12. november 2021

Satire over kristendom har præget vores værdier mere end kristendommen selv

Satire

Satire og kras kritik af religion har været en fast bestanddel af europæisk kultur siden 1100-tallet, viser satireforsker Dennis Meyhoff Brink i en ny ph.d.-afhandling. Og han argumenterer for, at religionssatiren har spillet en større rolle for udbredelsen af demokratiske værdier i Europa end kristendommen.

Molières skuespil om den skinhellige Tartuffe blev så stor en succes, at navnet Tartuffe blev brugt om religiøst hykleri i mange europæiske lande. Her i satiretegningen
Molières skuespil om den skinhellige Tartuffe blev så stor en succes, at navnet Tartuffe blev brugt om religiøst hykleri i mange europæiske lande. Her i satiretegningen "Tartuffes festmåltid" fra 1736 af anonym kunstner.

Religionssatire – og ikke mindst debatten om den – har fyldt meget i medierne de sidste par årtier, og mange opfatter derfor også den satiriske behandling af religiøse autoriteter som et primært moderne fænomen.

Men religionssatiren har dybe rødder i europæisk kultur. Allerede i begyndelsen af 1100-tallet begyndte der at dukke skrifter op, som gjorde grin med paven og hans kardinaler og anklagede dem for hykleri og grådighed. Og lige netop den skinhellige præst blev en figur, som fik en fast plads i europæisk religionssatire helt frem til midten af 1800-tallet, og som har været med til at forme vores normer, autoritetsopfattelse og sprog på helt afgørende måder.

Det viser ph.d. Dennis Meyhoff Brink i sin ph.d.-afhandling Frækhedens Evangelium, som han forsvarede 5. november på Københavns Universitet.

- Religionssatiren i den tidlige middelalder var et undergrundsfænomen, lavet anonymt af nogle få lærde mænd. Men den pegede med sine ramsaltede kritik af præstestanden frem mod den senere religionssatire, som virkelig tog fart med opfindelsen af trykkekunsten i 1400-tallet, som var meget svær at kontrollere for autoriteterne, forklarer Dennis Meyhoff Brink. Han uddyber:

- Med udbredelsen af trykkekunsten og udbruddet af reformationen blev religionssatire til et decideret massefænomen i Europa – og i første omgang kun i Europa.

Satire blev en indgroet del af sproget og kulturen

Dennis Meyhoff Brink finder i sin afhandling mange eksempler på, at kulturen indoptager og reproducerer religionssatirens blik på magtfulde autoriteter i kirken:

- Dramatikeren Molières skuespil Tartuffe fra 1664 er et godt eksempel på, at satiren præger den europæiske kultur. Den udstiller en religiøs autoritet som en skinhellig bedrager og blev så stor en succes, at navnet Tartuffe blev til et begreb. Inden længe begyndte ord som ’tartufferi’ nemlig at optræde i ordbøger som en beskrivelse af hykleri, siger Dennis Meyhoff Brink.

Satiren tilbyder os en anden opfattelse af autoriteter og os selv. Særligt I oplysningstiden bestræber den sig på at give europæerne mod til at træde ud af rollen som underdanige (sogne)børn for at blive myndige og selvstændige mennesker.

Satireforsker Dennis Meyhoff Brink

Han mener, at den massive brug af satiriske religiøse figurer gennem Europas historie har sat sig aftryk i vores sprogbrug og forestillingsverden og dermed været med til at rykke afgørende ved vores autoritetsopfattelse og selvforståelse.

- Satiren tilbyder os en anden opfattelse af autoriteter og os selv. Særligt I oplysningstiden bestræber den sig på at give europæerne mod til at træde ud af rollen som underdanige (sogne)børn for at blive myndige og selvstændige mennesker. Det er det, oplysningsfilosoffen Kant taler om, når han taler om det oplyste menneske, forklarer Dennis Meyhoff Brink.

Så selv om europæisk kultur er stærkt præget af kristendommen, mener Dennis Meyhoff Brink, at kritik og satire af kristendommen har sat sig lige så varige spor – og at satiren har vist sig at være vigtigere for vores frihedsrettigheder end kristendommen, netop fordi den tilbyder os en helt anden måde at se verden på end gennem autoriteternes øjne.

- Satire er en særlig form for kritik. Den afslører og blotlægger magtmisbrug og privilegier, og den tager sig friheder, som andre typer af kritik ikke kan – og når den så oven i købet har været ekstraordinært udbredt i Europa, så er det meget sandsynligt, at den og så har haft en formativ indflydelse på europæisk kultur.

Kontakt

Ph.d. Dennis Meyhoff Brink
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Københavns Universitet
Mail: dmb@hum.ku.dk
Mobil: 42 66 19 62

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23