Nyheder om Danmark

Årets sommersprogkurser i dansk/tysk/fransk var ekstremt populære!

I august måned afviklede CIP sommersprogkurser, både i dansk for internationale studerende og tysk og fransk for danske udrejsestuderende fra KU. Både de danske og internationale studerende har været meget tilfredse med…

Danmark, Færøerne og Grønland er nødt til at rykke tættere sammen om Arktis-politik

Kronik skrevet af Lin Alexandra Mortensgaard videnskabelig assistent, Center for Militære Studier i Jyllands-Posten den 19. september 2022

Da svigermor blev moderne – nye ord i gamle dialekter

Denne måneds dialektklumme handler om ord der kom ind i danske dialekter i perioden 1850-1920. De nye ord afspejler dog ikke kun at nye fænomener dukkede op der krævede nye betegnelser, men også at de dialekttalende i…

Æbler kan spises i Æble

På det østlige Fyn ligger en lille bebyggelse kaldet Æble. Der er ikke mange danske stednavne, som er knyttet så direkte til betegnelsen for frugten, men den indgår i rigtigt mange danske navne – og navnelignende ord.

Populære babynavne fra 2021

Juli er måneden hvor samtlige navne til de nyfødte i årgang 2021 gøres op. "Forsinkelsen" skyldes, at forældrene har et halvt år til at navngive eller døbe deres børn.

Ny rapport om biodiversitet: Danmark skal have værdien af natur ind i finansloven

Danmark er milevidt fra at indfri de vedtagne mål for vores natur og biodiversitet. Hvis vi skal rette op på både den danske og globale biodiversitetskrise, skal vi i gang med at opgøre værdierne af vores natur og…

Lyden af København – "Jeg kan godt savne de tydelige kvarter-dialekter"

Det er ikke ualmindeligt at høre folk fortælle at man før i tiden kunne høre forskel på sproget på Vesterbro, Nørrebro og Amagerbro. Nogle kaldte ligefrem forskellene for dialekter.

Torpegavn og Svebøllegavn

To mindre bebyggelser på Vestsjælland har begge, noget usædvanligt, navne som ender på -gavn. Betyder det så at de har været til særlig gavn? Måske, men endelsens sproglige oprindelse er en anden.

Dialekt i Højskolesangbogen

Lige fra de allerførste udgaver i 1890’erne har det været et særkende for Højskolesangbogen at den rummede sange på dialekt som Jyden han æ stærk å sej, Mads Doss, Den ti te do drov fra mæ og Fo ajle di små blomster.

En særudvikling – bornholmsk farru 'lige ved, slem til'

I marts så vi bl.a. hvordan færdig med betydningen 'lige ved' overlevede i dialekterne også efter udtrykket var forsvundet fra rigsdansk. I denne måned skal det handle om bornholmsk, hvor konstruktionen udviklede sig på…

Færdig at revne 'lige ved at revne'

I ældre dansk kunne ordet færdig betyde 'lige ved'. Hvor stammer dette udtryk fra, og hvad er der blevet af det? Det ser vi på i denne måneds dialektemne.

Januar og glug(ge)måned – månedens ikke-navne

Januar er slet ikke et navn. Men det ligner et navn – og formentlig kommer månedens betegnelse netop af et navn. Til gengæld findes der også en anden gammel betegnelse for måneden som de færreste nok kender.

Gunder – kvinde- eller mandsnavn?

De fleste vil i dag sikkert opfatte Gunder som et drengenavn, men det har faktisk været brugt som pigenavn i Danmark siden middelalderen.

Danskerne har nedsat kødforbruget – men vi halter efter de andre europæere

En ny stor undersøgelse af kødforbruget i Europa viser, at vi har fået mere smag for plantebaseret mad og sætter mindre kød til livs. Det gælder også Danmark. Dog halter danskerne efter alle øvrige lande i undersøgelsen…

Kollafjørður og Collafirth – ét navn, mange byer

Langt ude i Nordatlanten ligger to grønne øgrupper: Shetlandsøerne, som i dag er en del af Storbritannien, og Færøerne, der som bekendt er en del af det danske rigsfællesskab. Under overfladen har de mere tilfælles, end…

Salløv – hugget i sten, men omgivet af gåder

På en runesten fundet ved Snoldelev syd for Roskilde finder vi den tidligste skriftlige form af et stednavn som med sikkerhed kan knyttes til et sted i dagens Danmark. Den korte runeindskrift giver dog anledning til…

Døllefjelde-Musse

Der findes mange pudsige stednavne rundt om i Danmark, der kan få forbipasserende til at trække på smilebåndet. Blandt de mere landskendte er Døllefjelde-Musse, der findes på den østlige del af Lolland.

Dominik – en jubilæumshelgen med skiftende festdage

Stifteren af en af de betydeligste klosterordener i dansk middelalder har aldrig rigtigt fået sit navn gjort populært i Danmark. Og det har også knebet lidt med at få hans navnedag lagt fast.

Haabetz Colonie – den første koloni i Grønland

Den 3. juli 1721 ankom Hans Egede og hans familie, sammen med besætningerne på de to skibe Haabet og Anne Christine, til deres bestemmelsessted på den grønlandske vestkyst.

Gie vætöwe – når dialekttalende ikke forstår sig selv

En af de ting, dialektforskere beskæftiger sig med, er, hvordan dialekter udvikler og forandrer sig. I denne måned skal vi se på et eksempel, hvor forandringen har medført, at de dialekttalende ikke længere forstår…

Hans – i strid med Jens og de andre

Når vi den 23. juni fejrer sankthansaften, er det Johannes Døberens fødselsdag vi fejrer, og derfor kan det undre at det ikke er "sanktjohannesaften" vi fejrer. Navnet Johannes har udviklet sig til en række forskellige…

Pindherrevej – og andre herrer og herreder

Sidste efterår modtog Navneforskning ved Københavns Universitet en forespørgsel om, hvad en pindherre var for en herre, for det måtte jo være sådan en, der havde lagt navn til Pindherrevej i det nordvestlige Vendsyssel.

Theodor – en 'Guds gave' af vekslende popularitet

Theodors popularitet som dansk drengenavn har varieret betydeligt op gennem tiden. Det dukkede op i 1700-tallet, blev populært i 1800-tallet, forsvandt næsten i 1900-tallet, hvorefter det har fået en renæssance i de…

Lokke-navne – med en tillokkende tolkning

I det danske landskab findes mange stednavne med spor af gamle guder som Odin, Frej, Freja, Njord, Balder og – især – Thor. Om der også findes spor af (halv)guden Loke, er omdiskuteret.