Nyheder om Arkæologi

HUM’s to nye æresdoktorer ændrer vores blik på fortiden

Ved universitetets traditionsrige årsfest i november bliver KU’s nye æresdoktorer udnævnt. I år står Det Humanistiske Fakultet bag udnævnelsen af to af de 11 nye æresdoktorer.

2.900 år gammel mursten gemte på DNA fra oldtiden

I et nyt studie i Scientific Reports viser forskere, at det er muligt at udtrække forhistorisk DNA af en 2.900 år gammel mursten. Den nye analysemetode vil kunne give klimaforskere, biologer og arkæologer et unikt…

Mennesket kom til Sydøstasien 40.000 år før hidtil antaget

Et internationalt forskerhold under fælles ledelse af Globe Institute påviser en af de tidligste migrationer af moderne mennesker ud af Afrika. Studiet er udgivet i Nature Communications.

Årringe og grundstof viser forskere vej til 400 år gammelt tømmers oprindelsessted

Grundstoffet strontium kan sammen med årringsanalyser vise, hvor træ, som blev brugt til at bygge huse i Danmark for 400 år siden, stammer fra. Det demonstrerer to forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie, de…

Mange tak for et veloverstået Julemøde

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab siger tusinde tak for et flot fremmøde ved Julemødet på Geocenteret d. 13. december, 2022. Tak til oplægsholderne for spændende foredrag, der gav stof til eftertanke og indsigt i…

VANDSKABT: hydro-logisk arkæologi

Torsdag den 13. oktober 2022 kl. 15.30 åbner udstillingen VANDSKABT: hydro-logisk arkæologi på Københavns Universitetsbibliotek, Søndre Campus. VANDSKABT er en udstilling med ting fra havet havting; hydroobjekter;…

DNA i vikingelort kaster nyt lys over 55.000 årigt samspil med følgesvend i vores tarm

Med afføringsprøver fra blandt andet vikingelatriner og nulevende mennesker har forskere fra Københavns Universitet ledet den første genetiske kortlægning af piskeormen, en af menneskets ældste parasitter. Kortlægningen…

Dansk kemiker hjælper England med at forlænge levetiden på verdensberømt skibsvrag

Med en ny og avanceret røntgenmetode er et det lykkedes et hold forskere fra bl.a. Københavns Universitet at identificere præcis hvilke skadelige stoffer, der stille er i gang med at æde sig gennem vraget af det 400 år…

Dansk kemiker hjælper England med at forlænge levetiden på verdensberømt skibsvrag

Med en ny og avanceret røntgenmetode er et det lykkedes et hold forskere fra bl.a. Københavns Universitet at identificere præcis hvilke skadelige stoffer, der stille er i gang med at æde sig gennem vraget af det 400 år…

Forskere finder afgørende bevis: Stor stenalderboplads i Svanemøllen Havn

Fire stykker flintesten er hentet op fra havbunden ud for Svanemøllen Havn, og det bekræfter KU-forskeres hypotese om, at der ligger en flere tusinde år gammel stenalderboplads under havet. Dermed har forskerne fundet…

Lyde fra flintesten afslører mulig stenalderboplads ved Svanemøllen Havn

Forskere fra bl.a. Københavns Universitet har med en ny metode opfanget mystiske lyde i havet ved Svanemøllen Havn, der med stor sandsynlighed stammer fra flintesten fra en hidtil ukendt stenalderboplads. Lydsignaler ka…

Fornem pris til artikel om det tidlige landbrugs effekt på mennesket

Sammen med internationalt hold af forskerkolleger modtager arkæolog Scott Haddow fra Københavns Universitet dette års Cozzarelli Prize af tidsskriftet PNAS. Forskerne modtager prisen for den bedste artikel inden for…

Sjældent fund: mennesketænder blev brugt som smykker for 8.500 år siden

Arkæologer har under en udgravning i Tyrkiet fundet to 8.500 år gamle mennesketænder, der er blevet brugt som vedhæng i en halskæde eller et armbånd. Den praksis er aldrig tidligere blevet dokumenteret i det…

Arkæolog Per Ole Rindel modtager Kulturministeriets forskningspris

Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, går i år til arkæologen Per Ole Rindel fra Det Humanistiske Fakultet og hans Palle Eriksen fra Ringkøbing-Skjern Museum & Arkæologi Vestjylland. De modtager…

Forsker opdager uhyggelig epilepsidæmon på 2.700 år gammel lertavle

En 2.700 år gammel kileskrifttavle med medicinske behandlinger har vist sig at gemme på en hemmelighed – en hidtil overset tegning af den dæmon, som de gamle assyrere mente forårsagede epilepsi. Det er den tidligste…

11.500 år gamle dyreknogler tyder på, at hunde hjalp mennesker med at jage

For 11.500 år siden i det nuværende Jordan begyndte mennesker at leve sammen med hunde og brugte dem muligvis også til at jage, viser ny arkæologisk forskning fra Københavns Universitet. Arkæologerne mener, at brugen af…

Arkæologer finder 14.400 år gammelt brød

Under en arkæologisk udgravning i det nordøstlige Jordan har forskere fra Københavns Universitet fundet de forkullede rester af et fladbrød, som et jæger-samler folk bagte for 14.400 år siden. Det er det ældste brød, de…

DNA-spor på gamle bøger er fulde af viden om fortidens husdyr

Nyt projekt skal granske tusindvis af pergamentpapirer for at undersøge den historiske sammenhæng, der er mellem mange hundrede års husdyrproduktion og fortidens nedskrivninger på dyreskind. Her ligger bunkevis af hidti…

Danmarks svar på Indiana Jones satte mayakulturen på landkortet

Meget få danskere kender ham i dag, men arkæolog Frans Blom, der i 1920’erne gjorde vigtige opdagelser om mayakulturen i Mexicos jungle, er det tætteste, vi kommer en dansk Indiana Jones.

Københavns Universitets udgravning i Qatar bliver verdenskulturarv

I 2009 indledte arkæologer fra Københavns Universitet et samarbejde med Qatar om at udgrave havnebyen Al Zubarah, som har ligget begravet under ørkensandet i det nordvestlige Qatar. Lørdag d. 22. juni skrev UNESCO byen…

Fåreuldens betydning for oldtidens tekstilproduktion

Luise Ørsted Brandt er ph.d.-studerenden på Saxo-Instituttet, Center for tekstilforskning og Center for GeoGenetik

Oldtidens affald rykker ved teorier om civilisationens begyndelse

Nærorientalsk arkæolog Tim Skuldbøl når i sin ph.d.-afhandling frem til flere banebrydende konklusioner. Fx at der ved civilisationens begyndelse har foregået flere samtidige urbaniseringsprocesser uafhængigt af…

Amuletter fortæller historien om vikingetidens religion

Det er ikke nok at gå til de skriftlige kilder, når vikingernes religion skal beskrives. Genstande som amuletter er mere pålidelige kilder, siger ph.d.-afhandlingen'Vikingetidsamuletter og deres anvendelse i Skandinavie…

Jernalderens våbenofre var (også) en magtdemonstration

Jernalderens våbenofringer var ikke kun en tak til guderne - de skulle også vise venner og fjender, hvor magtfuld en leder var. Det viser en ph.d.-afhandling af Xenia Pauli Jensen fra SAXO-Instituttet.