AI opdager flere tilfælde af brystkræft i hovedstaden

Kan kunstig intelligens hjælpe med at opdage brystkræft? Svaret er et klart og tydeligt ’ja’. Det viser et nyt studie fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet og screeningsprogrammet for brystkræft i Region Hovedstaden, som har evalueret regionens brug af teknologien de seneste knap tre år.

Studiet viser, at synergien mellem meget erfarne speciallæger i brystradiologi og AI-systemet resulterer i, at signifikant flere tilfælde af brystkræft bliver opdaget og at antallet af falske positive resultater reduceres. I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år screening for brystkræft hvert andet år. Samtidig bliver kvinder, som tidligere er opereret for brystkræft, tilbudt mammografiscreening til de er fyldt 79 år. Alt i alt er det mange tusinde røntgenbilleder hvert år, som kunstig intelligens nu hjælper lægerne med at undersøge.

”Screening af hele befolkningen med mammografi gør at færre dør af brystkræft, men det kræver også en stor indsats fra radiologerne. I studiet kan vi konkludere, at kunstig intelligens er en stor hjælp, og i kombination med de erfarne speciallægers bedømmelse findes flere tilfælde af brystkræft i tidlige stadier og færre falsk positive resultater, end man gjorde før AI blev introduceret,” siger postdoc Andreas Lauritzen fra Datalogisk Institut og videnskabelig assistent på Gentofte Hospital samt førsteforfatter på studiet.

Før AI blev taget i brug fandt radiologerne i gennemsnit 70 tilfælde af brystkræft ud af 10.000 screeninger. Efter AI er taget i brug finder radiologerne nu 82 kvinder med brystkræft ud af 10.000. I gennemsnit finder brystradiologerne efter introduktion af AI’en således yderligere 12 tilfælde pr. 10.000 screeninger.

Fandt flere mindre kræftknuder

I studiet sammenlignede forskerne to grupper på i alt 119.000 kvinder mellem 50 og 69 år, der gennemgik mammografiscreening i Region Hovedstaden. Den første gruppe blev screenet uden brug af AI, mens den anden gruppe blev screenet med hjælp fra AI, der analyserede billederne.

Og ud over at flere tilfælde af brystkræft blev opdaget ved kombinationen af radiologer og AI, var en større andel af tilfældene små invasive kræftformer på en centimeter eller mindre. Andelen af de små kræftknuder, der blev opdaget med hjælp af AI, var 44,93 procent mod 36,60 procent før introduktion af AI. Og det er en vigtig bonus for kvindernes behandling.

”Både antallet af fundne kræftknuder og størrelsen på kræftknuderne er to meget væsentlige faktorer og noget, der virkelig har betydning for kvindens sandsynlighed for at blive helbredt,” forklarer Ilse Vejborg, cheflæge på Herlev og Gentofte Hospital og screeningschef i Region Hovedstaden og ansvarlig for implementeringen af AI i screeningsprogrammet.

Hjælp til travle radiologer

Brugen af kunstig intelligens i regionen har også gjort arbejdsbyrden med at vurdere undersøgelserne 33,4 procent mindre for brystradiologerne. Blandt andet fordi radiologerne tidligere skulle gennemgå mange tusinde røntgenbilleder som en del af screeningen af hele befolkningen, hvoraf de fleste viste sig at være normale uden kræft.

Før introduktionen af kunstig intelligens blev alle mammografierne nemlig læst uafhængigt af to brystradiologer. Men når der screenes med AI, vælger systemet automatisk ca. 70 procent af de mammografier med laveste risiko for brystkræft, som i stedet for at to brystradiologer i dag læses af en enkelt erfaren brystradiolog, og det sparer tid.

”Der er mangel på speciallæger i brystradiologi, såvel i Region Hovedstaden som i resten af landet – og i hele verden. Samtidig bliver der mange flere ældre i samfundet i disse år og dermed flere der skal screenes. Derfor var vores mål at reducere arbejdsbyrden uden at gå på kompromis med kvaliteten, og det er lykkedes,” siger Ilse Vejborg.

De sidste 30 procent af mammografierne bliver læst uafhængigt af to radiologer, der kan bruge AI-systemet som støtte til automatisk at vise mistænkelige læsioner på røntgenbillederne. Således bliver alle undersøgelser vurderet af mindst én erfaren brystradiolog, og det endelige resultat bliver altid afgjort af brystradiologerne.

På de undersøgelser, hvor der er uenighed, mødes de to brystradiologer ved et såkaldt konsensusmøde eller en tredje erfaren brystradiolog tager den endelige beslutning. Det er derfor altid en erfaren brystradiolog, som afgør det videre forløb. Dette gælder både, hvis der er uenighed mellem AI’s vurdering eller uenighed mellem to radiologer.