Danske forskere får væksthæmmede børn til at vokse: udfordrer WHO’s anbefalinger

Over 20% af verdens børn under 5 år er væksthæmmede i højden, fordi de er enten undernærede eller fejlernærede. De såkaldt stuntede børn er ikke i nogen akut fare, som det kendes fra sultkatastrofer, men de er i en kronisk dårlig udvikling.

Typisk ender de med en højde der er nogle centimeter lavere, end de var disponerede til fra naturens hånd. Det er det synlige tab. Men det er blot et symptom på at kroppen forsøger at spare, der hvor det koster mindst. Børnenes udvikling af muskler og organer og deres mentale udvikling bliver også påvirket.

”Kroppen er i mangel, og det betyder at knogler og muskler ikke får de næringsstoffer, især mineraler og proteiner, der er nødvendige for optimal vækst. Det påvirker de her børns helbred og fysiske formåen igennem livet,” forklarer Benedikte Grenov fra Institut for Idræt og Ernæring.

Hun er er en af hovedforfatterne til et nyt KU-studie lavet i samarbejde med forskere fra Makerere University i Uganda, der udfordrer den måde, sundhedsmyndigheder verden over - med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i spidsen - ser på behandling af væksthæmmede børn.

Det har længe været den gængse opfattelse at kosttilskud ikke er i stand til at sætte gang i væksten efter 2 års alderen, og i dag forsøger man derfor kun få steder at forebygge væksthæmning ved at give små mængder kosttilskud til udsatte børn under 2 år. Frygten har derimod været, at de energitætte tilskud ville øge risikoen for overvægt og dermed en række sundhedsproblemer.

Men den viden har været forkert, viser det nye studie, hvor forskerne har givet 750 væksthæmmede børn i Uganda kosttilskud i 3 måneder.

”Vores forskning viser faktisk, at hvis man ikke behandler væksthæmmede børn, så går det galt. Men gør man det, kan man vende den dårlige udvikling, også hos børn over 2 år. Det formåede vi at gøre med børnene, der deltog i studiet. Og det kan betyde, at børnenes livsvilkår som voksne vil blive forbedret, så de bliver sundere, stærkere og får nedsat risiko for livsstilssygdomme,” siger Benedikte Grenov og understreger:

”Derfor håber vi, at de her resultater kan være med til at ændre synet på behandling af væksthæmmede børn, og dermed ændre anbefalingerne.”

Planteprotein er ligeså godt som mælk

En del af studiets hensigt har været at undersøge, om mælkebaserede tilskud har et særligt potentiale til at hjælpe de mange væksthæmmede globalt til et bedre liv.

Hvor resultaterne klart viser, at mælkebaserede kosttilskud virker godt på børnenes sunde vækst, så virker det billigere og mere klimavenlige, plantebaserede alternativ dog lige så godt

”Vi havde faktisk ventet at se en forskel, fordi mælk indeholder protein af en bedre kvalitet og nogle mikronæringsstoffer, som har været forbundet med en vækstfremmende virkning. Men vi ser så lille en forskel, at det videnskabeligt ikke giver mening at tale om den. Den afgørende forskel var mellem de børn, der fik et tilskud og dem, som intet fik, lyder det fra forskeren, som fortsætter:

”Det har jo den positive konsekvens, at kosttilskud både kan laves billigere og bedre for klimaet. Og selvom det planteprotein vi brugte var af en speciel type, der kræver særlige produktionsforhold, så har planteproteiner generelt den fordel, at de er mere realistiske at producere lokalt de steder, hvor problemet er størst.”

Et meget omfattende problem

De fordele kan vise sig at være afgørende for en løsningstrategi. Med ca. 150 millioner væksthæmmede børn under 5 år på verdensplan kan en indsats for alle påvirkede blive et uoverstigeligt bjerg økonomisk og praktisk.

Benedikte Grenov anerkender, at problemet er så udbredt, at man næppe vil kunne behandle alle børn. Men man kunne f.eks starte med at tilbyde behandling til børn med den sværeste grad af væksthæmning.  

”Den gode nyhed er at alle børnene, også det hårdest ramte, var i stand til at vende udviklingen og få gang i en sund vækst af fedtfri masse, når de fik kosttilskuddet. De børn er også bagefter udviklingsmæssigt og får typisk også dårligere IQ på sigt, så kan der sættes ind med kosttilskud til dem først, så er vi kommet rigtig langt,” siger Benedikte Grenov og fortsætter:

”Det kunne være en vej at gå. En anden kunne være, mere generelt at se på om familiernes almindelige kost kunne forbedres med en avanceret vitaminpille og bedre adgang til protein af høj kvalitet. For det er den blanding, der er altafgørende for at børnene vokser optimalt” siger hun.