Hjemrejsefokus sætter flygtninge under pres og udfordrer frivillige og sagsbehandlere

I 2019 vedtog et flertal i Folketinget det såkaldte paradigmeskifte, som betød, at fokus i udlændingepolitikken skiftede fra at handle om integration til også at handle om selvforsørgelse og hjemrejse. Flygtninge har siden fået tildelt kortere, midlertidige opholdstilladelser, mens kravene for at opnå permanent ophold er blevet skærpet.

Hvordan påvirker det ændrede fokus flygtninge samt de frivillige og sagsbehandlere, der skal hjælpe og vejlede dem? Det har forskningsprojektet Boundary Work undersøgt gennem feltarbejde blandt frivillige, flygtninge og sagsbehandlere i tre frivilligafdelinger under DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors i tre sjællandske kommuner.  

- For flygtninge har paradigmeskiftet medført en grundlæggende uvished om egen og familiemedlemmers situation, blandt andet fordi de risikerer at miste deres opholdstilladelser og blive adskilt fra deres nærmeste, forklarer lektor og forskningsleder Marie Sandberg fra Københavns Universitet. Hun tilføjer:

- De modsatrettede krav om integration og hjemrejse, som flygtninge skal navigere mellem, vanskeliggør samtidig opgaven for sagsbehandlerne: På den ene side skal de motivere flygtninge til at lære dansk og finde arbejde og på den anden side løbende vejlede dem om muligheden for at rejse hjem.

Den i forvejen komplekse lovgivning på området ændrer sig desuden meget ofte, hvilket blot gør rådgivningsarbejdet endnu mere vanskeligt og flygtninge endnu mere usikre, fordi de savner information om deres rettigheder og reelle muligheder, siger Marie Sandberg.

Skiftende grænseflader

Ifølge forskerne bag Boundary Work er grænsefladerne mellem offentlige myndigheder, civilsamfund og flygtninge under forandring, og civilsamfundet varetager i stigende grad sociale opgaver, som velfærdsstaten tidligere tog sig af.

De frivillige skal fx både håndtere jobcentrenes begrænsede ressourcer og imødekomme flygtninges behov for materiel hjælp og specialiseret vejledning.

- I takt med at flere og flere opgaver bevæger sig fra den kommunale sektor til frivilligsektoren, bliver det tydeligt, at det øgede fokus på midlertidigt ophold gør det sværere at opbygge tillidsfulde relationer, siger postdoc Katrine Syppli Kohl fra København Universitet og uddyber:

- Det lægger et stort pres på de frivillige, at de skal vejlede flygtninge om den komplekse udlændingelovgivning; de er ganske enkelt bange for at vejlede forkert. Nogle frivillige tøver nu også med at indgå i længerevarende relationer med flygtninge, som måske pludselig skal rejse hjem. 

Forskernes anbefalinger

Boundary Works undersøgelser af konsekvenserne af paradigmeskiftet for flygtninge, frivillige og sagsbehandlere har udmøntet sig i en række anbefalinger, som forskerne mener kan lette presset for de tre målgrupper.

- Først og fremmest viser vores undersøgelser, at mange flygtninge har et stort behov for vejledning og viden om deres rettigheder i forhold til fx opholdstilladelsen. Det er utrolig vigtigt, at reglerne bliver formidlet tydeligt og på flere forskellige sprog, siger postdoc Ditte Shapiro og fortsætter:

- Flygtninges midlertidige vilkår skaber et øget behov for social og psykologisk støtte fra aktører i kommuner og civilsamfund for at styrke flygtninges trivsel og handlemuligheder. Samlet set anbefaler vi, at politikerne ser på, hvordan man skaber bedre betingelser for flygtninges hverdagsliv, uanset om det hverdagsliv er i Danmark eller hjemlandet.