Nyheder om Geografi

Ny leder for geovidenskab og naturforvaltning

Seniorforsker og sektionsleder, Ph.d. Vivian Kvist Johannsen tiltræder pr. 1. maj 2023 stillingen som ny institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Med sig bringer hun 30…

Nu er der tal på kønsbalancen på geofagene i Danmark

Hvordan står det egentligt til med kønsbalancen inden for geofagene i Danmark? Det har forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og GEUS undersøgt. Svaret er ikke simpelt, men kræver, at vi dykker lidt…

Skovens Dag: Fra tørre data til eventyrlige billedfortællinger om skovens skatte

Forskere fra Københavns Universitet, en tegner og lokale eksperter har rejst rundt til skoler i Tanzania og Malawi for at uddele deres bog My Little Guide to Wild Food - om vilde og næringsrige fødevarer fra skovene i…

Skove understøtter fødevaresikkerhed og ernæring

Et nyt studie fra IGN udgivet i tidsskriften One Earth peger på en række positive sammenhænge mellem skovområder, fødevaresikkerhed og ernæring i en lang række lav- og mellem-indkomstlande.

Verden har fået langt flere søer

Vores klode har fået langt flere søer de seneste årtier, viser en unik global kortlægning af 3,4 millioner søer, som Københavns Universitet har været med til at lave. Især små søer, som udleder store mængder drivhusgas,…

Albedo

Hvad er bedst på en varm sommerdag? En sort eller en hvid t-shirt? Måske kender du svaret på dette fra egen erfaring, men ved du hvad videnskaben bag det er? I denne artikel tager vi et nærmere kig på albedoeffekten, og…

Beskidt is

Is er ikke altid hvid. Mange af de store gletsjere, som ligger rundt omkring i verden indeholder mange små partikler på overfladen som giver isen farve. I denne artikel bliver der forklaret, hvilke partikler dette kan…

Drivhusgasser i atmosfæren

Uden drivhuseffekten vil klimaet på jorden være så koldt, at der ikke kunne findes liv. Dog kan man få for meget af en god ting. Læs denne artikel for at finde ud af, hvordan forskere går til værks med at finde ud af,…

Havisens betydning for havets temperatur

Det Arktiske Ocean dækket af et lag af havis, cirka 370 gange så stort som Danmark. Dette spiller en stor rolle for havets temperatur. I løbet af de sidste 30 år er havisen svundet markant ind, idet den er påvirket af d…

Havniveauet stiger, når isen smelter på land

Der findes både is på havet og is på landjorden. Begge dele smelter i takt med de stigende temperaturer. Men konsekvenserne af dette er forskellige alt efter om det er havis eller landis der smelter. Hvorfor det er…

Hvor meget fylder vand?

Vandstandsstigninger forårsaget af den globale opvarmning er en kombination af både afsmeltning af gletsjere og indlandsis i Grønland og Antarktis, og af vands udvidelse når havets temperatur stiger. Hvordan kan det vær…

Iskerner – klimabiblioteket fra Arktis

Når forskerne fra Center for Is og Klima drager flere tusinde kilometer nordpå, til Grønland, for derefter at drage flere hundrede kilometer ind på Indlandsisen, så er det for at dykke ned i den viden, den gamle is unde…

Mere drivhusgas i atmosfæren når permafrosten tør op

I takt med at temperaturen på jorden stiger, begynder områder, som før var frosset hele året rundt, at tø op. Når dette sker, begynder organisk materiale i jorden at rådne. I denne artikel kigger vi på, hvordan dette ka…

Når permafrosten tør op

Nogle steder på kloden er det så koldt, at jorden altid er frossen. Men på grund af klimaforandringer er denne jord begyndt at tø op. Læs denne artikel og bliv klogere på, hvor permafrosten findes, og hvad der sker, når…

Forskere sætter menneskers bevægelsesmønstre på ny formel

Forskere ved DTU og KU har udviklet en model, som både giver ny viden om mobilitet og bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskab. Modellen er netop offentliggjort i Nature.

Sovjets kollaps sparede klimaet for 7 milliarder tons CO2

Sovjetunionens sammenbrud førte ikke kun store økonomiske og sociale forandringer med sig, men også en enorm klimagevinst.

Basic Science Course (NV)

Nr. 74. Aputsiaq Bent Simonsen, 2019. Specialerapport.

The Implementation of Inquiry-based Teaching

Nr. 70. Jakob Holm, 2019. Specialerapport.

Danmark forfra

En øvelse for 4.-10. klasse i natur/teknologi og geografi.

Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning på GUX-Nuuk

Nr. 56. Linn Damsgaard & Lauge Bjørnskov Madsen, juni 2017. Speciale. Biologi og geografi.

DigDag kortlægger Danmark gennem tiden

DigDag-kort viser, hvordan stednavne og myndighedernes dækningsområder har udviklet sig gennem de sidste 350 år i Danmark.

Hvem er de nye studenter? Baggrund, interesse & uddannelsesstrategi

Nr. 15. Philipp Lorenzen, januar 2010. Specialerapport. Biologi, Geografi og Geoinformatik.

15-åriges viden om klimaforskelle

Nr. 1. Ellen Berg Jensen, maj 2007. Specialerapport. Geografi.