Klimarapport: Boligkøbere glemmer at tjekke risikoen for oversvømmelse
Folk opsøger ikke information om risikoen for oversvømmelse, før efter de har købt ny bolig, viser en ny rapport fra Københavns Universitet viser. Rapporten viser også at priserne på boligmarkedet kun påvirkes lidt af risikoen for oversvømmelser.
De fleste husker Bodil, Allan og Gorm. Tre storme, som sendte havvand ind over de danske kyster og oversvømmede veje og huse. Og mange har nok heller ikke glemt skybruddet i 2011, der mundede ud i skader for over seks milliarder kroner.
Alligevel ser de alvorlige vejfænomener ikke altid ud til at være inde på boligkøbernes radar, når de handler ny bolig, det viser en ny rapport lavet af forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
I en spørgeskemaundersøgelse, lavet i forbindelse med rapporten, svarer størstedelen af godt 3000 boligejere, der har erfaringer med skybrud eller stormflod, at de ikke opsøgte information om sandsynligheden for oversvømmelse i det område, hvor de har købt bolig.
”Alle prognoser siger, at vi får mere ekstremt vejr. Alligevel er det kun er et fåtal, der har opsøgt viden om risikoen for oversvømmelse og ofte først efter, at de er flyttet ind i deres nuværende bolig,” siger seniorforsker Toke Emil Panduro fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er hovedforfatter på rapporten.
Boligmarkedet påvirkes kun kortvarigt
Risikoen for oversvømmelse kan heller ikke spores permanet i prisen på boliger, som efter en oversvømmelse normaliseres igen. Således viser rapporten, at boligpriserne i områder, der har været ramt af stormflod i 2013, faldt med 28-36 procent over en periode på tre år, hvorefter prisfaldet forsvandt igen.
For skybrud er det kun i København, at vejrhændelsen har en effekt på prisen. Her falder boligprisen med fem procent lige efter et skybrud, men stiger så igen til normalt niveau inden for et år. I Storkøbenhavn, Aalborg og Trekantområdet var der intet prisfald at spore på boliger i berørte områder.
Kort om rapporten
- Boligmarkedet påvirkes i tre år efter stormflod, hvor priserne falder med 28-36 procent. Herefter normaliseres priserne. I Københavnsområdet påvirkes boligpriserne med fem procent efter skybrud. Efter et år normaliseres de igen. I Storkøbenhavn, Aalborg og Trekantområdet påvirkes boligpriserne ikke af skybrud.
- Rapporten viser, at folk ikke opsøger viden om risikoen for skybrud eller stormflod før efter de er flyttet ind i en ny bolig. Godt 3000 danskere, som har erfaring med enten stormflod eller skybrud har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse lavet af forskerne.
- Folk der har oplevet en oversvømmelse har samme helbred som alle andre, viser resultatet af spørgeskemaundersøgelsen.
- Rapporten er udarbejdet for at give kommunerne ny viden, som de kan bruge i deres klimatilpasningsindsats.
-
Rapporten er bestilt af: EIT Climate KIC, Københavns Universitet, Realdania, Region Hovedstaden, Den Regionale Task Force for Klimatilpasning (KLIKOVAND), Danske Regioner, Forsikring & Pension, HOFOR, Novafos, Frederiksberg Forsyning, Gladsaxe Kommune, Hvidovre Kommune, Sønderborg Kommune og Viborg Kommune.
- Læs rapporten Tættere på klimatilpasningens samlede effekter
”Stormflod har en stor, men kortvarig effekt på priserne på boligmarkedet, og for skybrud ser vi næsten ingen påvirkning. Det er overraskende, for risikoen er jo fortsat tilstede i de samme områder, men opmærksomheden på den bliver mindre, hvilket ser ud til at afspejle sig i prisen, der hurtigt normaliseres,” forklarer Marie Lautrup, som er Ph.d.-studerende på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og medforfatter til rapporten.
Hun understreger, at rapportens resultater er baseret på tidligere, konkrete hændelser, nemlig stormen Bodil i 2013 og syv større skybrudshændelser, der ramte Danmark i perioden 2010-2015.
Rapporten er lavet for give landets kommuner og forsyningsselskaber mere viden om de velfærdsøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af stormflod og skybrud. DMI forventer, at kraftige nedbørshændelser med mere end 20 mm per døgn vil ske mere end dobbelt så hyppigt i slutningen af dette århundrede.
Kontakt
Toke Emil Panduro
Seniorforsker
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Mobil: 23962908
Mail: tepp@ifro.ku.dk
Marie Lautrup
Ph.d.-studerende
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Mobil: 35 33 35 64
Mail: ml@ifro.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 24 26 82 96
Mail: msj@science.ku.dk