Den grønne omstilling begynder i din baghave

I sensommeren 2020 indtog 99 udvalgte danskere rollen som medlemmer af det første nationale borgerting. Siden er forsamlingen kommet med indspark til den politiske klimakamp ud fra den betragtning, at alle dele af samfundet skal inddrages, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling i tide.

Sideløbende med det nationale klimaborgertings arbejde planlægger en række kommuner nu at søsætte deres egne lokale klimaborgerting. Aarhus er den første kommune, der har meldt sig klar.

Lars Tønder, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, kan godt forstå kommunernes interesse for klimaborgerting, der ifølge forskeren også kan blive et centralt, grønt tema i kommunalvalgkampen.

”Klimaborgerting tjener to hovedformål: For det første kan de have målbare, positive effekter på den grønne omstilling. For det andet trækker de i retning af et levende demokrati, særligt i forhold til at øge sammenhængskraften og tilliden mellem befolkningen og politikerne,” forklarer han.

Lars Tønder er med i en forskergruppe kaldet DIGT (’Democratic Innovations in a Green Transition’), som i det forgangne år har fulgt alle møderne i det nationale klimaborgerting. Efterfølgende er 11 af klimaborgertingets medlemmer blevet interviewet, og forskerne har fået omfattende aktindsigt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets arbejde med borgertinget.

Forskernes indtryk af klimaborgertingets første fase er overordnet positiv.

”Mange af de effekter, som den eksisterende forskning fremhæver ved borgerting, findes også i det danske klimaborgerting. De interviewede borgere fremhæver især, at de ikke alene har fået mere viden om klimaforandringerne, men også oplever en mere nuanceret forståelse af mulige løsninger,” siger Lars Tønder.

Plads til forbedring

Selvom klimaborgertinget altså lader til at have en positiv effekt på den grønne omstilling, ikke mindst ved at skabe et mere oplyst beslutningsgrundlag, er der plads til forbedringer, vurderer Lars Tønder.

”Først og fremmest er det danske klimaborgerting meget underfinansieret. Oprindeligt blev der afsat 150.000 kr. til facilitering af klimaborgertingets første fase. Til sammenligning har intet andet nationalt klimaborgerting kostet under 7 mio. kr.”

Også COVID-19-krisen udgjorde et benspænd for klimaborgertinget, da de 99 medlemmer ikke kunne mødes fysisk.

”Flere borgere nævner, at onlineformatet var en barriere for dem. De savnede de uformelle samtaler, som gør det nemmere at få en fornemmelse af, hvem man diskuterer med,” nævner Lars Tønder.

Hvem er vi egentlig?

Som fluer på klimaborgertingets virtuelle vægge registrerede forskerne desuden et forhold, som ikke er beskrevet før: Borgerne i det danske klimaborgerting var meget optaget af at fremstå kompetente og i stand til at forstå ekspertoplæggene, som var en vigtig del af møderne. Samtidig havde de dog også svært ved at definere deres egen rolle i beslutningsprocessen og i det politiske system mere generelt.

”Det var ikke tydeligt for dem, om de var eksperter, borgere, politikere eller en form for hybrid. Det kan tolkes på mange måder, men vores foreløbige konklusion er, at man kunne have imødekommet noget af denne forvirring ved at gøre klimaborgertingets formål mere tydeligt fra start,” vurderer Lars Tønder og uddyber:

”På den ene side kunne Folketinget eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet have gjort det klart, hvordan borgernes anbefalinger ville blive anvendt i det politiske arbejde. På den anden side kunne klimaborgertingets opgave have været formuleret mere præcist, så borgerne ikke var i tvivl om, hvad de blev bedt om.”

Den politiske kobling

I interviews med klimaborgertingets medlemmer er forskergruppen flere gange stødt på en lav tillid til, at politikere og regeringen ville bruge borgertingets anbefalinger. Én af borgerne beskriver forventningerne til politikernes videre arbejde med klimaborgertingets anbefalinger således:

”Det er mit indtryk, at ingen vil bruge det, og at det er et halvt års spildt arbejde. Jeg synes, det er uforskammet at sætte sådan et kæmpe arrangement op og så bagefter ikke bruge det.”

I en såkaldt konceptnote har Klima-, Energi- og Forsyningsministeren ellers forpligtet sig til at give en skriftlig tilbagemelding på konkrete tiltag, hvor borgertinget har givet dets anbefalinger og holdninger til kende. Endvidere lover Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg at komme med en beretning om udvalgets drøftelse af borgertingets anbefalinger. I konceptnoten er der dog ingen deadline, som holder regeringen eller Folketinget ansvarlig for at vende tilbage på borgernes anbefalinger.

”Dermed er det svært for klimaborgertingets medlemmer at vide, hvad de kan forvente af regeringen og politikerne. En klarere opfølgningsmekanisme for borgertingets anbefalinger kunne have gjort denne forventning tydeligere – det ville have styrket tilliden og koblingen mellem de to led i processen,” mener Lars Tønder.

Bygger bro og skaber holdninger

Alligevel vurderer Lars Tønder, at klimaborgerting overordnet set har en positiv effekt på den grønne omstilling. Det skyldes ikke mindst udviklingen af et mere oplyst beslutningsgrundlag.

”Klimaborgerting kan bygge bro mellem bekymring for klimakrisen og muligheder for progressiv klimahandling. Vores konklusion er, at det danske klimaborgerting har haft en positiv effekt på beslutningsgrundlaget, medejerskabet og holdningsdannelsen i den grønne omstilling,” fremhæver Lars Tønder.

Klimaborgerting kan bygge bro mellem bekymring for klimakrisen og muligheder for progressiv klimahandling. Vores konklusion er, at det danske klimaborgerting har haft en positiv effekt på beslutningsgrundlaget, medejerskabet og holdningsdannelsen i den grønne omstilling

Forskernes vurdering deler en stor del af de interviewede medlemmer af klimaborgertinget.

”Det er en demokratisk proces. Det gør, at man må begynde at diskutere tingene, og tænke, at jeg skal se det fra din side af. Du lever og bor et andet sted, du har nogle andre ting, som du ikke kan undvære – eller du kan undvære nogle ting, som jeg ikke kan undvære,” påpeger et af medlemmerne.

Foreløbigt har klimaborgertingets arbejde affødt en rapport med 118 anbefalinger. Nogle opfordrer til konkret handling, f.eks. indførelse af en klimaafgift og forbedringer af den kollektive transport, mens andre er mere procesorienterede. F.eks. opfordres politikerne til at gøre det nationale klimaborgerting permanent – og samtidig indføre klimaborgerting på lokale niveauer i det politiske system.

Således anbefaler klimaborgertingets endelige rapport, at der indføres ”lokale klimaborgerting i hver af landets kommuner til at understøtte den lokale agenda og debat, så vi får skabt rammerne for, at borgere, der vil engageres, får deres stemme hørt og dermed få de bedste klimaråd til at leve i nærhed for borgerne.”

Den anbefaling bakker Lars Tønder og de øvrige forskere helt op om.

”Det er vores klare opfattelse, at kommunale klimaborgerting kan gøre befolkningen mindre polariseret i spørgsmålet om grøn omstilling. Samtidig kan lokale borgerting gøre folk mere bevidste om deres holdninger og mere vidende og interesserede i at deltage i den lokalpolitiske proces,” vurderer Lars Tønder.

Læs hele forskningsgruppens policy brief her.

Du kan også læse forskernes baggrundsnotat her.