Flere danskere kvittede cigaretterne under COVID-pandemien

Flere end normalt valgte helt at droppe smøgerne under COVID-pandemien. Samtidig købte rygerne markant mindre tobak, viser ny forskning fra Københavns Universitet, som har overvåget danske rygeres indkøb af cigaretter under pandemien fra nedlukningen i marts 2020 til årets slutning.

Tallene viser bl.a., at de faste rygerne hver uge købte 20 procent færre cigaretter end før pandemien, og at ti procent point flere end året før helt stoppede med at ryge.

”Hovedbilledet er, at cigaretforbruget gik ned under pandemien. Det er lidt overraskende, da man skulle tro, at folk ville begynde at ryge mere under en pandemi, hvor de har det dårligere mentalt og måske ringere muligheder for at bevæge sig, men det forholder sig lige modsat,” siger lektor Toke Reinholt Fosgaard fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, der er førsteforfatter til undersøgelsen.

Den videnskabelige artikel er netop udgivet i Nature Communications 

Alvorligere COVID-forløb

Ifølge forskeren er den mest nærliggende årsag til nedgangen i tobaksforbruget, at rygere har større risiko for alvorlige COVID-symptomer, indlæggelse på et hospital og i værste tilfælde for at dø af virussen.

”For den enkelte ryger er konsekvenserne af at ryge rykket mere op i nutiden fremfor at være noget, som måske først rammer en, når man bliver gammel, fordi folk får alvorligere COVID-forløb, hvis de er rygere,” siger Toke Reinholt Fosgaard.

Blandt alle grupper af rygere – både de faste og lejlighedsvise – blev der købt 12 procent mindre tobak. Men en gruppe af rygere købte en anelse mere tobak under nedlukningen: Festrygerne.

”De sociale rygere, som vi har defineret som nogle, der i gennemsnit ryger mindre end en cigaret om dagen, købte større mængder tobak, end normalt, hvilket kan skyldes et skifte fra at ryge ved sociale lejligheder til at ryge mere derhjemme,” siger Toke Reinholt Fosgaard.

Kan bruges i det forebyggende arbejde

Undersøgelsens resultater kan bidrage med vigtig viden til fremtidige anti-rygningskampagner. I dag er der allerede billeder på cigaretpakkerne af mulige fremtidige konsekvenser af at ryge, og der er også jævnligt snak om at sætte priserne op.

Men ifølge Toke Reinholt Fosgaard viser resultaterne af studiet, at priserne på tobak ikke behøver at være det eneste, man skruer på.

”Vores undersøgelse fortæller os noget om, at man faktisk godt kan påvirke rygning via andet end priser ved at gøre konsekvenserne af at ryge endnu mere præsente, end de måske er det i dag. Tallene siger i hvert fald noget om, at COVID har rykket på folk,” siger forskeren.  

Det er første gang at forskere udnytter salgsdata på cigaretter frem for spørgeskemaundersøgelser for at afdække folks rygevaner under pandemien. Dataene i studiet kommer fra app’en Spenderlog, der gør brugere i stand til at overvåge deres indkøb af dagligvarer.

Her har forskerne fået adgang til 4.042 brugeres data, hvilket er repræsentativt for den danske befolkning i forhold til alder, etnicitet, socioøkonomisk status og uddannelsesniveau.