Migræne-pionerer vinder verdens største hjerneforskningspris

Mere end 40 års forskning har ført til udviklingen af lægemidler, som i dag forbedrer livet markant for mennesker, der lider af migræne.

En stor del af udviklingen kan tilskrives fire forskere, som i år vinder verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, fra Lundbeckfonden. To af forskerne er fra Rigshospitalet og Københavns Universitet, professorerne Jes Olesen og Lars Edvinsson. De to andre forskere er britiske Peter Goadsby og amerikanske Michael Moskowitz.

Prisen på 10 millioner kroner gives til de fire migræne-pionerer for at opdage en afgørende mekanisme, som forårsager migræneangreb. Forståelsen af mekanismen har ført til udviklingen af en helt ny type lægemidler, der er rettet mod signalstoffet calcitonin gen-relateret peptid (CGRP) , og som kan mildne sygdommen og reducere antallet af migræneanfald – vel at mærke uden mange af de genererende bivirkninger, mennesker med migræne tidligere har levet med.

Migræne giver alvorlige bivirkninger som bankende hovedpine, kvalme, opkast og overfølsomhed overfor fx lys og lyd. Før 1979 blev migræne anset som en uforklarlig psykiatrisk lidelse, men med bidrag fra primært de fire prisvindende forskere er sygdommen nu anerkendt som en neurologisk sygdom, der til en vis grad kan forklares og behandles.

Årets pris til Lars Edvinsson og Jes Olesen er en hæder til to forskere, som har dedikeret deres arbejdsliv til at hjælpe mennesker, som lider af stærkt invaliderende migræneangreb. De to frontfigurer kan tage en stor del af æren for, at Danmark og Rigshospitalet er absolut verdensførende inden for hovedpineforskning.

Taknemmelige patienter og øget opmærksomhed

Lars Edvinsson er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, professor på Lund Universitet og leder af Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling i Forskerparken Glostrup, Rigshospitalet. Han fremhæver, at prisen er en stor ære, men at de positive resultater for mennesker med migræne er det mest afgørende.

- Inden for hjerneforskning og neurovidenskab er the Brain Prize den mest prestigefyldte anerkendelse, der findes. Prisen er en anerkendelse af min forskning og den succes, jeg har haft med at påvise CGRP’s rolle i hovedpine-lidelser – og af den betydning, det har haft for udvikling af nye former for medicin, som hver dag hjælper mange mennesker med migræne verden over. Hver eneste dag ligger der en mail fra en taknemmelig patient i min indbakke. Det varmer mit hjerte, og jeg føler meget stor glæde ved tanken om de positive forandringer, patienterne beretter om, siger Lars Edvinsson.

Jes Olesen er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og grundlægger af Dansk Hovedpinecenter i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, hvor han stadig er aktiv forsker og læge.

- Jeg har brugt hele mit professionelle liv på at få migræne accepteret som en neurologisk lidelse. Derfor er det med enorm glæde, at jeg modtager den store anerkendelse, det er at få the Brain Prize. Det er med til at forbedre anerkendelsen af migræne som en vigtig og udbredt sygdom. Selv i det internationale forskermiljø har sygdommen været miskendt. Det vil prisuddelingen rette op på. Derfor vil prisen resultere i øget forskning på området – og dermed øget udvikling af bedre medicin til gavn for de ramte, siger Jes Olesen.

40 års banebrydende viden

De fire vinderes forskningskarrierer kan i store træk tegne hele udviklingshistorien for moderne migrænemedicin. Det første banebrydende gennembrud kom i 1979, da Michael Moskowitz – neurologiprofessor ved Harvard Medical School, Massachusetts General Hospital, USA – i en videnskabelig artikel fremsatte en helt ny teori: Migræneanfald involverer et samspil mellem trigeminusnerven og hjernehinderne (meninges).

Hjernehinderne er tynde membraner, som omgiver hjernen, og de er de eneste strukturer i hjernen, som kan føle smerte. Trigeminusnerven er en blandet sensorisk og motorisk nerve, der giver impulser til hovedet og ansigtet.

Moskowitz viste i modelforsøg, at et migræneanfald bliver udløst, når der fra trigeminusnerven frigives visse kemiske signalstoffer (neuropeptider), der udvider blodkarrene i hjernehinderne og samtidig forårsager betændelse og smerte.

I forlængelse af dette foreslog Moskowitz, at man ved at blokere virkningen af disse signalstoffer muligvis kunne skabe en ny metode til behandling af migræne.

På sporet af signalstoffet CGRP

Nogle år senere begyndte professor Lars Edvinsson og Peter Goadsby, professor i neurologi ved King’s College London, UK, at samarbejde om signalstoffet CGRP.

Det er et stof, der signalerer smerte til hjernen, og i fællesskab kunne Edvinsson og Goadsby hen ad vejen vise, at CGRP, der også er et neuropeptid, bliver frigivet fra trigeminusnerven i forbindelse med et migræneanfald.

De to forskere kunne desuden vise, at CGRP i endog meget høj grad udvider blodkarrene i hjernehinderne, hvilket sandsynliggjorde, at stoffet kunne spille en central rolle i forbindelse med migræne.

For at komme videre med CGRP-opdagelsen og på sigt forhåbentlig kunne nyttiggøre den i behandlingen af migrænepatienter, var det imidlertid bydende nødvendigt først at besvare spørgsmålet: Er frigivelsen af CGRP selve årsagen til et migræneanfald – eller er det en følge af anfaldet?

Lægemidler blokerer CGRP

Professor Jes Olesen blev hjerneforskeren, der skaffede svaret. Olesen gav i forsøg CGRP til migrænepatienter, og kunne på den baggrund vise, at stoffet kan udløse et migræneanfald.

Herefter viste han, at stoffer, der kan blokere CGRP – såkaldte antagonister – kunne bruges i behandlingen af migræne. Samtidig viste han, at CGRP kunne være et vigtigt mål i forbindelse med udvikling af nye migrænebehandlinger. Og i forlængelse af dette kunne Jes Olesen og hans videnskabelige gruppe i 2004 i et stort forsøg vise, at et lægemiddel i form af en CGRP-antagonist var effektivt ved akut behandling af migræneanfald.

Jes Olesen var med til at introducere forskningsforsøg, hvor man fremprovokerede migræne for bedre at kunne undersøge sygdommens biologi og karakteristika. Samtidig stod han bag den internationale klassifikation af hovedpinesygdomme med mere end hundrede hovedpinesygdommes diagnosekriterier, herunder migræne i forskellige former.

Lars Edvinsson og Peter Goadsby har gennem alle år opretholdt deres samarbejde – med fokus på migræne og klyngehovedpine. Deres oprindelige ide om at bekæmpe migræne ved at blokere de signaleringsveje, CGRP benytter, har imidlertid udviklet sig i en lidt ny retning inden for det seneste årti. Og denne udvikling har betydet fremkomsten af ny migrænemedicin baseret på monoklonale antistoffer (MABs).