25. september 2024

Rige som fattige er villige til at betale for mere lighed

LIGHED

I begge ender af indkomstskalaen vil modstandere af ulighed betale for at udligne økonomiske forskelle i samfundet – så længe det sker i offentligt regi. Det viser et nyt studie fra Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI).

Ulighed. Illustration: Colourbox
Ulighed. Illustration: Colourbox

I løbet af de seneste årtier har mange vestlige lande oplevet en støt stigende ulighed og faldende social mobilitet. Det bekymrer den brede offentlighed og bringer omfordeling tilbage på den politiske dagsorden. Men hvad får folk til at støtte økonomisk omfordeling?

I traditionel teori fokuserer individet på, hvor meget indkomst og forbrug man selv kan opnå. En alternativ, fremherskende teori peger på, at folk er villige til at betale for at mindske gabet til dem, som har mere end dem selv, og også vil betale for at mindske gabet til dem, som har mindre end dem selv. Disse lighedsmotiver skulle være afgørende for folk – både når det gælder privat omfordeling (i form af velgørende donationer) og offentlig omfordeling (gennem skattepolitik).

Den alternative teori har et forskerhold ved Center for Economic Behavior and Inequality nu afprøvet i studiet ”Inequality aversion predicts support for public and private Redistribution”, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

”Vi har målt ulighedsaversion i et stort befolkningsudsnit – 9.000 danskere mellem 20 og 64 år,” forklarer professor og centerleder Claus Thustrup Kreiner.

Der er personer, som er villige til at gå ned i indkomst, hvis blot folk med flere penge går endnu mere ned. Dette opnås ved offentlig omfordelingspolitik. De er dog mindre villige til at ofre penge til velgørenhedsorganisationer, da det øger gabet til dem med højere indkomster.

Claus Thustrup Kreiner, professor på CEBI

Enige om offentlig omfordeling

Forudsigelserne, som forskerne afprøver, går dels på, at personer med en stærk modvilje mod økonomisk ulighed, som er til deres egen fordel, udviser større støtte til både offentlig og privat omfordeling.

”Disse personer er villige til at ofre en del af deres egen indkomst, hvis det reducerer indkomstgabet til folk med lavere indkomster. Både offentlig og privat omfordeling opnår dette,” forklarer Claus Thustrup Kreiner.

Også personer, som har en stærk modvilje mod ulighed, som er ufordelagtig for dem selv, er positive over for offentlig omfordeling. Til gengæld er de mindre tilbøjelige til at bidrage til privat omfordeling gennem velgørende donationer, siger teorien.

”Der er personer, som er villige til at gå ned i indkomst, hvis blot folk med flere penge går endnu mere ned. Dette opnås ved offentlig omfordelingspolitik. De er dog mindre villige til at ofre penge til velgørenhedsorganisationer, da det øger gabet til dem med højere indkomster,” fremhæver Claus Thustrup Kreiner.

Donationer til velgørenhed afhænger af lighedsmotiv

Forskerne har koblet forsøgsdeltagernes ulighedsaversion til informationer om deltagernes støtte til offentlig omfordeling og administrative data om deres donationer til velgørenhed.

Forsøget bekræfter forudsigelserne fra teorien: Støtten til offentlig omfordeling har mennesker med høj ulighedsaversion til fælles, uanset typen af lighedsmotiv. Men den private omfordeling afhænger af lighedsmotivet:

”Personer med den højeste aversion mod fordelagtig ulighed er 8 procentpoint mere tilbøjelige til at donere til velgørenhed sammenlignet med dem med den laveste aversion,” fortæller Claus Thustrup Kreiner og fortsætter:

”Samtidig er personer med den højeste aversion mod ufordelagtig ulighed med 5,5 procentpoint mindre tilbøjelige til at donere til velgørenhed end personer med den laveste aversion.”

Resultaterne understreger ifølge forskerne, at støtten til økonomisk omfordeling ikke kun er betinget af standard egennytte, men også af forskellige lighedsmotiver, som skaber aversion mod ulighed.

”Man kan mere præcist forudsige støtten til økonomisk omfordeling ved også at tage højde for folks ulighedsaversion. I den forstand ligger vores undersøgelse i tråd med politisk-økonomiske teorier, som inkorporerer borgernes sociale præferencer,” konstaterer han.

Foruden Claus Thustrup Kreiner er studiet udarbejdet af Thomas F. Epper, Ernst Fehr, Søren Leth-Petersen og Isabel Skak Olufsen – alle tilknyttet CEBI – samt Peer Ebbesen Skov fra Auckland Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Læs studiet her

Kontakt

Claus Thustrup Kreiner
Professor
Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI)
Økonomisk Institut
Mail: ctk@econ.ku.dk 
Telefon: 35 32 30 20

Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: sih@samf.ku.dk
Telefon: 93 56 53 29

Emner

Læs også