16. februar 2022

Utålmodige og risikovillige mennesker bliver oftere kriminelle

Kriminalitet

Et nyt studie publiceret i det prestigefyldte tidsskrift PNAS bekræfter formodningen om, at risikovillige, utålmodige og selvcentrerede mennesker er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet end risikoaverse, tålmodige og altruistiske.

Billede af hånd med brækjern
Foto: Colourbox

Der er bred enighed om, at nogle mennesker har stærkere sociale og økonomiske incitamenter til at begå kriminalitet end andre. Men folk, der står over for samme incitamenter, kan også træffe forskellige valg, fordi de har forskellige præferencer. Det betyder, at de afvejer omkostningerne og gevinsterne ved at begå en kriminel handling forskelligt. 

Tilbøjeligheden til at begå kriminalitet er dobbelt så stor for de mest risikovillige individer sammenlignet med de mindst risikovillige.

Professor Claus Thustrup Kreiner

Generelt mangler vi dog viden om, hvad menneskers præferencer betyder i forhold til risikoen for at ende i kriminalitet. Forskere fra grundforskningscenteret CEBI ved Københavns Universitet har derfor undersøgt formodningen om, at personlige karaktertræk som risikovillighed og utålmodighed er mere udbredte blandt kriminelle.

”Vi har ud over at se på betydningen af kognitive færdigheder og den socioøkonomiske baggrund også undersøgt en række personlige præferencer i forhold til kriminel adfærd. Og vi kan tydeligt se, at visse præferencer spiller en nøglerolle,” siger professor Claus Thustrup Kreiner.

Tyve tager chancen

Risikovillighed viser sig ifølge forskerne at være et helt centralt træk hos mange kriminelle.

”Tilbøjeligheden til at begå kriminalitet er dobbelt så stor for de mest risikovillige individer sammenlignet med de mindst risikovillige,” fremhæver Claus Thustrup Kreiner.

Flere dømte blandt risikovillige 

Figur over den næsten lineære sammenhæng mellem andelen af unge mænd, der i alderen 15-20 er dømt for en lovovertrædelse (trafikforseelser undtaget), og deres risikotolerance.
Figuren viser den næsten lineære sammenhæng mellem andelen af unge mænd, der i alderen 15-20 er dømt for en lovovertrædelse (trafikforseelser undtaget), og deres risikotolerance. Jo højere risikotolerance, jo stærkere tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Risikotolerancen er opgjort på en distributionsskala fra 1-100, hvor de høje tal dækker over de mest risikovillige.

Betydningen af den enkeltes risikovillighed svarer til halvdelen af de kognitive, dvs. intellektuelle, færdigheders betydning, som er den stærkeste markør for tilbøjeligheden til kriminalitet.

”Ser vi på forskellige typer af kriminalitet, er en præference som risikovillighed især relevant at analysere, når det handler om at forudsige berigelsesforbrydelser som tyveri. Taler vi om volds-, narkotika- eller seksualforbrydelser, er problemer med selvkontrol hos den enkelte den markante faktor,” forklarer Claus Tustrup Kreiner.

Fokus på unge mænds adfærd

Undersøgelsen omfatter data fra økonomiske eksperimenter, som lidt over 7000 unge danske mænd blev inviteret til at deltage i online.

Deltagerne modtog i gennemsnit et beløb på omkring 250 kr., men beløbet afhang bl.a. af deres evne til at udvise tålmodighed og villighed til løbe en risiko med mulighed for en stor gevinst. Undersøgelsen ligger i tråd med økonomiske studier, som har undersøgt betydningen af præferencer for økonomiske forskelle mellem mennesker. Data fra eksperimenterne blev i anonymiseret form knyttet sammen med registerdata, som ud over at beskrive deltagernes socioøkonomiske forhold også inddrog oplysninger om kriminalitet.

”Vi har valgt at fokusere på kriminalitet blandt unge mænd i alderen 15-20 år, fordi det er et segment, hvor der begås meget kriminalitet sammenlignet med øvrige mænd og kvinder generelt,” forklarer Claus Thustrup Kreiner.

Kombinationen af sådanne eksperimentelle data og registeroplysninger har samtidig givet Claus Thustrup Kreiner og de øvrige forskere et enestående sæt af kontrolvariable.

”Vi har samlet oplysninger som skolepræstationer, bopælsområde, indvandrerstatus, familiestørrelse, fødselsrækkefølge, forældres socioøkonomiske status, oplysninger om forældre i kriminalregistret og stressfaktorer som forældres skilsmisse eller arbejdsløshed,” fortæller han.

Straf eller forebyggelse?

En af strafferetssystemets hovedfunktioner er at afskrække folk fra at begå kriminalitet. De nye forskningsresultater implicerer, at netop de mennesker, der er mest tilbøjelige til at begå kriminalitet, også er dem, der reagerer mindst på øget håndhævelse og strengere straffe. Risikoen for en straf ude i fremtiden preller af, hvis man er utålmodig og risikovillig.

”Vores studie kan måske hjælpe med at forklare, hvorfor der ikke er mere empirisk evidens for at straf virker til at mindske kriminalitet.,” siger Claus Thustrup Kreiner.

Den mangelfulde effekt af straf vender pilen mod det kriminalpræventive arbejde. Her mener Claus Thustrup Kreiner også at deres resultater er relevante. Han uddyber:

”Vores undersøgelse viser tydeligt, at præferencer som risikovillighed, utålmodighed og altruisme afslører tilbøjeligheden til kriminalitet. Anden forskning peger på, at det er muligt at påvirke disse adfærdsparametre hos børn og unge, hvilket altså kan have stor betydning for udvikling af kriminel adfærd.”

 

 

Kontakt

Claus Thustrup Kreiner
Professor, Økonomisk Institut
E-mail: ctk@econ.ku.dk
Telefon: +45 35 32 30 20
Mobil: +45 30 70 50 25

Kristoffer Balle Hvidberg
Postdoc, Økonomisk Institut
E-mail: kristoffer.balle.hvidberg@econ.ku.dk
Mobil: +45 27 13 17 90

Emner

Læs også