Forskere finder pumpen til hjernens ’vaskemaskine’ – det kan gøre din søvn bedre

Dårlig søvn blevet en folkesygdom. En tredjedel af voksne danskere sover for lidt, og det er et problem, for god søvn er altafgørende for vores sundhed.

Centralt for god søvn er en proces, der finder sted, når vi sover: Det glymfatiske system renser hjernen for de affaldsstoffer, der ophober sig i løbet af dagen. Derfor kaldes processen også for ”hjernens vaskemaskine”. Hvis ikke hjernen får nok søvn og skylles igennem, påvirker det vores hukommelse, indlæringsevne og helbred.

Indtil nu har man ikke vidst, hvad der driver det glymfatiske system. Men nu har forskere fra Københavns Universitet for første gang fundet den bagvedliggende mekanisme – en slags pumpe til hjernens vaskemaskine.

”Det er virkelig interessant, fordi vi kan bruge den viden til bedre at forstå effekten af søvn og forebygge søvnrelaterede sygdomme og neurodegenerative sygdomme, hvor affaldsstoffer i hjernen spiller en stor rolle,” siger postdoc Natalie Hauglund, der er førsteforfatter på studiet fra Center for Translational Neuromedicine.

Neurodegenerative sygdomme er sygdomme, hvor hjernens celler langsomt bliver nedbrudt, for eksempel ved sygdomme som Alzheimers, Parkinsons sygdom og ALS.

Konkret har forskerne i det nye studie vist, at nogle specielle, langsomme hjernebølger spiller en helt central rolle i det glymfatiske system.

”Det er langsomme oscillationer i et signalstof i hjernen, der hedder noradrenalin, som får blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen og udvide sig. Dermed fungerer det som en slags pumpe i det glymfatiske system, der renser hjernen for affaldsstoffer,” forklarer Natalie Hauglund.

Opdagelse kan give bedre søvn

Med nyopdagelsen kommer forskerne til at kunne forstå søvn meget bedre, fortæller professor Maiken Nedergaard, der er sidsteforfatter på studiet:

”I lyset af, at en betydelig del af befolkningen lider af søvnforstyrrelser, repræsenterer opdagelsen et vigtigt skridt fremad. Det åbner nye muligheder for at forstå og behandle søvnrelaterede lidelser, og det understreger, hvor vigtig god søvn er,” siger hun.

I studiet undersøgte forskerne også, hvilken effekt sovemedicin, i det her tilfælde virkningsstoffet zolpidem, havde på søvnkvaliteten.

”Det er meget almindelig receptpligtig medicin, som gør det nemmere at falde i søvn. Vi fandt ud af, at noradrenalin-niveauet var meget lavere, og at de langsomme hjernebølger var væk, hvilket nedsætter effekten af det glymfatiske system. Det lader til, at den søvn, man får af at tage sovemedicinen, ikke har den samme gode effekt på hjernen, som normal, restituerende søvn har,” siger Natalie Hauglund, som tilføjer:

”Det er vigtigt at finde ud af, om der måske findes andre typer af søvnmedicin, som ikke har den her effekt. Det vil også betyde, at læger får lidt bedre forudsætninger for at udskrive søvnmedicin til forskellige patienter.”

Kan vi forebygge Alzheimers?

Tidligere forskning har også vist, at søvnmangel kan kobles til demenssygdomme. Og selvom det ligger lidt ude i fremtiden, åbner forskernes opdagelse for at kunne forebygge og behandle neurodegenerative lidelser, fortæller Natalie Hauglund:

Hvis man har et dårligt glymfatisk system, bliver hjernen ikke renset ordentligt, og man har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem en ophobning af affaldsstoffer i hjernen og sygdomme som Alzheimers.

”Hvis man har et dårligt glymfatisk system, bliver hjernen ikke renset ordentligt, og man har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem en ophobning af affaldsstoffer i hjernen og sygdomme som Alzheimers.”

Der kan den nye forståelse af det glymfatiske system hjælpe forskere med at forstå, hvornår systemet ikke virker, som det bør.

”Hvis vi på et tidligt tidspunkt kan se, at der er et eller andet i pumpefunktionen, der ikke fungerer ordentligt, at der er tegn på, at der er sygdom på vej, så kan man gå ind og behandle, før der opstår et reelt problem,” siger Natalie Hauglund.

Læs studiet ”Norepinephrine-mediated slow vasomotion drives glymphatic clearance during sleep.”