Nyheder om Naturvidenskab

Navnet ”fårekylling”

Det er slående, som man verden over har forbundet de lokale arter af fårekyllinger med ulykker, dødsfald og andre uheldige omstændigheder, fra Brasilien til Afrika og altså også i Norden.

Konkurrerende koralfisk kan give ny viden om global biodiversitet

Adjunkt Sally Keith fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima har modtaget 3,9 millioner kroner fra VILLUM FONDEN til sin forskning.

Snapshot af kosmisk udbrud af radiobølger

Et mærkeligt fænomen er blevet observeret af astronomer lige, mens det sker - det er et ’lynhurtigt udbrud af radiobølger’. Udbruddet betegnes som et ultrakort, skarpt lysglimt af radiobølger fra en ukendt kilde i…

Taber klovbærende dyr deres klove en gang imellem?

Hvis dyret indtager store mængder af stoffet selen, kan det medføre en forgiftning, som fører til tab af klove eller hove.

Nye superledende hybridkrystaller udviklet på Københavns Universitet

En ny type ’nanowire’ krystaller som sammensmelter halvledende og metalliske materialer på atomar skala kan skabe fundamentet for fremtidens superledende elektronik. Forskere ved Københavns Universitet står bag

Er dette en klumpfisk?

Den største klumpfisk fra danske farvande blev fanget i 1944 ved Skagen og vejede 544 kg. Man har talt 300 millioner æg i en hunklumpfisk på 137 cm, hvilket er rekorden blandt alle klodens hvirveldyr.

Kan møl få tvillinger?

Polyembryoni synes at være en enkel måde at producere store antal efterkommere på, og jo flere man kan få på vingerne, jo bedre chancer er der for, at ens gener bliver ført videre til næste generation.

Talent - Why do we do it?

Nr. 38, Jeppe Willads Petersen, August 2014. Kandidatspeciale. Fysik.

Vilde naturrum på Københavns Universitet

CMEC er med i et nyt projekt på Nørre Campus af etablering af fire små naturrum med vilde planter, der afspejler danske naturtyper. Projektet ’Vilde naturrum i byen’ skal dels give københavnerne lyst til at opleve…

Atomer på rad og række til kvantecomputer-netværk

For at udvikle fremtidens kvantecomputer-netværk er det nødvendigt at kunne fastholde et kendt antal atomer og aflæse dem uden de forsvinder. Til det har forskere fra NBI udviklet en metode med en fælde, der fanger…

Rødhalsens sang

Når en rødhals, en hun fx, synger i haven, er det altså for at fortælle andre rødhalse, at området er optaget, og at den vil forsvare sig mod eventuelle madrøvere. Om vinteren er kampen for at finde nok at æde…

30 millioner til forskning i computermetoder til sygdomsbekæmpelse

Villumfonden har bevilget 30 millioner kr. til at videreføre Center for Stokastisk Geometri og Avanceret Bioimaging (CSGB), som DIKU er involveret i. På DIKU skal dette over de næste 5 år udmønte sig 3 konkrete…

Dyr i balance

Gopler, dvs. vandmænd, brandmænd og deres slægtninge, har noget, man kalder statocyster siddende i den ring, hvor deres tentakler sidder, eller endda hængende mellem tentaklerne. Her ligger et lille krystal af…

Leopardsneglen

Leopardsneglen er hermafrodit, dvs. at den på samme tid er både han- og hunkøn. Når to kåde snegle finder sammen, kravler de til vejrs i en busk eller op ad en mur. Her slynger de kroppene rundt om hinanden og udskiller…

Byttedyr

De natlevende insekter har stort set ikke andre fjender end flagermus, og typisk varer mødet mellem en flagermus og et insekt kun nogle få sekunder. Hvis det lykkes insektet at komme ud af lydkeglen, så er faren drevet…

Søgen mod lyset

En natsommerfugls øje er det, man kalder et facetøje, opbygget af en masse små enkeltøjne med hver sin lysfølsomme sansecelle. Forsøg har vist, at den slags øjne af rent og skært anatomiske årsager kan danne en særlig…

Så er der grønt lys for bygningen af E-ELT

ESO Council har nu vedtaget at starte det nye store europæiske teleskop E-ELT (European Extremely Large Telescope) per 1.januar 2015. Dermed er første fase af bygningen af verdens største teleskop gået i gang

Stort til lykke til Antje Fitzner

Stort til lykke til Antje Fitzner fra Center for Is og Klima som med stor succes forsvarede sin Ph.d.-afhandling d. 1. december 2014.

Langhalsede planteædere

Undersøgelser af tænderne og kæberne hos langhalsede dinosaurer som Misty viser, at de var planteædere. De raspede og flåede hele blade, kviste og stængler af planterne med deres pløkformede tænder. Derefter slugte de…

Når fisk bøvser

Når en fisk svømmer rundt nede i vandet, er der måske ikke så mange luftbobler, man kan komme til at sluge, men der er nogle gange bobler med ilt på alger, og en vegetarfisk kan sagtens komme til at sluge den slags.

Jérôme Chappellaz får Niels Bohr Institutets Æresmedalje

Jérôme Chappellaz er glaciolog og direktør for LGGE i Frankrig. Han forsker i iskerner fra Antarktis og Grønland og rekonstruere fortidens naturlige klimavariationer sammenholdt med koncentrationen af drivhusgasser.

Supermassive sorte huller til måling af kosmiske afstande

Et af de store problemer indenfor astronomien er at måle meget store afstande i universet. De hidtidige metoder måler relative afstande, men nu viser forskning fra NBI, at man ved hjælp af supermassive sorte huller kan…

Rovdinosaurens små arme

Armene havde store fæster, hvor musklerne har siddet fast på knoglerne, og den har nok været tre fire gange så stærk som en meget muskuløs mandearm. Dens biceps har fx nok været i stand til at løfte op mod 200 kg.

Dinosauræg

Hos nogle primitive, uddøde fugle, var der kun to lag i æggeskallen. De mindede mere om de små kødædende dinosaurer, som fuglene udviklede sig fra. Så hvis man finder en fossil æggeskal med kun to lag, skal man håbe på…