Verdens største hjernepris går til KU-forsker
Ole Kiehn er en af Danmarks førende hjerneforskere og modtager i dag The Brain Prize for sin banebrydende kortlægning af de neuronale netværk i hjernen og rygmarven, der aktiverer og kontrollerer vores bevægelser.
”Hjernen er det vigtigste organ, vi har. Den styrer alt. Og så er den fantastisk kompliceret og består af milliarder og atter milliarder af celler, der er utrolig interessante at undersøge.”
Sådan siger professor i neurovidenskab Ole Kiehn, der i dag modtager Lundbeckfondens The Brain Prize, der er verdens største neurovidenskabelige forskningspris, for hans banebrydende arbejde med at kortlægge, hvordan menneskers nervesystem styrer motorikken.
Han modtager prisen på 10 millioner kroner sammen med professor Silvia Arber fra Biozentrum University of Basel & Friedrich Miescher Institute og professor Martyn Goulding fra Salk Institute for Biological Sciences, der også forsker i hjernen og motorik. De 10 millioner er en personlig pris og deles mellem de tre forskere.
Jeg har altid haft stort fokus på grundlæggende neurovidenskab. Jeg elsker det perspektiv, og jeg håber, at vi i fremtiden vil kunne bruge de motoriske netværk i rygmarv og hjernestammen, som vi har kortlagt, til endnu bedre at forstå, hvordan højere hjernefunktioner - der bruger bevægelsen som udtryk - opstår
"Det kom som en stor overraskelse for mig, da jeg modtog opkaldt om prisen. Jeg er meget glad og stolt over at modtage prisen og dele den med mine medmodtagere. Det betyder meget for mig, fordi det hylder grundlæggende videnskab, inden for det felt jeg repræsenterer. Det er en stor anerkendelse af det motoriske felt og den indsigt, det har givet for at forstå hjernens funktion, og af de mange mennesker, der har bidraget,” siger Ole Kiehn.
Ud over en grundlæggende forståelse for neurovidenskab, så giver Ole Kiehn og hans kollegaers arbejde også ny viden, når det kommer til at bekæmpe motoriske sygdomme som ALS, Parkinsons og rygmarvsskader.
"Evnen til at bevæge sig er grundlæggende," siger professor Richard Morris fra University of Edinburgh, formand for the Brain Prize Selection Committee.
"Fra en babys første skridt til den balance og smidighed, der skal til for at cykle, er bevægelse noget, vi gør hele tiden. At forstå, hvordan hjernen og rygmarven styrer bevægelsen, er en stor videnskabelig udfordring. De tre prismodtagere har med elegant eksperimentelt arbejde hjulpet med at afdække, hvordan intentioner om at bevæge sig overføres gennem hjernestammekredsløbet hele vejen ned til de specifikke mønster- og rytmedannende celler i rygmarven, hvis aktivitet styrer kroppens muskler i fingrene, arme og ben.”
Første opdagelse
Ole Kiehns interesse for hjernen opstod, i slutningen af hans studietid som læge, fordi hans kæreste på det tidspunkt fik sit første alvorlige epileptiske anfald.
”Jeg kontaktede Hans Hultborn som var relativ nyudnævnt professor fra Sverige ved Institut for Neurofysiologi i København. Jeg blev en del af holdet, og præcis ved midnat, da jeg fyldte 25 år, fik vi endelig bevis på at motorneuroner kan udtrykke plateaupotentialer, som er er en cellulær egenskab, der anvendes til at producere langvarigt motorisk aktivitet. Dette var en væsentlig opdagelse, som jeg var så heldig at være en del af. Det var begyndelsen på min videnskabelige karriere,” fortæller Ole Kiehn.
Da han afsluttede medicinstudiet, dedikerede han sig straks til forskningen. Og over de sidste 30 år har Ole Kiehn systematisk kortlagt de basale neuronale netværk, der aktiverer og kontrollerer vores muskelaktivitet. Han har udviklet og anvendt elektrofysiologiske og moderne molekylærbiologiske teknikker til at kaste lys over den funktionelle organisation og diversificering af neuronale netværk i pattedyrs rygmarv og hjernestamme, der styrer bevægelser.
”Jeg har altid haft stort fokus på grundlæggende neurovidenskab. Jeg elsker det perspektiv, og jeg håber, at vi i fremtiden vil kunne bruge de motoriske netværk i rygmarv og hjernestammen, som vi har kortlagt, til endnu bedre at forstå, hvordan højere hjernefunktioner - der bruger bevægelsen som udtryk - opstår. Det er meget tilfredsstillende at se, at grundlæggende neurovidenskabelige opdagelser kan føre til forbedring af behandlingen af hjernesygdomme eller traumer i hjernen, selvom vi kun er i begyndelsen.”
The Brain Prize overrækkes den 25. maj 2022 ved en ceremoni i København, hvor Kronprins Frederik vil være til stede.
Kontakt
Professor Ole Kiehn
+45 93 56 59 63
ole.kiehn@sund.ku.dk
Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack
+45 23 68 03 89
liva.polack@sund.ku.dk