Nu vokser der juletræer i julemandens land

O, du dejlige, grønne træ, som stråler til julens ære. Stuen dufter så grønt og godt, hvor kommer du fra, du kære?

Sådan starter blot én af mange sange, der priser juletræet. Det er et af vores stærkeste symboler på julen, men ikke alle har mulighed for synge til deres egne juletræer. Siden Grønland tog traditionen til sig har man været nødt til at importere juletræer fra Danmark eller lave opfindsomme, hjemmelavede erstatninger for træet, der samler familien juleaften. Men i fremtiden kan de meget vel nyde godt af deres egne juletræer, som de sidste 50 år er begyndt at trives i Sydgrønland.

Som barn voksede Lektor Anders Ræbild om kap med juletræerne på sin fars og onkels plantager i Nordjylland. I dag er han træforsker.

”Min onkel leverede juletræer til Grønland. Det var sjovt, fordi de jo blev fældet i august måned. Træerne blev fældet, klargjort og siden transporteret til Ålborg og i kølecontainere til skibsrejsen nordpå,” fortæller Anders Ræbild.

Som en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har han været tilknyttet både det danske Arboret i Hørsholm, men også en søsterplantage i Narsarsuaq i Sydgrønland. Et arboret er en træplantage med træer fra hele verden, og som gør det muligt at forædle dem og forske i dem.

Her har han været en del af forskning i såkaldte skovgrænsetræer – de nordligst voksende træer, fra hele den nordlige halvkugle, som i mere end 100 år er blevet plantet i Narsarsuaq. I dag rummer skovplantagen i omegnen af 140.000 træer og altså heriblandt også juletræer.

”Så vidt vi kan se, kan Grønland nu producere deres egne juletræer, selv om de vokser langsomt. Det tager måske 20 år at lave et træ, der kan bruges. Så der står lige nu omkring 5.000 træer i Narsarsuaq, som ville egne sig som juletræer,” lyder det fra Anders Ræbild, som dog skynder sig at tilføje:

”Men vi ville være frygtelig kede at det, hvis nogen fældede dem. De er stadig rigtig vigtige for vores forskning,” understreger han.

Kæmpe potentiale for skove i Grønland

I dag er det nemlig forsat lidt af en gåde, hvorfor der ikke vokser flere træer i Sydgrønland, der ligger på breddegrader, hvor der andre steder på kloden findes store granskove. Området har nemlig været næsten uden egentlige træer, indtil de første blev forsøgt plantet af europæere i 1800-tallet.

”Narsarsuaq ligger på omtrent samme breddegrad som Bergen, og der findes jo skov over 1000 kilometer længere nordpå i Norge. Og sådan er det generelt mange steder i verden. Artsfattigdommen af naturlige træer i det sydlige Grønland er derfor iøjnefaldende sammenlignet med den rigdom af træer, der ses i Nordamerika, Europa og Asien på de samme breddegrader,” siger træforskeren.

Et hovedfokus for forskningen i arboretet har derfor været at blive klogere på, hvilke træer, der kan klare sig i det grønlandske klima og hvorfor Grønland er uden træer.

”Selvom om nogle træsorter har haft det svært, blandt andet med Fønvinden, der sender varm luft ned i dalene og snyder dem til at tro foråret er kommet, så er hovedkonklusionen, at der er et kæmpe potentiale for skove i Grønland. Grunden til at der ikke har været skov i mange tusinde år skyldtes formentlig, at istiderne, ligesom de gjorde det i Europa, har skubbet træerne sydpå. Forskellen er bare at i Grønland er de til sidst blevet skubbet i havet af iskappen,” lyder det fra forskeren.

Jul i Grønland med ”hjemmelavede træer”.

Ædelgran er en af de sorter, der trives og det giver grund til at håbe på et juleeventyr med grønlandske juletræer i fremtiden. Måske endda et forretnings eventyr, hvis nogen sætter sig for at etablere det.

”Potentialet er der, hvis Grønland ønsker at producere egne juletræer. Det vil selvfølgelig kræve nogle tilladelser at gå i gang, for træerne er jo ikke naturligt forekommende. Så der er også nogle overvejelser der for grønlænderne, om man ønsker skove i syd, eller måske bare nogle afgrænsede plantager. Mellem bjergene og fjordene, hvor træerne ikke kan gro, er det relativt enkelt, at styre hvor meget de breder sig, som vi har gjort det med arboretet,” forklarer han.

Siden juletræstraditionen kom til landet sidst i 1800-tallet, har grønlænderne og bosatte danskere lært at klare sig med de midler, der var for hånden – importerede træer, plastic i nyere tid og ikke mindst ”orpiliaq” dvs hjemmelavede træer. Orpiliaq er også ordet for juletræ i Grønland.

Eneste naturligt forekommende nåletræ i landet er enebærbusken, og kombineret med et kosteskaft med huller i, har familier uden mulighed for at købe importerede træer, med enebærgrene, mos og andet pyntegrønt tyet til deres egne opfindsomme hjemmelavede juletræer.

Om Grønland ønsker hjemmelavede eller hjemmedyrkede juletræer kan altså også blive et spørgsmål om traditioner.

Juletræet i Grønland: Import, plastik og kosteskafter med pyntegrønt

Juletraditionen med juletræer stammer fra Tyskland i 1700-tallet. Traditionen dukkede først op i Danmark i starten af 1800-tallet og nåede således Grønland i slutningen af samme århundrede.

Siden er juletræet også blevet et vigtigt symbol på julen i Grønland. Men med enebærbuske som eneste lokale art af gran, så har det krævet opfindsomhed kunne ligge gaver under et lokalt grantræ.

Det grønlandske ord for juletræ, orpiliaq, betyder (hjemme-)lavet træ og henviser til sådanne opfindsomme løsninger:

1. Der bores huller i et kosteskaft eller en stor gren strategiske steder
2. Enebærkviste mv. placeres i hullerne
3. Træet pyntes efter bogen

I dag er rigtige importerede juletræer dog normen, sammen med genbrugelige plastiktræer.

Jul i arboretet

Det Grønlandske Arboret i Narsarsuaq er i dag en turistattraktion og kan frit besøges. Men har man ikke mulighed for at besøge arboretet i Narsarsuaq og se træerne ved selvsyn deroppe, kan man evt. trøste sig med et besøg i det danske arboret i Hørsholm, hvor mange af de samme sorter også vokser.

Den 17.december viser Ole Kim Hansen fra Københavns Universitet træer og buske frem, som har tilknytning til julen, og fortæller om forskningen i juletræer. Udover rundvisningen, der varer halvanden time og er rettet mod voksne, er der juleklip for de små skud og deres familier til arrangementet.