Instagram trækker mødre både op og ned

Når mødre vil vide mere om børn og forældreskab, vælger en del at søge informationer på Instagram. Det sociale medie rummer et utal af forskelligartede profiler, som beskæftiger sig med børn og forældreskab.

”Grundlæggende kan man tale om to forskellige typer Instagram-profiler: InstaParents – altså influencere, der deler personlige erfaringer med forældreskab. Og faglige profiler, herunder universitetsbaserede profiler, der formidler viden om forældreskab og børns udvikling,” fortæller Ida Egmose Pedersen, der er postdoc på Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet.

Hun står i spidsen for et nyt studie om Instagrams forældreskabsrelaterede indhold.

Negative og positive sammenligninger

Ida Egmose Pedersen og hendes forskerkollegaer har indhentet data fra 270 mødre med børn i alderen 0-6 år. Deltagerne udfyldte et online spørgeskema om deres oplevelse og brug af Instagram.

Mødrenes svar blev brugt til at klarlægge, hvordan de blev hhv. negativt påvirket og støttet af de forskellige Instagram-profiler.

”Vores resultater viser, at de mødre, der er mest tilbøjelige til at sammenligne sig med andre, bliver mere negativt påvirket af at følge begge typer profiler – men de oplever også mere støtte af at følge InstaParents,” siger Ida Egmose Pedersen.

Resultaterne peger på, at mødrene særligt påvirkes negativt, når de sammenligner sig “opad”, altså med forældre, der primært deler succeshistorier fra deres forældreskab. Når mødrene derimod sammenligner sig med forældre, de anser for ligeværdige, oplever mødrene at få mest støtte gennem Instagram.

”Det er interessant, at vores undersøgelse viser, at sammenligninger på sociale medier ikke udelukkende er en dårlig ting. Tværtimod så kan horisontale sammenligninger føre til, at mødrene oplever at være en del af et fællesskab,” fremhæver Ida Egmose Pedersen.

Psykologernes undersøgelse viser desuden, at de faglige og universitetsbaserede Instagram-profiler forbedrer mødrenes viden – men at disse profiler også kan få mødrene til at føle sig mindre kompetente.

”Nogle af mødrene finder stor støtte i den viden og de anbefalinger de får fra de faglige profiler, men andre giver udtryk for, at de bliver overvældede og stressede af alle anbefalingerne. Som ny forælder er man i en sårbar situation, og det er derfor vigtigt, at man mærker efter, om den viden, man får, reelt er en hjælp eller en ekstra stressfaktor,” fortæller Ida Egmose Pedersen.

Brug for flere undersøgelser

For at skabe klarhed over, hvad det betyder, når mødre sammenligner såvel opad som horisontalt, må psykologerne imidlertid gennemføre flere undersøgelser. For hverken de opadgående eller horisontale sammenligninger er blevet målt direkte.

”Vores studie er det første til at undersøge, hvordan opadgående sammenligninger kan spille en rolle ift. de negative konsekvenser af at følge faglige profiler. Særligt de negative konsekvenser af opadgående sammenligninger, uanset om vi taler om InstaParents eller professionelle profiler, bør belyses nærmere,” mener Ida Egmose Pedersen.

Hun håber og tror dog, at resultaterne, som allerede er i hus, kan hjælpe med at informere fagfolk om, hvordan man kan støtte mødre gennem indhold på Instagram.

”Samtidig håber vi, at vores studie kan øge fagfolks viden om, hvordan man taler med mødre om deres digitale brug og velvære,” slutter Ida Egmose Pedersen.

Læs meget mere om studiet på ScienceDirect.com.

De øvrige forskere bag studiet er:
Marianne Thode Krogh, Anne Christine Stuart, Tina Wahl Haase, Eva Back Madsen og Mette Skovgaard Væver.