Nyheder om DNA, gener og proteiner

Lundbeckfonden støtter forskning i kønsspecifikke forskelle i microglias respons i Alzheimers sygdom

Kristine Freude, Sektion for Patobiologi, har fået 5,8 millioner til denne forskning.

Specialiserede celler afgør mængden af sukker i blodet

Mere end 500 millioner mennesker i verden lever i dag med diabetes; en sygdom der er karakteriseret ved et forhøjet niveau af sukker i blodbanen. Ofte forbindes diabetes med helt eller delvis manglende produktion af…

Stigning i havtemperatur gør, at isbjørnen har været på tilbagegang i 20.000 år

DNA fra grønlandske isbjørne viser, at der de sidste mange tusinde år er blevet færre af den gulhvide bjørn. Bare en lille stigning i havtemperaturen har store konsekvenser for isbjørnen.

En halv million danskere ramt – nu er forskere på sporet af risikogener

Forskere finder nye migrænegener, der rummer flere og mere præcise oplysninger om sygdommen hos den enkelte patient. Fremtidsperspektivet er mere målrettede behandlinger.

Det er lykkedes at tage første billede af et protein med sukker på

Kæmpe del af kroppen er dækket af sukker. Derfor er det banebrydende, at forskere for første gang har taget et foto af et protein med sukker. Det har et stort potentiale, både når det gælder mikrobiomet og ny medicin.

Data infrastruktur projekt bliver en one-stop-shop for forskere i lægemidler

Professor David Gloriam har modtaget 12 mill DKK fra Novo Nordisk Foundation til det nye data infrastruktur projekt, “Online research infrastructure for receptor function and drug design”.

Ældste kendte molekyle overrasker. Det kan føre til nye vigtige behandlinger

Forskere har hidtil troet, at ribosomet, der er en af kroppens vigtigste molekylære maskiner, bare var en hjælper, når der skal laves nye celler. Men ny forskning viser, at ribosomet har meget større betydning, og det…

Hvem var de frigivne afrikanere på Sankt Helena? Forskere opklarer mysteriet

Analyse af gammelt DNA svarer nu på, hvor de slavegjorte afrikanske, som den engelske flåde befriede og efterfølgende sejlede til øen Sankt Helena, kom fra.

Vatpinde afslører biodiversitet i dybe regnskove

Vatpinde, som dem der blev brugt til tests under COVID-19-pandemien, kan blive et værdifuldt værktøj i den accelererende biodiversitetskrise. Ved at stryge blade med vatpinde kan man nemlig indsamle DNA fra over…

Ny professor på Biologisk Institut

Birgitte Regenberg tiltrådte 1. juni som professor i Evolution af Eukaryotiske Genomer på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Mennesket kom til Sydøstasien 40.000 år før hidtil antaget

Et internationalt forskerhold under fælles ledelse af Globe Institute påviser en af de tidligste migrationer af moderne mennesker ud af Afrika. Studiet er udgivet i Nature Communications.

Official opening of Center of Gene Expression

Center of Gene Expression (CGEN) was officially opened June 1st 2023

Tre SUND-forskere modtager eftertragtede ERC Advanced Grants

Tre forskere fra SUND har modtaget ERC Advanced Grant-bevillinger på hver 18 millioner kroner, som understøtter deres innovative forskningsprojekter over de næste fem år.

Fremtidens læge kan forudsige lægemiddels effekt på den enkelte person. Og tage din livstil med i betragtning

Ny model udviklet på blandt andet Københavns Universitet kan komme med en forudsigelse af, hvordan enkelte lægemidler vil påvirke hver enkelt person helt ned på det molekylærbiologiske plan.

Du forbrænder måske mere fedt, hvis du træner på et særligt tidspunkt på dagen

Fysisk aktivitet på det rigtige tidspunkt på dagen øger fedtforbrændingen i mus, viser nyt studie fra Københavns Universitet og Karolinska Institutet i Sverige.

Fire forskere fra ILF modtager 114 millioner til neurovidenskabelig forskning

Fire ambitiøse forskningsprojekter kommer med støtte fra Lundbeckfonden til at give os helt nye indsigter i den menneskelige hjerne og forhåbentlig bane vejen for nye behandlinger af sygdomme som Parkinsons sygdom,…

New publication from the Almstrup Group at ICMM in Nature

"The molecular evolution of spermatogenesis across mammals"

Nu forstår vi bedre, hvordan kroppens celler deler sig. Det rykker os et skridt tættere på at udvikle effektiv kræftbehandling

Hvordan kan en celle vide, hvornår den skal dele sig? Nu har forskningen fundet svaret, og det kan få stor betydning for fremtidig kræftbehandling.

Ældgammel fisk kan måske hjælpe til at lave kunstige organer i fremtiden

En ældgammel fisk, kaldet ‘et levende fossil’, har hjulpet forskere med at forstå stamceller. Det er et kvantespring indenfor stamcelleforskning og kan potentielt være med til at designe kunstige organer i fremtiden

Ny genteknologi kan forudsige, hvor godt medicin vil virke mod brystkræft

Hvordan kan man forudse, om en behandling mod brystkræft vil virke for den enkelte kvinde? Det kan man med en ny genteknologi, og det kan blive afgørende for patienterne.

Selvlysende museblod skal gøre os klogere på sygdomme i hjernen

Et selvlysende protein gør det muligt at følge udviklingen i hjernesygdomme som alzheimers, hjerneblødninger og depression over tid. Det vil give bedre indsigt og mulighed for nye behandlinger.

Nybrud i CRISPR skal gøre det muligt at klippe effektivt og sikkert i gener

CRISPR kan ændre vores DNA og har et gigantisk potentiale indenfor blandt andet sygdomsbekæmpelse. Ny forskning fra Københavns Universitet kan være med til at sikre, at CRISPR ikke klipper i de forkerte gener.

For meget hjernevæske kan betyde risikable operationer. Det vil ny forskning gøre op med

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at vand måske ikke kommer ind i hjernen, som man har troet indtil nu. Det kan betyde færre store operationer i hjernen, fortæller forsker bag studiet.

A highly successful CRICK-UCPH symposium

A symposium entitled ‘Transcribing, Replicating, and Repairing the Genome’ was held in the Panum Institute