8. februar 2024

Derfor beholder du dit elselskab – selvom du kan spare penge ved at skifte

Økonomi

De fleste mennesker beholder deres elleverandør, selvom det er hurtigt og ukompliceret at skifte til en billigere konkurrent. Nu har en økonom opklaret, hvad der holder folk tilbage – og hvad der kunne sikre danskerne billigere elaftaler.

Elmaster og kabler.
Foto: Fré Sonneveld, Unsplash

Et sundt marked er afhængigt af opmærksomme og aktive forbrugere. Men når det handler om leverandør af el, sundhedsforsikring, boliglån, kreditkort eller bilforsikring, er de fleste danskere meget inaktive og beholder deres eksisterende løsninger i årevis.

Forbrugernes passivitet er veldokumenteret og har fået økonomer og politikere til at spekulere over, hvorfor folk ikke skifter selskaber, når de kan opnå store besparelser.

”Det er vigtigt at forstå, hvorfor folk er inaktive, hvis man ønsker at udforme politik, der øger forbrugernes aktivitet og dermed forbedrer konkurrencen,” fremhæver Christina Gravert, lektor ved Center for Economic Behavior and Inequality, Økonomisk Institut.

Hun har netop gennemført et omfattende studie af forbrugernes valg af elselskab. 3% af den danske befolkning i den arbejdsdygtige alder er blevet inviteret til at dele deres viden om elmarkedet, deres overbevisninger, præferencer – og ikke mindst deres intentioner om at skifte udbyder.

Mere end 10.000 danskere responderede. Herefter har Christina Gravert koblet besvarelserne med data om, hvorvidt deltagerne faktisk efterlevede deres intention om at skifte elselskab.

Folk udskyder og glemmer

Studiet afslører en betydelig kløft mellem intentionen om at skifte elleverandør og så den faktiske handling. Kløften bliver kun større, når deltagerne i forsøget får information om potentielle besparelser og bliver tilbudt gratis adgang til en service, der kan hjælpe dem med at skifte udbyder.

”Forsøgets interventioner har stor indflydelse på deltagernes intention om at skifte, men deres faktiske adfærd påvirkes nærmest ikke,” fortæller Christina Gravert og uddyber:

”Over 30% af de respondenter, der modtog information om besparelser og hvordan man skifter, planlagde at skifte leverandør efter undersøgelsen, men mindre end 4% gennemførte skiftet.”

Den potentielle årlige besparelse på tidspunktet for undersøgelsen var mellem 946 kr. og 2.399 kr., afhængigt af husstandens størrelse. At så få af deltagerne vælger at skifte elselskab – selv når de får serveret løsninger på et sølvfad – skyldes hverken forestillinger om potentielle besparelser, høje skifteomkostninger eller demografi.

”Til gengæld kan vi se, at personlighedstræk som tillidsfuldhed og risikoaversion – samt ens tilbøjelighed til at udskyde handlinger – er vigtige indikatorer for, hvem der skifter,” fremhæver Christina Gravert.

Gabet mellem intention og handling kan især forklares med, at folk er nutidsorienterede: Kun dem, der planlægger at skifte med det samme, gennemfører det. De fleste udskyder det og glemmer intentionen om at skifte. Derfor er det ikke nok at informere forbrugerne om fordelene ved at skifte udbyder.

Led folk mod billigste strøm

Forbrugernes passivitet rejser ifølge Christina Gravert et fundamentalt spørgsmål: Hvorfor skal forbrugerne aktivt vælge et dyrt elselskab fra og et billigere til? Alternativt kunne man lave et system, som automatisk leder forbrugerne hen til den billigste strøm.

”En model kunne være, at de danske husstande i første omgang blive tildelt den billigste udbyder, når de flytter. Så kan de skifte selskab efterfølgende, hvis de ønsker det,” foreslår Christina Gravert.

En anden mulighed er indføre en gratis tjeneste, som løbende kan vælge den billigste elaftale for en. Som eksempel nævner Christina Gravert virksomheden Elforbundet, som én gang årligt indhenter tilbud til en fællesaftale for Elforbundets 23.000 medlemmer.

"Folk kan tilslutte sig Elforbundets aftale gratis og kun betale spotprisen på elbørsen. Det kan spare dem en masse abonnementsgebyrer og andre omkostninger, som mange elselskaber opkræver hver måned. En lignende auktionsmodel kunne også indføres i hver enkelt kommune," nævner hun.

Christina Graverts forskningsprojekt viser, at forbrugerne i høj grad foretrækker lave elpriser og skeler forsvindende lidt til selskabets navn og specielle services. 25% af undersøgelsens deltagere siger, at de helt sikkert ville bruge en gratis tjeneste, der kunne give dem den billigste elaftale.

”Hvis politikerne virkelig ønsker at give borgerne billigere strøm, bør de overveje at indføre et system, der automatisk flytter forbrugerne til billigere aftaler, medmindre de ønsker andet. Det vil skabe meningsfuld konkurrence mellem leverandørerne på elmarkedet,” konkluderer hun.

Studiet hedder “From Intent to Inertia: Experimental Evidence from the Retail Electricity Market”. Du kan læse det her.

Kontakt

Christina Gravert
Lektor
Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI)
Økonomisk Institut
Mail: cag@econ.ku.dk
Telefon: 35 33 47 82

Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mail: sih@samf.ku.dk 
Telefon: 93 56 53 29

Emner

Læs også