20. december 2022

Menneskelig empati gør os bedre til forstå dyrs lyde

Adfærdsbiologi

De som klarer sig godt i tests af menneskelig empati er også målbart bedre til at afkode dyrs følelsesladede lyde, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Andre aspekter som alder og arbejde med dyr, spiller også afgørende ind.

Kvinde lytter til gris og ged — Menneskelig empati forbedrer vores evner til at forstå dyr. Foto: Getty

Har du en Jolly Jumper i stalden eller arbejder med at lave bacon ud af Babe, så er der gode chancer for, at du er bedre til at høre, når dyret er godt eller skidt tilpas, end andre mennesker er. Hvis du tilmed er mellem 20-29 år, og empatisk over for dine medmennesker, så er dine chancer endnu bedre. Det viser ny forskning fra Biologisk Institut, der er udført i samarbejde med de schweiziske forskningsinstitutioner ETH Zürich og Agroscope.

I det helt store perspektiv har forskerne søgt efter spor af en såkaldt fælles emotionelt system blandt pattedyr, men forskning har også helt konkrete anvendelsesmuligheder i forhold til dyrevelfærd.

”Vores resultater viser, at vi mennesker ud fra dyrs lyde er i stand til at afgøre, om et dyr er ophidset eller ej, og om dyret udtrykker positive eller negative følelser. Det gælder på tværs af en række forskellige pattedyr. Vi kan også se at vores evne til at tolke lydene afhænger af flere forhold, som alder, nært kendskab til dyr og ikke mindst, hvor empatiske vi er over for andre mennesker,” siger adfærdsbiolog Elodie Briefer fra Biologisk Institut.

Det er første gang, at så mange forskellige dyrs lyde bliver testet på mennesker både i forhold til ophidselse og valens, dvs. følelsernes ladning (positiv vs. negativ).

1024 personer fra 48 forskellige lande medvirkede har medvirket i studiet, hvor lyde fra 6 pattedyr indgik. Geder, kvæg, asiatiske vildheste (Przewalskis), domesticerede heste, grise, vildsvin blev afspillet for de medvirkende sammen med lyde af menneskeligt vrøvl fra skuespillere.

Evnerne til at tolke dyrelyde varierer

Gennemsnitligt er vi mennesker, på tværs af dyrearterne, i stand til at ”gætte” rigtigt oftere, end hvis man rullede en terning og fik tilfældige bud, viser resultaterne. For ophidselse udgjorde de korrekte svar på 54.1% og for valens var det tal 55.3%.

Forinden blev de medvirkende bedt om at oplyse en række forhold som alder, køn og uddannelse, ligesom de afslutningsvis deltog i en empatitest. Og forskerne fandt flere interessante faktorer, som hænger sammen med, hvor gode mennesker er til at forstå dyrelydene.

Hvem klarede sig bedst i testen?

Forskerne har undersøgt en række demografiske træk, der kunne tænkes at påvirke evnen til at tolke dyrenes lyde.

+ Arbejde med dyr – Forskerne ser et afgørende udslag hos den gruppe af forsøgspersoner, der omgås dyr i forbindelse med deres arbejde – også når det gælder andre dyr.

+ Alder – Resultaterne viser klar forskel. Personer under 20 klarer sig dårligst, de 20-29-årige er bedst i testen, og herefter falder evnen til at afkode dyrelyde stødt med alderen.

+ Empati – Mest overraskede var forskerne over, at gode resultater i en test om empati over for mennesker også gav markant bedre resultater med dyrelydene.

- Køn – til gengæld var der ingen målbar forskel på mænd og kvinder, trods den populære antagelse, at kvinder er mere empatiske/emotionelt intelligente.

- Forældreskab – der var heller ikke målbar forskel på, om forsøgspersonerne havde børn eller ej.

- Uddannelse (med eller uden BA) gjorde ikke en mærkbar forskel.

+ Domesticering – et sidste aspekt, der påvirkede resultaterne drejede sig om dyrene frem for forsøgspersonerne. De domesticerede arter af grise og heste var lettere at afkode for forsøgspersonerne end deres vilde slægtninge.

Først og fremmest er resultaterne markant bedre, når forsøgspersoner selv arbejder med dyr – også når opgaven er at lytte til andre dyr end dem, forsøgspersonerne havde kendskab til. Det nære kendskab til dyr fremmer altså forståelsen af dyrs følelsesliv mere generelt, tyder resultaterne på.

”Det er jo godt nyt for dyrevelfærden. Landmænd, der ønsker at sikre, at fx deres grise trives, har gode muligheder for at opfange det,” siger Elodie Briefer.

Også alder spiller en rolle. Her viser undersøgelsens data, at de bedste resultater findes blandt de 20-29 årige. Til gengæld klarer medvirkende under 20 år sig dårligst, ligesom resultaterne viser at mængden af korrekte svar falder gradvist med alderen.

Empati for mennesker og dyr hænger sammen

Mest overraskende for forskerne var det dog, at resultaterne viste en markant sammenhæng mellem empati for mennesker og dyr.

”Det var virkelig overraskende for mig og meget interessant, at de som klarede sig godt i en anerkendt test til at vurdere menneskers empatiske niveau – over for andre mennesker vel at mærke – var også markant bedre til at forstå dyrenes følelsesliv.,” siger Elodie Briefer.

Følelsernes evolution

Forskerne søgt efter spor af en såkaldt fælles emotionelt system mellem pattedyr, som kan være blevet bevaret igennem udviklingshistorien. Og når det gælder genkendelsen af ophidselse, understøtter studiet den tese. Hvor resultaterne viser stor variation i, hvor gode mennesker er til at skelne, om dyrene oplever positive eller negative følelser, er der meget mindre forskel på, hvordan mennesker skelner mellem høj og lav arousal blandt pattedyr.

Ifølge Elodie Briefer kan det skyldes, at vi i pattedyrfamilien deler fælles træk, når det kommer til, hvordan vi udtrykker intensiteten af vores følelser (dvs. ophidselse) – og dermed en medfødt evne til at fortolke ophidselse, der gør resultaterne mindre afhængige af tilegnet viden.

"Groft sagt er højfrekvente lyde blandt andet ofte et tegn på højere ophidselse, og lavfrekvente lyde et tegn på lavere. Hvis et forsøgsperson bruger den samme standard til at fortolke dyrelyde, som han eller hun ville bruge at forstå et menneske, så er det ofte korrekt. Vi udtrykker ophidselse mere ens end valens, fordi det er knyttet til stressbaner, som evolutionært er velbevarede hos pattedyr," forklarer forskeren.

"Vi kunne godt have brugt andre tests, der måler hvordan man forholder sig til dyr, men for at gøre det enklere holdt vi os til den her empatitest, som er oversat og godkendt til de otte sprog i undersøgelsen. Det en anerkendt test, men måler jo empati over for andre mennesker. Alligevel ser vi en klar sammenhæng med evnen til at tolke dyrenes lyde, fortsætter hun.

Dyrevelfærd handler om følelser

”Dyrevelfærd er i dag defineret af dyrs følelsesliv. Derfor er ny viden, som denne undersøgelse giver, vigtig for både grundforskning og anvendt forskning. Dels øger den forståelsen af dyrenes følelsesliv, og så åbner den muligheder for at forbedre den forståelse,” siger Elodie Briefer.

Den viden, som studiet bidrager med, viser ifølge forskeren vej til konkrete måder, man kan arbejde med at forbedre dyrevelfærd gennem en forståelse af deres følelsesliv.

”Udvikling af eksempelvis en app, hvor AI kunne støtte dem, som arbejder med dyr, kan der være gode perspektiver i. Men det er også en vigtig pointe, at der intet er til hinder for at starte nu med at forbedre sine egne evner, hvis man til dagligt har kontakt med dyr,” påpeger Briefer

”Når studerende afprøver testen i undervisningen, ligger de gennemsnitligt på omkring 50 procent rigtige svar i første forsøg. Når vi så taler om lydene og den viden, vi har om dyrenes vokaliseringer, så forbedrer de sig. I andet forsøg ligger de typisk over 70% rigtige. Det er nærliggende at undersøge dette potentiale i fremtidige studier. Jeg tror bestemt, at det er muligt at øve sig og forbedre den her evne for langt de fleste,” siger Elodie Briefer.