Rådgivning og kampagner skal gøre op med myten om de ufarlige opioider

Smertelindrende opioider og angstdæmpende benzodiazepiner kan i Danmark relativt let og billigt købes på sociale medier, i kiosker eller via venner og bekendte. Samtidig er der tegn på, at brugen af de stærkt afhængighedsskabende stoffer spreder sig i nogle ungdomsmiljøer. Udviklingen har fået Sundhedsstyrelsen til at understrege vigtigheden af, at kommunerne har fokus på den lokale forebyggende indsats.

I en ny rapport kommer Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet nu med syv anbefalinger til, hvad Københavns Kommune – og andre aktører – bør rette fokus på i indsatsen mod unges brug af opioider og benzodiazepiner.

Rapporten konkluderer, at der er behov for:

1. Større viden på ungdomsuddannelser om varierende kommunale tilbud
2. Obligatoriske og proaktive rusmiddelansvarlige på ungdomsuddannelserne
3. Større anerkendelse og understøttelse af pårørende
4. Rådgivningstilbud til unge med misbrug uden underretningspligt
5. National vidensbank med lokal vidensudveksling
6. Oplysningskampagne i øjenhøjde fra de ‘rigtige’ kommunikationskanaler
7. Kortlægning af medicineringspraksisser forbundet med opioider og benzodiazepiner

Rapporten bygger på en større undersøgelse blandt unge i hovedstaden, der er gennemført på opdrag af Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Den beskriver, hvordan illegalt fremstillede opioider og benzodiazepiner eller receptmedicin som f.eks. Oxycontin, Dolol og Xanax bliver brugt af unge til at bekæmpe social angst, rastløshed og uro.

”Brugen af stofferne kan være usynlig, fordi indtaget bl.a. foregår på værelset derhjemme og hverken lugter eller nødvendigvis skaber larmende unge. Det er en af grundene til, at der givetvis er et stort mørketal. Vi mangler derfor viden om, i hvilke sammenhænge unge indtager stofferne, hvorfor de gør det, og hvordan de selv ser på brugen,” siger Henrik Vigh, der er professor og leder af Kriminologisk Observatorium ved Institut for Antropologi.

Vi kan se, at en del unge ikke opfatter opioider og benzodiazepiner som hårde stoffer, fordi det er receptmedicin i pilleform og derfor opleves som ’safe’.

”Med undersøgelsen belyser vi unges faktiske adfærd og de miljøer, hvori stofferne benyttes. Det er en forudsætning for at kunne lave en mere effektiv forebyggende indsats.”

Undersøgelsen inddrager flere hundrede interviews med unge gennemført på gader, caféer, barer, spillesteder m.v. Det har ifølge projektleder Jacob Fischer Møller givet ny viden om unges syn på stofferne.

”Vi kan f.eks. se, at en del unge ikke opfatter opioider og benzodiazepiner som hårde stoffer, fordi det er receptmedicin i pilleform og derfor opleves som ’safe’. De unge taler om opioider og benzodiazepiner og ved, hvad det er, men mange får deres viden fra rappere, der romantiserer stofferne, i stedet for myndighederne. Spørgsmålet er, hvem vi foretrækker, oplyser de unge,” siger han.

Målrettet og anonym rådgivning

Rapporten anbefaler på den baggrund mere målrettet oplysning og rådgivning til unge. Samtidig afviser den frygten for, at en større oplysnings- og rådgivningsindsats, f.eks. på ungdomsuddannelserne, automatisk fører til et øget stofbrug.

”De unge har allerede kendskab til stofferne. Det er en langt større udfordring, at stærk afhængighedsskabende medicin er bredt tilgængeligt og er så billig, at pillerne ofte sælges i ark. Det gør vejen ind i et misbrug langt kortere. Det er derfor, vi anbefaler, at ungdomsuddannelser og myndigheder oplyser bedre om emnet. Helt konkret for bl.a. at undgå farligt blandingsbrug med f.eks. alkohol og for at imødegå falske forestillinger om stofferne,” siger Jacob Fischer Møller.

Rapporten peger desuden på den nuværende underretningspligt som en konkret barriere. I dag skal mindreåriges stofmisbrug indberettes til myndighederne og deres forældre vil herefter blive inddraget. Det er blandt nogle unge, ikke mindst nogle minoritetsetniske danskere, så skamfuldt, at det kan afskrække dem fra at søge hjælp.

”Det handler derfor også om også at skabe rådgivningstilbud for unge, f.eks. på deres uddannelser, hvor der er mulighed for at være anonym,” siger Jacob Fischer Møller.

Mistrivsel skaber misbrug

Rapporten fremhæver, at brugen af opioider og benzodiazepiner blandt andet sker i fællesskaber, der føles eksklusive og inkluderende og derved både tiltrækker og fastholder den unge som stofbruger. Stoffællesskaberne kan derfor være en stor forhindring for at komme ud af et misbrug igen.

Der er hos nogle unge en mistrivsel, som det er vigtigt at tænke ind i et forebyggende arbejde.

Samtidig fremhæver rapporten mistrivsel som den vigtigste grund til, at unge overhovedet opsøger stofferne. Typisk bruger de unge opioider og benzodiazepiner som en slags selvmedicinering for at kunne håndtere stress og angsten for at skulle præstere eller passe ind i egne og andres forventninger. Som en af rådgiverne formulerer det i rapporten: ”Mistrivsel kommer før misbrug.”

Ifølge Henrik Vigh betyder det, at unges stofbrug ikke skal ses som et isoleret problem. Det er en samfundsudfordring.

”Vi har i Danmark og Europa heldigvis ikke den samme opioidkrise som i USA, hvor især spredningen af fentanyl har medført mange tusinde dødsfald. Her på Kriminologisk Observatorium er vi meget optaget af tidlige faresignaler, og der er hos nogle unge en mistrivsel, som det er vigtigt at tænke ind i et forebyggende arbejde. Vi skal, som rapporten anbefaler, arbejde i flere retninger på samme tid.”

Hent rapporten på Kriminologisk Observatoriums hjemmeside: Målgruppeanalyse af unges brug af illegale opioider og benzodiazepiner i København