Diktaturer bruger sportsbegivenheder til at fjerne kritikere

I november finder FIFA World Cup 2022 sted i Qatar. At ørkenstaten, der er berygtet for at se stort på menneskerettigheder, skal afholde en af verdens største sportsbegivenheder, har allerede mødt kritik fra mange sider. Andre argumenterer for, at det netop kan fremme dialog og forståelse for menneskerettigheder, når diktaturer får lov til at afholde internationale sportsbegivenheder.

En ny undersøgelse af Adam Scharpf, adjunkt ved Københavns Universitet, og hans kolleger fra Hertie School og Carnegie Mellon University, kaster imidlertid et deprimerende lys over sagen. Undersøgelsen viser, at internationale sportsbegivenheder ofte udløser en bølge af undertrykkelse, når de finder sted i autokratier.

Slog til under fodboldkampene

Især bruger regimer optakten til deres store sportsbegivenheder til at slå hårdt ned på potentielle "ballademagere" – typisk politiske modstandere. Et kerneeksempel finder forskerne i Argentina, hvor et militærdiktatur i 1978 var værter for VM i fodbold.

Her har forskerne undersøgt omstændighederne for de tusindvis af forsvindinger og drab, som den argentinske sandhedskommission fremlagde efter diktaturets fald i 1983. Resultaterne afslører tre faser af statsundertrykkelse: før, under og efter verdensmesterskabet.

”Flere uger før åbningskampen gennemførte det argentinske regime en kæmpe operation, hvor myndighederne systematisk kidnappede eller myrdede potentielle ballademagere – særligt om natten og i de tidlige morgentimer, fortæller Adam Scharpf og uddyber:

”Under selve verdensmesterskabet slog regimet diskret til, mens kampene blev spillet og journalisterne var fuldt beskæftiget. Efter finalen og de udenlandske journalisters afgang skruede regimet op for endnu en voldsbølge,” forklarer Adam Scharpf.

Samme opskrift ved nazi-OL og jungleboksning

Ifølge forfatterne er der tale om en koldblodig cost-benefit-analyse, som autokratiske regimer laver som værter for internationale sportsbegivenheder. Når først konkurrencerne er i gang, får autokraterne næsten udelt opmærksomhed fra hele verden. Den opmærksomhed bruger de til at tegne et billede af åbenhed, gæstfrihed og sammenhold.

”Men rampelyset rummer også farer for magthaverne. Deres politiske modstandere kan bruge sportsbegivenhederne til at lufte deres utilfredshed – under indirekte beskyttelse af udenlandske journalister. Det er derfor, at autokraterne sætter voldsomt ind mod kritikerne, inden sportsbegivenhederne finder sted,” fremhæver Adam Scharpf.

Han og forskerkollegaerne har fundet spor af samme voldsmønster ved OL i 1936, der afholdtes i Berlin (med nazistregimet som værter), ved den legendariske boksekamp ”The Rumble in the Jungle” mellem Muhammed Ali og George Foreman i Zaire (i 1974 under diktator Mobutu Sese Seko) og ved OL i Beijing i 2008.

”Det er en klar og meget bekymrende tendens, vi har opdaget – ikke mindst fordi andelen af ​​autokratiske værter for store sportsbegivenheder er mere end firedoblet siden afslutningen på den kolde krig,” påpeger Adam Scharpf.

Han konkluderer, at tildelingen af internationale sportsbegivenheder til diktaturer blot forværrer menneskerettighedskrænkelserne.

”Men det vil kræve en bred, social alliance at presse politikere og internationale sportsforbund til at forhindre, at diktaturer bliver værter for store sportsbegivenheder fremadrettet,” vurderer Adam Scharpf.

Læs mere om studiet i denne forskningsartikel, der er udgivet af American Political Science Review.