Kviklånere har bestemte personlighedstræk

Det er ikke uden grund, at kviklån ofte bliver beskyldt for at gøre mere skade end gavn. Der er eksempler på, at omkostningerne ved de hurtige forbrugslån har været helt op mod 1.000 % årligt.

Kritikere hævder, at kviklånenes høje omkostninger er uigennemskuelige, og at kreditorerne udnytter forbrugere med dårlig selvkontrol. Fortalerne – typisk kreditorerne selv – argumenterer for, at de hurtige lån gavner mennesker, der får et pludseligt, midlertidigt behov for ekstra penge.

Går til gambling og impulskøb

Emil Toft Hansen, der er ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut, har undersøgt, om pludselige hændelser virkelig driver efterspørgslen på kviklån, eller om lånene snarere tiltrækker bestemte typer mennesker. Han finder intet, der tyder på, at den typiske kviklåner er ramt af uventede udgifter på lånetidspunktet.

Kviklånene bruges typisk til at finansiere impulskøb og spillegæld – de forværrer og forlænger et kreditfinansieret overforbrug.

”Nogle låntagere lider af et pludseligt fald i indkomst, men det er så få, at det ikke kan forklare den samlede låneefterspørgsel. Til gengæld finder jeg beviser, der peger på låntageres personlighedstræk som afgørende for låneefterspørgslen,” forklarer Emil Toft Hansen, der er tilknyttet CEBI – Center for Economic Behaviour and Inequality.

Kviklåntagere ser bl.a. ud til at være væsentligt mere nutidsorienterede end andre forbrugere.

”De bruger generelt mere, end de tjener, de har en tendens til at bruge store beløb på gambling og så fremstår de som betydeligt mere nutidsorienterede end normale forbrugere,” forklarer Emil Toft Hansen.

Selvkontrollen er lav

Til studiet har Emil Toft Hansen benyttet transaktionsdata af høj kvalitet fra Danske Bank, som har mere end en fjerdedel af den voksne danske befolkning som kunder. Ud fra Danske Banks data har ph.d.-forskeren skabt et detaljeret indblik i kundernes indkomst, forbrug, likviditet og vigtigst af alt brug af hurtige, dyre forbrugslån.

”Der er en klar tendens til, at kviklåntagernes udgifter stiger markant omkring på tidspunktet for låntagningen. Kviklånene bruges typisk til at finansiere impulskøb og spillegæld – de forværrer og forlænger et kreditfinansieret overforbrug,” vurderer Emil Toft Hansen.

Samlet tyder resultaterne på, at den typiske kviklåntager har lav økonomisk selvkontrol. Af samme årsag mener Emil Toft Hansen, at en begrænsning af låneadgangen ikke er tilstrækkelig, hvis man for alvor skal hjælpe de danskere, der har tendens til at drukne i forbrugsgæld.

”Ideelt set bør man sigte mod at reducere de adfærdsmæssige skævheder blandt forbrugerne. F.eks. kunne man styrke deres finansielle viden eller give dem værktøjer, der hjælper forbrugerne med at overvåge deres udgifter og opbygge mere selvkontrol,” slutter han.

Læs hele studiet her.