Smertefulde knoglebrud: Store æg presser små høns til bristepunktet
Langt størstedelen af de æglæggende høns i Danmark går rundt med brud på brystbenet, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Knoglebruddene ser ud til at ske, fordi uforholdsmæssigt store æg presser hønsenes krop til bristepunktet. Vi står med et gigantisk globalt dyrevelfærdsproblem, siger forskerne bag den nye undersøgelse.
En vild høne, der går i det fri, lægger omkring 20 æg om året. Men en moderne dansk æglægningshøne lægger 320 æg om året. Det er med andre ord et fuldtidsjob at være høne, der er avlet til at indgå i den danske fødevareindustri. Faktisk ser det ud til, at både danske og udenlandske høns bliver så pressede af æglægningen at de får brud på deres knogler.
Ny forskning fra Københavns Universitet viser nemlig, at for store æg i for små høns giver problemer for dyrevelfærden i Danmark. I det største studie af sin slags nogensinde finder forskere frem til, at omkring 85 procent af danske æglæggende høns har brud på brystbenet. Efter alt at dømme fordi deres kroppe presses indefra af for store æg.
”Hvis man nogensinde har prøvet at brække noget, så ved man, at den slags gør ondt. Hønsene har heller ikke muligheden for at få brystbenet i gips og holde det i ro, så deres brud heler formentlig rigtig dårligt og gør ondt ret længe,”
”Vi vidste godt, at der var et problem, men vi havde bestemt ikke forventet, at det nærmest gælder for alle høns i landet. De her dyr har ondt, både når bruddet sker og efterfølgende, så det er et voldsomt dyrevelfærdsproblem, vi står med her,” siger adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab. Hun forklarer, at problemet dog ikke kun er i danske høns men observeres i de lande, hvor man kigger efter det.
Et smertefuldt problem hos både økologiske, skrabe-, frilands- og burhøner
Sammen med professor Jens Peter Christensen har hun undersøgt næsten 4800 høns fordelt på 40 flokke for brud på brystbenet og fundet brud hos næsten 4100 af dem.
”Vi ser de her brud i alle produktionsformer. Uanset om hønsene er i bure, eller de er økologiske, skrabe- eller frilandshøner. Det er med andre ord et problem, som gennemsyrer produktionen på alle leder og kanter,” siger Jens Peter Christensen.
Han forklarer, at bruddene som regel sker i den yderste ende af brystbenet, og den måde, frakturerne ser ud på, stemmer fint overens med, at deres kroppe simpelthen bliver presset indefra af for store æg.
Små høner store æg
”Hvis man nogensinde har prøvet at brække noget, så ved man, at den slags gør ondt. Hønsene har heller ikke muligheden for at få brystbenet i gips og holde det i ro, så deres brud heler formentlig rigtig dårligt og gør ondt ret længe,” siger han.
Forskerne har også forsøgt at finde de præcise årsager til de mange brækkede knogler ved at kigge nærmere på, hvilke risikofaktorer der spiller ind.
”Vi kan overordnet sige, at jo større æggene er, og jo mindre hønerne er, jo større bliver problemet. Deres kroppe bliver simpelthen for presset, fordi de er avlet til at være små og lægge mange, store æg. Samtidigt ved vi at brystbenet er lang tid om at blive færdigforbenet. Det problem tager desværre en del generationers hønseavl at løse,” siger Jens Peter Christensen.
Til gengæld er der en anden årsag, som landmændene i Danmark måske kan gøre noget ved meget hurtigt, uden at være afhængige af avlsfirmaer.
”Jo tidligere de her høns bliver sat i gang med at lægge æg, jo større bliver problemet. Vi er ret overbeviste om, at man godt ville kunne udskyde æglægningen i nogle uger, til hønsene har vokset sig lidt mere robuste og brystbenet er blevet mere solidt – endda uden at tabe på bundlinjen, fordi de samlet set vil lægge æg i lidt længere tid med denne strategi,” forklarer Ida Thøfner.
Forskerne håber nu at kunne finde midler til at lave et interventionsprojekt. Her vil de undersøge, hvor stor effekt forskellige tiltag kan have på at afhjælpe problemet og derigennem højne dyrevelfærden.
Læs hele studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS One: ”Keel bone fractures in Danish laying hens: Prevalence and risk factors”
Landbrug og Fødevarer har bidraget til forskningsprojektet.
Kontakt
Professor Jens Peter Christensen
+45 35 33 27 48
jpch@sund.ku.dk
Adjunkt Ida Thøfner
+45 35 33 64 56
icnt@sund.ku.dk
Journalist og kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
+45 93 56 58 36
mathias.traczyk@sund.ku.dk