Nyheder om Danmark

Guntherus – velkommen tilbage i almanakken

Den 28. november bliver en festdag for alle dem, der har lært at sætte pris på den danske universitetsalmanak.

Her er valgkampens vindere og tabere

Kommentar af professor Peter Nedergaard i Kristeligt Dagblad den 31. oktober 2022.

Professor: Vi glemmer mennesket, når vi kun taler om hænder

Debatindlæg af professor MSO og institutleder Bjarke Oxlund i Altinget.

Den økologiske klassekamp

Kronik af ph.d.-studerende Nikolaj Schultz i Weekendavisen den 20. oktober 2022.

Anna og jeg – mig og Anna

I nyere dansk bøjer vi næsten ingen ord i kasus. Det gør vi kun med personlige pronomener, og skal vi studere brugen af kasus, må det derfor gøres i de personlige pronomener.

Halvdelen af de 14 partier har rødder i Venstre

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 10. oktober 2022.

Vi svigter børn af psykisk syge forældre

Kommentar af professor Susanne Harder (Institut for Psykologi), klinisk psykolog Emma Maria Bärs, psykolog, ph.d. Kirstine Agnete Davidsen og professor, ph.d. Anne Amalie Elgaard Thorup i Politiken den 10. oktober 2022.

Lad os fjerne manual-tyranniet

Debatindlæg af professor ved Institut for Statskundskab, Peter Nedergaard og direktør for Calum, Jakob Axel Nielsen i Nordjyske Stiftstidende Aalborg den 4. oktober 2022.

Direktør og centerleder: Debatten om land og by bygger på et fundament af fordomme frem for reel viden

Debatindlæg skrevet af Simon Kjær Hansen og Niels Ploug, hhv. leder. Crown Princess Mary Center, KU og direktør for Personstatistik, Danmarks Statistik og ekstern lektor, Økonomisk Institut.

Evin – nyt og gammelt i samme klædedragt

Evin er et sjældent navn i Danmark, men bruges både som mands- og kvindenavn. Det er dog helt tilfældigt at de to navne ser ens ud, da det ene har mellemøstlig oprindelse, mens det andet er et genoplivet nordisk navn.

Årets sommersprogkurser i dansk/tysk/fransk var ekstremt populære!

I august måned afviklede CIP sommersprogkurser, både i dansk for internationale studerende og tysk og fransk for danske udrejsestuderende fra KU. Både de danske og internationale studerende har været meget tilfredse med…

Danmark, Færøerne og Grønland er nødt til at rykke tættere sammen om Arktis-politik

Kronik skrevet af Lin Alexandra Mortensgaard videnskabelig assistent, Center for Militære Studier i Jyllands-Posten den 19. september 2022

Da svigermor blev moderne – nye ord i gamle dialekter

Denne måneds dialektklumme handler om ord der kom ind i danske dialekter i perioden 1850-1920. De nye ord afspejler dog ikke kun at nye fænomener dukkede op der krævede nye betegnelser, men også at de dialekttalende i…

Æbler kan spises i Æble

På det østlige Fyn ligger en lille bebyggelse kaldet Æble. Der er ikke mange danske stednavne, som er knyttet så direkte til betegnelsen for frugten, men den indgår i rigtigt mange danske navne – og navnelignende ord.

Populære babynavne fra 2021

Juli er måneden hvor samtlige navne til de nyfødte i årgang 2021 gøres op. "Forsinkelsen" skyldes, at forældrene har et halvt år til at navngive eller døbe deres børn.

Ny rapport om biodiversitet: Danmark skal have værdien af natur ind i finansloven

Danmark er milevidt fra at indfri de vedtagne mål for vores natur og biodiversitet. Hvis vi skal rette op på både den danske og globale biodiversitetskrise, skal vi i gang med at opgøre værdierne af vores natur og…

Lyden af København – "Jeg kan godt savne de tydelige kvarter-dialekter"

Det er ikke ualmindeligt at høre folk fortælle at man før i tiden kunne høre forskel på sproget på Vesterbro, Nørrebro og Amagerbro. Nogle kaldte ligefrem forskellene for dialekter.

Torpegavn og Svebøllegavn

To mindre bebyggelser på Vestsjælland har begge, noget usædvanligt, navne som ender på -gavn. Betyder det så at de har været til særlig gavn? Måske, men endelsens sproglige oprindelse er en anden.

Dialekt i Højskolesangbogen

Lige fra de allerførste udgaver i 1890’erne har det været et særkende for Højskolesangbogen at den rummede sange på dialekt som Jyden han æ stærk å sej, Mads Doss, Den ti te do drov fra mæ og Fo ajle di små blomster.

En særudvikling – bornholmsk farru 'lige ved, slem til'

I marts så vi bl.a. hvordan færdig med betydningen 'lige ved' overlevede i dialekterne også efter udtrykket var forsvundet fra rigsdansk. I denne måned skal det handle om bornholmsk, hvor konstruktionen udviklede sig på…

Hvordan kan Danmarks bidrag til global afskovning reduceres?

Siden 1990 har verden mistet 420 mio. ha skov. Et areal større end EU. Forskere fra IFRO har undersøgt, hvilke initiativer der kan være med til at sikre 100 pct. afskovningsfri dansk import.

Færdig at revne 'lige ved at revne'

I ældre dansk kunne ordet færdig betyde 'lige ved'. Hvor stammer dette udtryk fra, og hvad er der blevet af det? Det ser vi på i denne måneds dialektemne.

Januar og glug(ge)måned – månedens ikke-navne

Januar er slet ikke et navn. Men det ligner et navn – og formentlig kommer månedens betegnelse netop af et navn. Til gengæld findes der også en anden gammel betegnelse for måneden som de færreste nok kender.

Gunder – kvinde- eller mandsnavn?

De fleste vil i dag sikkert opfatte Gunder som et drengenavn, men det har faktisk været brugt som pigenavn i Danmark siden middelalderen.