Afroamerikanere fra veluddannede familier støder stadig på uddannelsesbarrierer

På overfladen er det en succeshistorie. Over de seneste tre-fire generationer har både de hvide og sorte befolkningsgrupper i USA fået markant længere uddannelser. Samtidig er gabet mellem de to gruppers uddannelseslængde blevet kraftigt indsnævret.

Men nu tegner et stort studie fra Københavns Universitet et mindre rosenrødt billede af udviklingen gennem omfattende analyser af uddannelsesdata blandt 72.000 amerikanske forældre og børn.

På den ene side bekræfter studiet, at de racebestemte uligheder i uddannelseslængde generelt er indsnævret (figur 1). Samtidig har afroamerikanske børn med kortuddannede forældre i dag lige så gode muligheder for at bryde den sociale arv og få en længere uddannelse end forældrene (figur 2).

På den anden side står børn fra veluddannede familier med afroamerikanske rødder stadig markant svagere end deres hvide jævnaldrende. De får i gennemsnit kortere uddannelser, og de har sværere ved at fastholde deres forældres uddannelsesniveau (figur 2).

”Det er selvfølgelig et stort fremskridt, at racemæssig baggrund har mistet betydning blandt de børn, der kommer fra de mindst uddannelsesprivilegerede familier. Men samtidig er det problem, hvis de sorte befolkningsgrupper har sværere ved at fastholde deres sociale position i toppen af uddannelsesskalaen,” siger studiets forfatter, lektor Kristian Karlson fra Sociologisk Institut.

Han peger desuden på, at dette racebestemte uddannelsesgab stort set ikke ændret sig over de seneste 70 år.

”Studiet viser derfor, at racemæssig baggrund stadig spiller en rolle på uddannelsesområdet. Afroamerikanere fra veluddannede familier ser ud til at støde på et socialt ’glasloft’, dvs. en usynlig barriere. Det modsiger samtidig en dominerende teori på området, der hævder, at racemæssig ulighed i stigende grad vil vige for klassebaseret ulighed. Mine resultater peger på, at den teori må revideres.”

Markant ulighed i toppen af uddannelsesfordelingen

Kristian Karlson har siden et studieophold på Yale University i 2012 arbejdet på studiet, som for nyligt blev offentliggjort i American Journal of Sociology.

Mere konkret viser det, at omkring halvdelen af de hvide børn fra familier med lange uddannelser – dvs. de 25 procent af forældrene med de længste uddannelser blandt jævnaldrende – selv lander i den bedst uddannede fjerdedel. Blandt afroamerikanere er det kun en tredjedel.

”Dette gab på en 17–18 procentpoint er meget stort, og samtidig skal man huske på, at både andelene og gabet ikke har ændret sig nævneværdigt over de cirka 70 år, som studiet dækker,” siger Kristian Karlson.

Samtidig viser studiet, at det især er de afroamerikanske mænd, som halter bagud, mens kvinderne klarer sig noget bedre. Begge køn klarer sig dog stadig dårligere end deres hvide jævnaldrende. Afroamerikanere fra veluddannede familier har altså under ét meget sværere ved at fastholde deres sociale position på tværs af generationer end hvide fra veluddannede familier.

Figur 1: Gennemsnitlig uddannelseslængde for amerikanere (efter fødselsår)

Figur 2: Andele af afroamerikanere og hvide amerikanere som oplever opadgående og nedadgående uddannelsesmobilitet (efter fødselsår)

Afspejler økonomiske og sociale forhold

Men hvilke mekanismer fastholder raceforskellene blandt børn af veluddannede familier?

Ved at inddrage supplerende data peger studiet på, at både familiestrukturer og indkomstforhold spiller en væsentlig rolle. Afroamerikanere oplever set under ét således ikke den samme stigning i indtægt som hvide, når de får længere uddannelser. Samtidig har børn fra veluddannede sorte familier i gennemsnit flere søskende, ligesom der er flere skilsmisser i familierne.

Frem for alt peger studiet på, at USA på uddannelsesområdet fortsat har en stor opgave i at sikre lige muligheder i praksis på tværs af race og social baggrund.

Begge forhold kan påvirke børnenes uddannelsesmuligheder negativt, fordi der i mange sorte familier vil være færre økonomiske og sociale ressourcer til at hjælpe børnene med at få en lang uddannelse, eller de skal deles af flere søskende.

”Smørret skal populært sagt smøres tyndere ud, og det stiller flere sorte familier dårligere, når det handler om at støtte børnene i at gennemføre lange og i USA ofte tilsvarende dyre uddannelser,” siger Kristian Karlson.

”Men det er ikke den eneste forklaring. Racemæssig ulighed i USA afspejler sejlivede og historisk betingede forhold, herunder også forhold som segregering og diskrimination. Frem for alt peger studiet derfor på, at USA på uddannelsesområdet fortsat har en stor opgave i at sikre lige muligheder i praksis på tværs af race og social baggrund.

Se studiet ‘Black-White Trends in Intergenerational Educational Mobility: A Positional Analysis’.