Nyheder om Danmark

Nyt liv i to gamle stednavneserier

Stednavneserien Danmarks Stednavne er blevet beriget med sit bind nummer 27 i form af Læsøs Stednavne, mens serien Danske sø- og ånavne, 26 år efter at sidste bind egentlig blev udgivet, har fået et supplement med title…

Landbrugets Økonomi: 2022 stod i inflationens navn. Nu venter et nyt år med store rentestigninger

Årets rapport om dansk landbrugs økonomi viser, at 2022 blev et år præget af højere indtægter og højere omkostninger. Det er konsekvenserne af den høje inflation, der især har påvirket landbrugets input og output.

Nye naturnationalparker – ny natur, nye muligheder, nye konflikter?

Af lektor Christian Gamborg, Sektion for Miljø og Naturressourcer (IFRO), professor Frank Søndergaard Jensen, Landskabsarkitektur og planlægning (IGN) og professor Peter Sandøe, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulerin…

Juellinge – når navnet flytter med

På Stevns ligger herregården Juellinge. Navnet lyder som noget taget ud af en tv-julekalender for børn, men det har egentlig ikke noget med jul at gøre – og så måske alligevel.

Nyt forskningsprojekt skal forbedre voldtægtsofres vilkår i retssystemet

Med vedtagelsen af samtykkeloven er retssystemet kastet ud i en omstillingsproces for at sikre bedre behandling af voldtægtsofre og bedre beskyttelse af deres rettigheder. Nyt tværfagligt projektsamarbejde, støttet af…

Børns trivsel kræver bedre evaluering

Kommentar af lektor Meltem Daysal, professor Mette Ejrnæs, adjunkt Mette Foged, professor Mette Gørtz, adjunkt Sophie Reijman, lektor Johanne Smith-Nielsen, lektor Miriam Wüst og professor Mette Skovgaard Væver.

Et ejendommeligt a – genitiv på -(s)a i Østersøen og Nordatlanten

Mens man på moderne (rigs)dansk konsekvent danner genitiv ved at føje et -s til et ords grundform, kan man på traditionelt bornholmsk også danne genitiv ved tilføjelse af -sa (eller -a), hvis man da ikke foretrækker…

Projekter skal kortlægge konflikter om kystsikring i Danmark og miljøengagement i Indonesien

To projekter på Institut for Antropologi er blandt modtagerne af støtte fra DFF's øremærkede midler til grøn forskning.

Guntherus – velkommen tilbage i almanakken

Den 28. november bliver en festdag for alle dem, der har lært at sætte pris på den danske universitetsalmanak.

Professor: Vi glemmer mennesket, når vi kun taler om hænder

Debatindlæg af professor MSO og institutleder Bjarke Oxlund i Altinget.

Anna og jeg – mig og Anna

I nyere dansk bøjer vi næsten ingen ord i kasus. Det gør vi kun med personlige pronomener, og skal vi studere brugen af kasus, må det derfor gøres i de personlige pronomener.

Vi svigter børn af psykisk syge forældre

Kommentar af professor Susanne Harder (Institut for Psykologi), klinisk psykolog Emma Maria Bärs, psykolog, ph.d. Kirstine Agnete Davidsen og professor, ph.d. Anne Amalie Elgaard Thorup i Politiken den 10. oktober 2022.

Evin – nyt og gammelt i samme klædedragt

Evin er et sjældent navn i Danmark, men bruges både som mands- og kvindenavn. Det er dog helt tilfældigt at de to navne ser ens ud, da det ene har mellemøstlig oprindelse, mens det andet er et genoplivet nordisk navn.

Årets sommersprogkurser i dansk/tysk/fransk var ekstremt populære!

I august måned afviklede CIP sommersprogkurser, både i dansk for internationale studerende og tysk og fransk for danske udrejsestuderende fra KU. Både de danske og internationale studerende har været meget tilfredse med…

Da svigermor blev moderne – nye ord i gamle dialekter

Denne måneds dialektklumme handler om ord der kom ind i danske dialekter i perioden 1850-1920. De nye ord afspejler dog ikke kun at nye fænomener dukkede op der krævede nye betegnelser, men også at de dialekttalende i…

Æbler kan spises i Æble

På det østlige Fyn ligger en lille bebyggelse kaldet Æble. Der er ikke mange danske stednavne, som er knyttet så direkte til betegnelsen for frugten, men den indgår i rigtigt mange danske navne – og navnelignende ord.

Populære babynavne fra 2021

Juli er måneden hvor samtlige navne til de nyfødte i årgang 2021 gøres op. "Forsinkelsen" skyldes, at forældrene har et halvt år til at navngive eller døbe deres børn.

Ny rapport om biodiversitet: Danmark skal have værdien af natur ind i finansloven

Danmark er milevidt fra at indfri de vedtagne mål for vores natur og biodiversitet. Hvis vi skal rette op på både den danske og globale biodiversitetskrise, skal vi i gang med at opgøre værdierne af vores natur og…

Lyden af København – "Jeg kan godt savne de tydelige kvarter-dialekter"

Det er ikke ualmindeligt at høre folk fortælle at man før i tiden kunne høre forskel på sproget på Vesterbro, Nørrebro og Amagerbro. Nogle kaldte ligefrem forskellene for dialekter.

Torpegavn og Svebøllegavn

To mindre bebyggelser på Vestsjælland har begge, noget usædvanligt, navne som ender på -gavn. Betyder det så at de har været til særlig gavn? Måske, men endelsens sproglige oprindelse er en anden.

Dialekt i Højskolesangbogen

Lige fra de allerførste udgaver i 1890’erne har det været et særkende for Højskolesangbogen at den rummede sange på dialekt som Jyden han æ stærk å sej, Mads Doss, Den ti te do drov fra mæ og Fo ajle di små blomster.

En særudvikling – bornholmsk farru 'lige ved, slem til'

I marts så vi bl.a. hvordan færdig med betydningen 'lige ved' overlevede i dialekterne også efter udtrykket var forsvundet fra rigsdansk. I denne måned skal det handle om bornholmsk, hvor konstruktionen udviklede sig på…

Hvordan kan Danmarks bidrag til global afskovning reduceres?

Siden 1990 har verden mistet 420 mio. ha skov. Et areal større end EU. Forskere fra IFRO har undersøgt, hvilke initiativer der kan være med til at sikre 100 pct. afskovningsfri dansk import.

Færdig at revne 'lige ved at revne'

I ældre dansk kunne ordet færdig betyde 'lige ved'. Hvor stammer dette udtryk fra, og hvad er der blevet af det? Det ser vi på i denne måneds dialektemne.