Global opvarmning fordoblede risikoen for historisk skybrud i 2011

Klokken er syv om aftenen d.  2. juli 2011.  For få minutter siden er et skybrud af historiske dimensioner gået i land nord for København. På taget af sin taxa forsøger en chauffør at redde sig fra vandmasserne, mens regn og hagl slår ned i vandet og de biler, der sejler rundt på Lyngbyvej.

Den dag oplevede hovedstaden så ekstremt et skybrud, at regning for samfundet lød på mange milliarder. På Rigshospitalet var situationen så alvorlig, at vandet var få centimeter fra at ødelægge hospitalets generatorer og udløse en evakuering af 1400 patienter.

Nu har forskere ved Niels Bohr Institutet og DMI taget et utraditionelt værktøj i brug for at forstå den ekstreme hændelse i 2011. Kontrafaktisk historieskrivning er, når man ændrer noget ved en situation i historien for at analysere, hvad der så ville være sket. Normalt er det en metode historikere bruger til at forstå vores fortid med, men klimaforskerne har nu gjort noget lignende.

Deres eksperiment viser en klar sammenhæng mellem skybruddets intensitet dengang, og den varme, der var i atmosfæren i tiden op til, at det fandt sted.

”Ja, man kan sætte det lidt på spidsen ved at sige, at på en klode, der var én grad varmere endnu, da ville en lignende vejrsituation nok have betydet en evakuering af Rigshospitalet”, siger professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet.

Baseret på historiske vejrdata

Ved at lave forskellige simuleringer af vejret på dagen for skybruddet baseret på DMI’s modeller, har forskerne frembragt en række kontrafaktiske vejrudsigter, inddelt i fem forskellige varmescenarier, som gør studiet i stand til at vise konsekvenserne af temperaturstigninger i atmosfæren. Modelberegningerne er baseret på historiske vejrdata og har dermed også empirisk belæg.

Forskerne er i stand til for første gang at vise, at de seneste 100 års menneskeskabte temperaturstigninger fordoblede risikoen for det historiske skybrud og sandsynligvis øgede den intensitet, det havde.

Studiet viser desuden, at med yderligere temperaturstigninger i sigte kommer også en øget risiko for lignende eller endnu kraftigere skybrud, når lignende vejrsituationer opstår i fremtiden.

Den svære kobling

Modelberegninger af fremtidens danske klima, der blandt andet kan ses i DMI’s Klimaatlas, viser tydeligt sammenhængen mellem opvarmningen og en øget risiko for skybrud. Men at sammenkoble konkrete vejrhændelser med klimaændringer er en generel videnskabelig udfordring.

I kølvandet på oversvømmelserne i juli 2011 forklarede DMI’s klimaforsker, Ole Bøssing Christensen dengang, at hændelsen ikke kunne kobles direkte til klimaændringer, men at den flugtede med de forudsigelser, som klimamodellerne havde for fremtiden.

”Det var den type svar, vi var i stand til at give, for nogle år siden. Vi havde simpelthen ikke redskaberne til at sige mere. Og det er netop den udfordring, dette studie har taget op”, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Og ifølge Rasmus Anker Pedersen, enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, og medforfatter på studiet er opgaven lykkedes.

 ”Det særlige ved studiet er, at vi kan vurdere indflydelsen fra stigende globale opvarmning på en konkret ekstrem vejrhændelse, i stedet for bare at sammenholde skybruddet med de generelle ændringer i et varmere klima” siger han.

I klimamodellerne er gitteret af datapunkter ikke er tæt nok til at arbejde med et vejrfænomen som skybrud, der opstår meget lokalt og som resultat et komplekst sammenfald af vejrmæssige forhold. DMI’s vejrmodeller er dog modsat traditionelle klimamodeller gearet til at behandle vejrdata i en skala, der er tæt og detaljeret nok.

Giver ny præcision til klimaforudsigelser

”Kan man operere på de skalaer, som vi har gjort her, får man de processer med, som er nødvendige for at kunne genskabe den konkrete begivenhed i en simulation. Det giver troværdighed til også at kunne forudsige begivenheder, der endnu ikke har fundet sted,” siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han forventer, at det vil have en anden vægt over for befolkning og beslutningstagere, når klimaforandringernes konsekvenser bliver konkrete, fordi de kan kobles til kendte begivenheder som skybruddet i 2011. Metoden og brugen af vejrmodeller i klimaforskning har dog også perspektiver på global skala.

”Vi er der ikke helt endnu, men i løbet af de næste 10 år må vi forvente, at computerkraften er der til at regne globalt med denne type model. Det giver muligheder for en helt anden præcision i vores forudsigelser. Det kommer til at kræve meget regnekraft, men er relevant at gøre. For eksempel vil man kunne bruge det til at kvalificere de forberedelser, vi laver i form af klimatilpasning, ” lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen.