Økonomer: Udsatte børn skal håbe på hjælp i januar

I Danmark og mange lande sker en stor del af sagsbehandlingen på lokalt niveau, mens nationale love udstikker den overordnede ramme for hjælpen til borgerne. Det er nærliggende at tro, at den opdeling kan føre til situationer, hvor lokale myndigheder skeler til budgettet, når en borger har brug for – og ofte krav på – hjælp.

Et nyt studie, der er lavet af Petra Gram Cavalca, Mette Ejrnæs og Mette Gørtz fra Økonomisk Institut, har undersøgt netop sammenhængen mellem kommuners budgetter og de indsatser, der sættes i værk.

”Til vores analyser har vi brugt højkvalitet registerdata om igangsatte indsatser i kommunerne. Det kan være i form af forebyggende foranstaltninger, anbringelser uden for hjemmet og anbringelser af unge over 18 år,” forklarer professor Mette Ejrnæs.

En klar sammenhæng

Hvis en kommune i løbet af året oplever, at den har brugt en højere andel af budgettet til udsatte børn, end den sædvanligvis har brugt på den tid af året, kan forbruget justeres på forskellige måder:

Kommunen kan afslutte anbringelser af børn under eller over 18 år. Den kan undlade at igangsætte anbringelser af børn, der allerede har en forebyggende foranstaltning. Den kan igangsætte forebyggende foranstaltninger i stedet for anbringelser uden for hjemmet. Endelig kan kommunen vælge billigere foranstaltninger, f.eks. familiepleje snarere end institutionspleje.

Vi kan se, at kommuner, der overskrider deres budgetter i løbet af året, reducerer udgifterne til udsatte børn ved at vælge billigere indsatser og ved at afslutte anbringelser af børn, når de fylder 18 år.

I studiet bruger de tre forskere kvantitativ, statistisk analyse til at påvise en eventuel sammenhæng mellem de budgetandele, kommunen har brugt på børneområdet, og valget af foranstaltninger i børnesager.

”Vores resultater viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem kommunens budget til udsatte børn og de indsatser, sagsbehandleren vælger at gøre brug af,” siger Mette Ejrnæs.

Bed om hjælp først på året

Konkret viser studiet, at hvis et kommunalt budget er overskredet med 10 procentpoint halvvejs gennem kalenderåret, så bliver antallet af anbragte børn 1,2 procent lavere resten af året, end det ellers ville have været tilfældet.

”Vi kan desuden se, at kommuner, der overskrider deres budgetter i løbet af budgetåret, reducerer udgifterne til udsatte børn ved at vælge billigere indsatser og ved at afslutte anbringelser af børn, når de fylder 18 år,” supplerer professor Mette Gørtz.

Forskernes arbejde afslører med andre ord, at et udsat barn kan få forskellig behandling i kommunen afhængig af, om barnets sag bringes op i december eller januar. Resultaterne peger også på, at der siden 2011, hvor der blev indført sanktioner i tilfælde af kommunale budgetoverskridelser, er sket en ændring i budgetoverholdelsen på området for udsatte børn.

”Vores forskning kaster lys over, at udøvelsen af strikse budgetregler kan være i konflikt med mål for socialpolitikken,” konkluderer Mette Gørtz.

Studiet, der hedder “Trading off fiscal budget adherence and child protection”, er publiceret i det akademiske tidsskrift PLOS ONE. Læs mere her.