Dansk kemiker hjælper England med at forlænge levetiden på verdensberømt skibsvrag

Mary Rose var i 1500-tallet kronjuvelen i den engelske flåde under Henrik 8. og er i dag en uvurderlig kulturskat. Men bakterier og kemikalier æder hele tiden en lille smule af det 400 år gamle vrag, som i dag er udstillet på museum. Men nu får konservatorerne en stor hjælpende hånd.

For ved hjælp af ny røntgenteknologi er et hold af internationale forskere nemlig lykkedes med at identificere mikroskopiske svovl- og zink-holdige stoffer i skibets træværk, som bidrager til skibets forfald. Ny information, som det indtil nu har været umuligt at få ud af træet.

Med i projektet fra Københavns Universitet er den 36-årige kemiker Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen, som leder en forskningsgruppe på Kemisk Institut, der til dagligt forsker i materialers indre strukturer helt ned på nano-niveau ved bl.a. gennemlyse det med avanceret røntgenteknik. Derfor har hun været på hjemmebane i det dog noget atypiske forskningsprojekt.

”Vi har analyseret træet fra Mary Rose med en ny metode, der til dels kan sammenlignes med det der sker i en CT-scanner, som man kender fra hospitalerne. Forskellen er bare, at vi i vores scanningsmetode kombinerer CT-scanning med såkaldt røntgenspredning, som kan bruges til at analysere materialers struktur på atomart niveau. Dermed kan vi opdage og kortlægge hvilke stoffer der findes i træet fra skibet. Det giver os information om, hvad der er med til at nedbryde det, så man bedre kan præservere det i fremtiden,” forklarer lektor Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Sårbart træ efter 400 år på havbunden

Mary Rose sank i 1543 under et søslag mod Frankrig og blev først bjærget i 1982 i det, der fortsat er verdens dyreste vragbjærgning, og som blev fulgt på live-TV af 60 millioner mennesker. 19.000 genstande fra Tudor-kongeriget blev dengang fisket op fra havet sammen med skibet.

I dag er resterne af skibet udstillet på The Mary Rose Museum i Portsmouth. Men efter at have ligget i mere end 400 år på havets bund er træskibets skrog sårbart over for nedbrydning. Truslen består bl.a. af aflejringer fra metaldele på skibet og bakterier, som udløser syreangreb på træet. Samme trussel gør sig gældende for kulturgenstande verden over, der nedbrydes efter at være blevet fundet.

Men takket være den nye metode, der hedder ’x-ray computed tomography with pair distribution function analysis’ (ctPDF), er der forsat håb for det gamle skib og andre fund fra fortiden verden over. Ved hjælp af metoden identificerede forskerne i projektet en række skadelige stoffer, som ødelægger træet, når de fx tages op fra havet og udsættes for ilt, bl.a. zink-sulfider.

”For at man kan finde en måde at stoppe de her nedbrydningsprocesser på, er det vigtigt at vide, hvad sulfiderne er lavet af, og hvor de er. Og det har vi kunnet finde ud af med den her teknik,” siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Bevaring af kulturarv i fremtiden

Hos the Mary Rose Trust, som er den fond, der står bag museet, som er særligt opført til at huse det gamle krigsskib, er man begejstret for den nye røntgenteknik.

”At være i stand til at se ind i et stykke træ fra skibet Mary Rose og afkode ikke bare strukturen, men også graden af nedbrydning, tidligere tiders måde at behandle træet på og påvirkningen fra havmiljøet er en fascinerende indsigt. Det giver os et væld af viden, som vi kan bruge til at forstå, hvordan materialer reagerer på bestemte behandlinger og miljøer og ud fra det udtænke fremtidige strategier, som skal bevare vores kulturarv intakt til fremtidige generationer,” siger Professor Eleanor Schofield, Deputy Chief Executive Officer hos the Mary Rose Trust.

Projektet er udført i et samarbejde mellem University of Sheffield, Københavns Universitet, Columbia University, European
Synchrotron Radiation Facility og The Mary Rose Trust. Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Matter under Cell.