Interview: Sundhedskrisen i Burkina Faso har også konsekvenser for resten af verden

Carolines søn var blot et år gammel, da han døde. Det skete pludseligt og ifølge Caroline uden varsel. Hun bar ham på ryggen på vej hjem fra gudstjeneste og opdagede, at han var død, da hun var kommet hjem.

”Barnet døde, fordi min svigermor udførte en masse ofringer. Hver gang påkaldte hun sine forfædre for at tage barnets liv,” lyder Carolines egen forklaring. Hun mener, at svigermoren ønskede barnet død, fordi Caroline gav ham en kristen opdragelse, selv om hendes mand er muslim.

Historien om Caroline, eller blot Caro, fortæller antropologen Helle Samuelsen i sin nye bog, Fragile Futures, der bygger på 28 års arbejde og fire store forskningsprojekter i Burkina Faso. Det sidste projekt er netop afsluttet, men hendes arbejde i det vestafrikanske land fortsætter med en ny Danida-bevilling.

”Jeg synes jo helt klart, at Caro kunne være taget på hospitalet med barnet. Også efter barnet døde for at finde ud af årsagen,” siger Helle Samuelsen om Carolines tragedie. ”Men det lå ikke lige for, fordi der var nogle familiekonflikter. Man må forstå, at der er et hierarki i sådan en familie, hvor hun står nederst og uden egne penge. Så hun kan ikke bare tage beslutninger selvstændigt.”

Burkina Faso er blandt de fattigste lande i verden med høj befolkningsvækst og flere parallelle kriser (se boks). Men det er særligt Burkina Fasos kroniske sundhedskrise, som har optaget Helle Samuelsen, siden hun som ph.d.-studerende i 1996 første gang landede i hovedstaden Ouagadougou og drog videre ud på landet.

En krise, som ikke kun handler om epidemier, malaria og underernæring, men hvor også sociale forhold og spirituelle forestillinger spiller en rolle, som Carolines fortælling er med til at illustrere.

”Jeg havde hjemmefra læst om høj dødelighed og sygelighed i landsbyerne, hvor 80 procent af befolkningen bor, så jeg undrede mig over, at der ikke var lange køer foran sundhedscentret. Mit første spørgsmål var derfor: Hvad gør folk i stedet? Jeg begyndte så at undersøge og interviewe alle mulige traditionelle healere og mødre til små syge børn for at finde ud af, hvad der egentlig foregik.”

Hvorfor skal vi som danskere eller europæere overhovedet interessere os for livet i Burkina Faso?

”Det skal vi, fordi verden hænger sammen. Vi så det tydeligt under Corona-pandemien, hvor udbruddet i Kina hurtigt spredte sig til resten af verden. Men også fordi hele Sahel-området syd for Sahara er et hotspot for eksplosive kriser, som også kan få store konsekvenser for andre dele af verden,” forklarer Helle Samuelsen.

”Der er en regulær humanitær krise i regionen, og strømmen af migranter vokser. Især unge mænd rejser til andre afrikanske lande eller Europa for at få job, fordi forholdene derhjemme er så dårlige. De prøver lykken og håber at kunne sende penge hjem til familien.”

Burkina Fasos udvikling set gennem en familie

En rød tråd i Helle Samuelsens projekter har været at undersøge, hvordan man ved at lytte til og inddrage lokalbefolkningen bedre kan afbøde sundhedskriser – i sidste ende også til glæde for det internationale samfund. Hendes seneste projekt handlede f.eks. om at udvikle lokale overvågningssystemer i landsbyerne, som tidligt kan spore tegn på nye epidemier.

Men et særligt aspekt ved Helle Samuelsens arbejde har også været det nære forhold, hun undervejs har fået til en enkelt familie, nemlig Thomas og Beatrice Bancé og deres syv børn, herunder Caroline.

For antropologer er det almindeligt at komme tæt på mennesker under feltstudier, men næsten tre årtiers kontakt til én familie er usædvanlig – og ifølge Helle Samuelsen en stor styrke. Den har sat andre data i perspektiv og belyst, hvordan en familie udvikler sig og i det daglige håndterer sygdom.

”Der er f.eks. mønsterbrydere, som vi kender det fra Danmark. To af familiens piger er kommet på universitetet, mens en søn er taget til Libyen som migrantarbejder. Desuden betyder den lange kontakt, at jeg bedre forstår, hvorfor folk i landsbyen ikke nødvendigvis går hen på sundhedscenteret, når f.eks. den yngste søn for tredje gang på et år har malaria, men først prøver noget andet som at samle urter i naturen eller blot købe et par tabletter på markedet.”

Frygten for ydmygelse

Når Bancé-familien og andre i landsbyen ikke altid opsøger sundhedscentret, har det ud over sociale og kulturelle barrierer også simple, praktiske grunde. Ét problem er usikkerhed om prisen på behandling, også selv om den er gratis for børn under fem år.

”Du kan blive bedt om selv at købe medicinen til dine børn, fordi den mangler på sundhedscentret – og så er det jo ikke gratis længere. Og har du ikke pengene, er det en ydmygelse – et tegn på, at du ikke kan sørge ordentligt for din familie,” forklarer Helle Samuelsen.

Et andet problem er den ujævne kvalitet i de offentlige sundhedstilbud. Helle Samuelsen taler gerne om en ’absent-present’ stat, når hun skal beskrive befolkningens forhold til den offentlige sektor i Burkina Faso. De oplever en stat, der på én og samme tid både er fraværende og til stede.

”Virkeligheden er, at institutionerne nok er der i princippet, men ofte er halvtomme. Bygningerne er der måske. Der er måske også tilknyttet personale, men folk kan have gang i andre forretninger på grund af deres lave løn. Eller der mangler udstyr. Sundhedscentret har ofte kun en vægt, et termometer og en hurtig-test for malaria, de kan udføre,” forklarer hun.

Det har været rigtig vigtigt for mig at vise, at folk ude på landet i Burkina Faso arbejder aktivt med håb og viser en stærk, pragmatiske vilje til handling.

”Mit arbejde peger derfor på, at det er nødvendigt både at forbedre servicen og at gøre prisstrukturen mere transparent. Til gengæld oplever jeg også, at alle faktisk gerne vil have en velfungerende stat og nogle basale offentlige goder: Et sundhedscenter, der fungerer. En skole, der kan uddanne dine børn. Et kommunekontor, hvor du kan gå ind og klage, hvis naboen har taget dit kvæg.”

Er der noget ved livet i Burkina Faso, som vi også i Danmark kan lære af?

”Jeg tror i hvert fald, at det også i Danmark er vigtigt at forstå, hvordan sociale faktorer og familiemæssige forhold spiller en stor rolle i folks sundhedssøgende adfærd. Vi kan jo også gå i Matas i stedet for til lægen. Alle mennesker kan handle pragmatisk på en måde, som ikke nødvendigvis er rationel, men alligevel giver mening, når man ser det fra den enkeltes perspektiv.”

”Samtidig har det været rigtig vigtigt for mig at vise, at folk ude på landet i Burkina Faso arbejder aktivt med håb og viser en stærk, pragmatiske vilje til handling. Deres evne til at kunne navigere i usikkerhed, synes jeg er imponerende. Men min forskning viser også, at det er hårdt arbejde, når staten ikke kan levere selv de mest basale sundhedsydelser.”

Vi bør have større fokus på Afrika

Netop evnen til at navigere i usikkerked og troen på en fremtid, er måske blandt de få aktuelle lyspunkter i Burkina Faso. For fremtiden ser ifølge Helle Samuelsen svær ud. Lige nu kan faderen i familien, Thomas, f.eks. ikke komme ud til nogle af sine fjerntliggende marker på grund af sikkerhedsproblemerne.

”Men historien har også vist, at folk i Burkina Faso ikke finder sig i hvad som helst. Den tidligere præsident, Blaise Compaoré, der sad i 27 år, blev jo trods alt smidt på porten i 2014 efter en folkelig opstand. Og folk er særdeles reflekterede over, hvad der foregår. Der sker også nogle større skift i Burkina Faso. Flere får en uddannelse, og flere ude på landet har adgang til el og mobiltelefoner.”

Vi har brug for en bedre forståelse af, hvad der lige nu sker på det afrikanske kontinent.

”Den historie, som jeg bl.a. fortæller i Fragile Futures, er blot et lille bidrag til at forstå, hvordan mikropolitik i en familie og landsby hænger sammen med både national og international politik. Der er et kæmpe behov for at investere mere i uddannelse og basal sundhed.”

Man taler ligefrem om, at det 21. århundrede kan blive Afrikas, ikke kun på grund af kontinentets befolkningstilvækst, men også enkelte, positive eksempler på økonomiske fremskridt som i Ghana.

”Ja, og det tror jeg ikke, at vi er tilstrækkeligt opmærksomme på. Heller ikke danske politikere. Vi har brug for en bedre forståelse af, hvad der lige nu sker på det afrikanske kontinent, også geopolitisk. Det går jo superstærkt. Fra at have haft en tæt alliance med Europa har Sahel-landene, inklusive Burkina Faso, nu valgt at alliere sig med Rusland. Også derfor er det virkelig vigtigt at have fingeren på pulsen og følge godt med i, hvad der sker i Afrika lige nu.”

-----

Projekter med kapacitetsopbygning

Helle Samuelsen har som sundhedsantropolog ved Institut for Antropologi stået i spidsen for eller været involveret i en lang række forskningsprojekter med feltarbejde og besøg i Burkina Faso, Ghana, Kenya, Pakistan, Danmark, Tanzania og Vietnam.

Men særligt Vestafrika og ikke mindst Burkina Faso har stået i centrum for arbejdet, der fortsætter i de kommende år med det Danida-støttede projekt ‘Promoting Climate Change Adaptation in a Context of Multiple Crises in Burkina Faso: The role of civil servants’.

I alle de burkinske projekter har der været fokus på også at opbygge og styrke den lokale forskningskapacitet. Det er bl.a. sket ved at tilknytte og uddanne af en lang række ph.d.-studerende i de enkelte projekter.