for eksempel Planetmaskinen.

Ole Rømer i København

Efter ni år i Frankrig vendte Ole Rømer tilbage til Danmark. Her arbejdede han både som professor i astronomi, kongens matematiker og embedsmand.

Karen Blixen læst i lyset af Kierkegaard

Mads Bunch er ph.d.-studerende på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS)

Sprog skaber identitet og forhandler romantiske relationer på online datingsites

Kristine er ph.d.-stipendiat på Nordisk Forskningsinstitut og Cand.mag. i dansk

Listen over babynavne 2011 - overraskelser?

13. januar offentliggjorde Danmarks Statistik listen over de 50 populæreste fornavne til børn født i første halvdel af 2011. Er der overraskelser? Ja og nej.

Ole Rømer og lysets tøven

I 1672 rejste Ole Rømer til Paris. Her foretog han observationerne af Jupiters måner, der førte til hans opdagelse af lysets tøven.

Ole Rømers uddannelse

Ole Rømer blev født i 1644 i Århus. I 1662 flyttede han til København for at studere ved Københavns Universitet.

Fortsat fremgang på teologi

For tredje år i træk kan man på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet glæde sig over fremgang i ansøgertallet i kvote 2

Etymology and the European Lexicon: Call for Papers

Details for submissions for submission of papers to the 14th Fachtagung of the Indogermanische Gesellschaft, Etymology and the European Lexicon, may be found here.

Mindretallene kan afgøre Irans fremtid

Ifølge Iran-ekspert Rasmus Christian Elling kan det meget vel blive oversete interne etniske forhold, som kommer til at afgøre Irans fremtid.

Mindretallene kan afgøre Irans fremtid

Ifølge Iran-ekspert Rasmus Christian Elling kan det meget vel blive oversete interne etniske forhold, som kommer til at afgøre Irans fremtid.

Svært at ændre sproget i tekster fra det offentlige

Tungt sprog i tekster fra det offentlige er svært at ændre trods sprogkampagner, viser ph.d.-afhandling.

Spot på skam

"Hvordan forstår vi os selv og andre", og "hvordan er vores selvforståelse betinget af vores forhold til andre?" Det er omdrejningspunktet i Dan Zahavis forskning i emnet 'skam'.