Filosoffer er enige med økonomer om klimaindsats – men savner etiske overvejelser

Hvordan værdisætter vi omkostningerne ved klimaforandringer, som måske først for alvor slår igennem om én eller to generationer? Og hvor meget bør vi allerede nu investere i klimatiltag uden at spilde samfundsressourcer?

Det er nogle af de spørgsmål, som klimaøkonomiske beregninger forsøger at sætte tal på, og her er valget af de økonomiske modellers såkaldte ’diskonteringsrente’ helt afgørende. Jo højere man sætter den, desto mere nedskriver man fremtidige økonomiske omkostninger og gevinster på f.eks. klimaområdet. Er den derimod i den lave ende, tillægger man fremtidens udfordringer større vægt, og flere klimainvesteringer med lang tidshorisont vil give økonomisk mening.

Blandt økonomer er der stigende enighed om at lægge diskonteringsrenten omkring 2 pct. Nu viser en ny, international undersøgelse, at mange filosoffer med ekspertise på området deler den anbefaling (se figur). Studiet er publiceret i et af de førende tidsskrifter på området, Nature Climate Change.

Dermed tegner der sig en konsensus på tværs af to så forskellige fag som økonomi og filosofi om et afgørende parameter i de klimaøkonomiske modeller. En enighed, som samtidig betyder, at FN’s målsætning om at holde den globale opvarmning under to grader faktisk er økonomisk optimal, hvis man benytter den anbefalede diskontorente i en opdateret udgave af den førende klimaøkonomiske model (DICE).

Figur: Andel af filosoffer og økonomer, der er trygge ved forskellige diskonteringsrenter

Undersøgelsen følger op på et tilsvarende survey blandt økonomer. Den nye undersøgelse, som kortlægger holdningerne blandt filosoffer med erfaring i diskonteringsspørgsmål, viser, at de i højere grad ønsker at betone de etiske spørgsmål ved langsigtede investeringer i klimatiltag.

Det er måske mindre overraskende, at filosoffer har mere fokus på etik end økonomer, men der er brug for at inddrage etiske overvejelser, når man som økonom arbejder med beregninger så langt ude i fremtiden.

Som Frikk Nesje, der er adjunkt ved Økonomisk Institut og førsteforfatter på studiet, forklarer:

”Hvordan bør vi f.eks. vægte hensynet til fremtidige generationer, og hvordan skal vi forholde os til valget mellem at konsumere mere nu eller i fremtiden? Sådanne spørgsmål rummer en etisk komponent, som mange økonomer i dag er opmærksomme på, men ikke altid er de bedste til at besvare.”

Filosoffer tilfører klimaøkonomiske modeller nye perspektiver

Kun få filosoffer har ekspertise inden for diskontering sammenlignet med økonomer, og undersøgelsen har globalt blot kunnet kortlægge 46 relevante filosoffer på området, hvoraf de fleste, 29, har responderet på spørgeskemaet. Blandt disse har knapt halvdelen undladt at besvare de kvantitative spørgsmål om f.eks. et passende niveau for diskonteringsrenten.

Det er i sig selv interessant at vide, hvad andre fagdiscipliner tænker om de temaer, vi arbejder med.

Til gengæld har næsten alle givet skriftlige kommentarer. Og selv om mange er enige med økonomerne om diskonteringsrenten, udtrykker filosofferne generelt en modvilje mod at reducere de klimaøkonomiske modeller med deres langsigtede investeringer til et spørgsmål om økonomiske parametre og klassiske nyttebetragtninger.

Én af respondenterne peger på, at vi har en etisk forpligtelse til ikke at skade fremtidige generationer og foreslår med det argument en meget lav diskonteringsrente. Omvendt fremhæver en anden, at det er moralsk acceptabelt – og nogle gange rigtigst – at tage mere hensyn til dem, der er os nærmest, og mindre til mennesker langt fra os – f.eks. i en fjern fremtid.

I begge tilfælde er der tale om etiske overvejelser, som bør fylde mere i arbejdet med de klimaøkonomiske modeller, så økonomerne ikke har monopol på den politiske rådgivning, mener Frikk Nesje.

”De aspekter, som filosofferne fremhæver, indgår allerede i den offentlige samtale. F.eks. blev administrationen under den amerikanske præsident Biden opfordret til at inddrage andre input end de rent økonomiske, da man for nyligt foreslog at revidere diskonteringsrenten. Men det er i sig selv interessant at vide, hvad andre fagdiscipliner tænker om de temaer, vi arbejder med.”