19. januar 2021

Ny invasiv bladlus fundet på æbletræer i Danmark

insekter

Bladlusen Aphis spiraecola er et invasivt skadedyr, som nu for første gang er opdaget i Danmark af forskere fra Københavns Universitet. Udbredelsen af bladlusen er endnu ukendt, men den kan blive et besværligt skadedyr for de danske æbleavlere i fremtiden.

Ny invasiv bladlus
Om fundet af bladlusen i Danmark er et enkeltstående tilfælde, eller arten har slået sig mere permanent ned i Danmark på grund af et mildere klima, ved forskerne ikke endnu. Det skal undersøges nærmere. Foto Københavns Universitet / Universitet i Budapest

I et samarbejde med bl.a. Universitet i Budapest, har forskere fra Københavns Universitet analyseret og sammenlignet en række prøver af grønne bladlus fra æbler i hele verden og opdaget, at et nyt æblespisende skadedyr nu er at finde i Danmark.

Bladlusen Aphis spiraecola stammer formentlig fra fjernøsten og er efterhånden blevet et udbredt skadedyr i troperne og tempererede egne i hele verden. Den er især problematisk i citrus og æbler, men kan angribe mange plantearter. Den har været i USA de sidste 100 år og blev fundet i middelhavslandene omkring 1939, men den er ikke før registreret i Norden.

"Den er et alvorligt skadedyr, som mest er kendt i lande med et lidt varmere klima end Danmarks. Den blev fundet i Tyskland i år 2000, få år efter i de baltiske lande og nu altså også i Danmark, så det er helt klart noget, vi skal holde øje med, for den kunne også blive problematisk for de danske æbleavlere," siger lektor Lene Sigsgaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, der de sidste 20 år har forsket i naturlige fjender og skadedyrsregulering i blandt andet æbler.

Suger næring og skider på planten

Mest angrebet bliver citrus og æbler. Ved sin sugning fjerner bladlus næring fra planten, derudover kan sodskimmel i honningdug nedsætte plantens fotosyntese. Bladlusen får æbleblade til at rulle sig sammen og kan give skudspidser på grene unormal lille vækst. Foto: Københavns Universitet / Universitetet i Budapest

Bladlus har stikkende-sugende munddele som de bruger til at suge næring fra planterne. Samtidig har bladlusens afføring, den såkaldte honningdug, der ses som klistrede områder på blade og frugter, en uheldig effekt på planten. Skimmelsvampen, sodskimmel, vokser nemlig i honningduggen og nedsætter bladenes fotosyntese.

"Bladlus rammer planten på flere måder ved bl.a. at suge næring ud af planten, som den skulle bruge på nye skud og frugter. Det stresser planten og kan nedsætte udbyttet både i det indeværende og også følgende år," forklarer Lene Sigsgaard.

I Danmark er det den røde æblebladlus, der er æbleplantagernes fjende nummer et, men den grønne æblebladlus kan også give problemer. Fremtiden må vise hvilken betydning den nye bladlus vil få.

En spreder af virus

Aphis spiraecola er en spreder af virus på citrus og kan også sprede blomme-poxvirus, også kaldet Sharka-virus, som p.t. heldigvis ikke findes i Danmark.

Om fundet af bladlusen i Danmark er et enkeltstående tilfælde, eller arten har slået sig mere permanent ned i Danmark på grund af et mildere klima, ved forskerne ikke endnu. Det skal undersøges nærmere.

De naturlige fjender, som i mange tilfælde kan holder bladlusbestanden nede, så skaderne ikke bliver alvorlige, kan også bidrage til at regulere den nye bladlusart. Med mere biodiversitet i -og omkring frugtplantager og marker, som ved plantning af blomstrende hegn og blomsterstriber kan naturlige fjender som mariehøns, guldøjer, edderkopper, rovtæger og snyltehvepse understøttes så anden bekæmpelse kan reduceres.

Fakta:

  • Art: Aphis spiraecola Patch (Hemiptera, Aphididae), endnu intet dansk navn.
  • Udseende: en grøn bladlus, der nemt kan forveksles med den grønne æblebladlus, men der er små morfologiske forskelle. Lusen sidder ofte i blandede kolonier med andre bladlus.
  • Oprindelse: formentlig fjernøsten.
  • Udbredelse: Findes nu udbredt over tropiske og tempererede egne i hele verden. Kan være spredt med plantemateriale. Vingede generationer forår og sensommer gør at arten også selv kan sprede sig noget.
  • Værtsplanter: Spiraea, citrus, og æbler er primære værter hvor arten kan lægge æg. Derudover angriber arten også andre kernefrugter, stenfrugt mm og i troperne arter som bla kakao. Bladlusen kan leve på mindst 20 forskellige planteslægter og er dermed meget polyfag.
  • Levevis: I det meste af dens udbredelsesområde formerer arten sig ukønnet året rundt (hunner føder nye hunner uden forudgående parring). I Danmark overvintrer langt de fleste af vores bladlusarter som æg, dog ikke ferskenbladlusen. Om denne nye art vil overvintre som æg eller bladlus i større tal i Danmark vides ikke.
  • Skader: Mest angrebet bliver citrus og æbler. Ved sin sugning fjerner bladlus næring fra planten, derudover kan sodskimmel i honningdug nedsætte plantens fotosyntese. Bladlusen får æbleblade til at rulle sig sammen og kan give skudspidser på grene unormal lille vækst. Hårdt angrebne blade bliver små, lyse og kan falde af før tid. Symptomerne minder derved om dem man ser fra den grønne æblebladlus.
  • Virus: Arten er vektor for virus på flere arter herunder CTV på citrus og blomme-poxvirus.

Læs den videnskabelige artikel