Det sunde demokrati trues af falske informationer, men ikke alle ønsker medicinen

En vælger tager sit valgkort i hånden og bevæger sig i faste skridt mod den lokale skole, hvor hun om lidt skal stemme. På vejen er der tid til at reflektere over de informationer om kandidaterne, som hun de seneste måneder har mødt i medierne.

Den lange artikel i et dagblad, flere tv-indslag og en masse webartikler udkæmper sammen med diverse posts på de sociale medier en indre kamp om hendes verdensforståelse. Der formes en mening, som manifesterer sig i et valg. Men er det et informeret valg? 

Demokratiet afhænger af oplyste vælgere, og det kræver informationer vælgerne kan stole på.

Mængden af informationer i vores samfund i dag er massiv. I den informationsstrøm kan falske informationer og påstande nemt gemme sig, sprede misforståelser og grave kløfter, hvor der kunne have været en fælles forståelse baseret på fakta. Og derfor bør vi som samfund øge vores indsatser med faktatjek, mener lektor Isabelle Augenstein fra Datalogisk Institut, som forsker i misinformation og mulighederne for automatiserede faktatjek.

- Demokratiet afhænger af oplyste vælgere, og det kræver informationer vælgerne kan stole på. Men det er desværre ikke alt, hvad vi læser, ser og hører, som burde have lov at påvirke vores valg, hvis demokratiet skal legitimeres af oplyste vælgere. Det positive budskab er at vi faktisk har gode muligheder for at dæmme op for misinformation, ikke mindst på internettet, blandt andet ved hjælp af automatiserede faktatjek, siger hun. 

Medicinen er der, men patienten vil ikke

Isabelle Augenstein påpeger bl.a. muligheden for at indføre algoritmer på sociale medier, der tjekker opslag for falske påstande, men pointerer at en sådan ”misinformations-firewall” nok er teknisk mulig, men kan have svære betingelser, da der kan være store interesser i at bevare status quo.

- Der er magtfulde virksomheder bag de sociale medier, som har økonomiske interesser i at bevare al den trafik, de har på deres platforme – også den trafik, som genereres af falske informationer.

Så det ville kræve enorme politiske muskler at gennemtvinge faktatjek af indhold inden det publiceres, siger hun og tilføjer:

- Folk forstår typisk faktatjek som noget der kommer efter en artikel fx er udgivet, men det er langt bedre hvis den indsats kommer inden, for forskning viser at det er enormt svært at ændre folks mening, når de først har læst noget usandt. Det lægger et ekstra pres på journalister og politikere for at have styr på deres fakta, inden de udtaler sig, siger Isabelle Augenstein.

Hun pointerer at der i pressen kan være et økonomisk pres, der gør det svært at finde ressourcer til at faktatjekke, men det understreger ifølge forskeren bare behovet for automatiserede løsninger.

- Det vigtigt at fortsætte arbejdet med at undersøge påstandene. Og derfor er det også vigtigt at arbejdet med at udvikle automatiserede faktatjek fortsætter, for det kan spare tid og penge, fordi processen med at tjekke om noget er sandfærdigt bliver langt hurtigere, siger hun. 

Der er desværre også nogle kræfter som har interesse i at falske oplysninger spredes. Disinformationer, det vil side bevidste fejlinformationer, fx fra Rusland, som bevidst skal præge valg i de vestlige demokratier er et velkendt problem. Her er indsatsen mere på bagkant.

- Det er svært at være på forkant med den spredning, fordi vi har med bevidste handlinger at gøre. Folk som ikke er interesseret i at være sandfærdige. Her bør fokus være på at bekæmpe indholdet, når det dukker op, siger Isabelle Augenstein.

En fælles indsats

Derfor bør vi som samfund øge indsatsen med faktatjek, ikke forringe den, mener Isabelle Augenstein.

- Bliver den opgave ikke løst er det et problem for samfundet, fordi politikernes ikke kan holdes ansvarlige på et sagligt grundlag, siger hun, og fremhæver som eksempel lukningen af DR’s Detektor som problematisk.

Kampen mod falske informationer er, ifølge Isabelle Augenstein nødt til at være en bred indsats, hvor professionelle kommunikatører, som journalister og politikere laver eftersyn af deres (og andres) påstande, men også en kulturændring, hvor borgerne i vores samfund i højere grad selv er kritiske og tjekker om de informationer, som de deler, nu også er sandfærdige. 

- Hvis vi skal klare den udfordring som mis- og disinformation udgør for vores samfund, så kræver det indsatser over hele linjen – fra automatiserede løsninger med faktatjekkende algoritmer til kritiske journalister og ikke mindst en kulturændring mod mere kritisk informationsdeling af almindelige borgere, siger hun. 

Her er de unge helt fremme i skoene, mener forskeren, og fremhæver at de unge er mere vant til at begå sig på internettet, og derfor øvede i at spotte misinformationer. Alligevel bør alle trænes i at opdage de forkerte informationer.

- Vi bør simpelthen uddanne folk i hvordan man skal forholde sig kritisk til informationer. Gør vi det, så ser fremtiden ikke sort ud, lyder det fra Isabelle Augenstein.