13. november 2024

Børns tarmbakterier afslører mulig nøgle til behandling af diarré

Tarmmikrobiomet

Diarré kræver hvert år 500.000 børneliv i verdens lav- og mellem-indkomstlande. Men nu kæder danske og etiopiske forskere sygdommen sammen med et bestemt mønster af tarmbakterier. Og den viden åbner op for nye behandlingsmuligheder, der kan redde menneskeliv.

Afrikanske børn
Forskerne har kortlagt tarmmikrobiomet hos mere end 1300 børn under fem år i Etiopien. Foto: Getty

I vores tarme findes et mikrounivers af bakterier, der træner vores immunsystem til at blive stærkt. Det producerer også vitaminer og omdanner vores kost til gavnlige stoffer. Derfor kan en ubalance i tarmmikrobiomet også være årsag til en række sygdomme som overvægt, diabetes og diarré.

Særligt blandt børn i verdens udviklingslande er akut diarré og langvarig diarré et udbredt problem, som hvert år er skyld i, at en halv million børn under fem år dør. Den akutte diarré går oftest i sig selv igen og kan ellers i de fleste tilfælde behandles med antibiotika. Men nogle gange udvikler diareen sig til den langvarige version, som gør børnene meget syge og underudviklede og kan være svær at behandle, ligesom man indtil nu ikke har vidst ret meget om, hvad der forårsager den.

”Har en voksen person diarré i lang tid, er det enormt træls, men oftest ikke livstruende. Men hvis et barn har det, kan det have livslange konsekvenser. Den akutte diarré er man blevet meget bedre til at behandle inden for de sidste 50 år, men man er ikke blevet specielt meget bedre til at behandle den langvarige type, og det har været baggrunden for vores interesse i problemet,” lyder det fra Dennis Sandris Nielsen, professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

I et nyt studie udgivet i Nature Communications har han sammen med bl.a. den etiopiske kollega Getnet Tesfaw kortlagt tarmmikrobiomet hos mere end 1300 børn under fem år i Etiopien. Og hovedkonklusionen er klar: Børn med langvarig eller vedvarende diarré har en markant lavere og anderledes bakteriediversitet sammenlignet med raske børn.

”Vores resultater viser en klar sammenhæng mellem tarmbakteriernes sammensætning og varigheden af diarré. Børn med langvarig diarré har både flere skadelige bakterier men især færre af de bakterier, vi kender som gavnlige,” forklarer Getnet Tesfaw, der senere i november forsvarer hans PhD-afhandling om netop dette emne.

En ond cirkel af diarré

Forskerne har brugt DNA-sekventering til at identificere de forskellige gode og skadelige bakterier i afføringsprøverne. Resultaterne viser at børn med langvarig diarré har en overrepræsentation af skadelige bakterier som Escherichia og Campylobacter, mens forekomsten af gavnlige bakterier som Faecalibacterium er stærkt reduceret.

Det nye studie viser også, at børn med langvarig diarré mangler bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer, som normalt produceres af gavnlige bakterier og er vigtige for tarmens sundhed.

Akut diarré betegnes som diarré i en til seks dage, mens langvarig diarré er alt over syv dage. Ifølge Dennis Sandris opstår den langvarige diarré formodentlig, fordi børnenes tarmmikrobiom aldrig bliver sig selv igen efter eksempelvis at have været igennem antibiotikabehandling for at standse akutte tilfælde.

”Antibiotika kan være nødvendigt for at standse den akutte diarré. Men antibiotika slår også alle de gode bakterier i tarmen ihjel. Derfor kan børnene efter antibiotikabehandling komme ind i en ond cirkel, hvor den langvarige diarré tager over, fordi de ikke spiser de rigtige ting og får genskabt de gode tarmbakterier,” forklarer forskeren.

Lokal superfood kan være medicinen

Den nye kortlægning af bakterierne i maven på børn med langvarig diarré giver os en dybere forståelse af, hvad der forårsager problemet. Den nye viden gør det nemmere at arbejde på nye former for målrettet behandling, som kan genskabe et sundt tarmmikrobiom.

Og den behandling består ifølge Getnet Tesfaw først og fremmest i at designe en optimal kost, som kan få de udsatte børns tarmmikrobiom tilbage på sporet. Samtidig skal det helst være en kost, som lokalbefolkningen kender, og som er tilgængelig og bæredygtig. Og her har forskerne allerede en idé til en hovedingrediens.

”I Etiopien har de en superfood af en kornsort kaldet teff. Den er rig på næringsstoffer og kostfibre og den rummer klart nogle muligheder for at lave et kosttilskud, der potentielt kan standse den langvarige diarré,” siger Dennis Sandris Nielsen.  

Det skal dog undersøges nærmere i et nyt forskningsprojekt, som forskerne håber, de kan finde finansiering til i en nærmere fremtid.

 

 

Kontakt

Dennis Sandris Nielsen
Professor Institut for Fødevarevidenskab
Københavns Universitet
dn@food.ku.dk
+4535333287
+4551330362

Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
msj@science.ku.dk
+45 93 56 58 97

Emner

Læs også