Medier og myndigheder har svært ved at håndtere ekstremismen på sociale medier

”Morder!”  Det tilråb blev forhenværende sundhedsminister Magnus Heunicke mødt med, da han skulle aflevere sin datter på efterskole. En anden forælder var så vred over det danske COVID-vaccineprogram, som han mente var en del af en konspiration, der havde til formål at dræbe raske danskere. Derfor var tilråbet en helt rimelig reaktion, mente han.

Ideen om en morderisk vaccinekonspiration var blandt andet blevet spredt på sociale medier, men ofte blandet sammen med memes, populærkulturelle referencer og opdateringer om brugernes almindelige hverdagsliv.

- Denne sammenblanding af konspirationer, memes, hashtags, populærkultur og helt almindeligt hverdagsindhold er et kendetegn ved meget ekstremt onlineindhold i dag. I forskningen kalder vi fænomenet hybridisering, fortæller lektor og medieforsker Line Nybro Petersen og uddyber:

- I stedet for let afkodeligt højre- eller venstreradikalt indhold med tydelige afsendere og modstandere har vi via de sociale medier fået denne hybridform, som gør det utrolig svært for politi og medier at skelne mellem det, der bare er online leg, og det mere alvorlige, som har potentiale til at ende med chikane af en minister på en efterskole - eller værre endnu.

Algoritmen skal fodres
Line Nybro Petersen har sammen med sin kollega Mikkel Bækby Johansen undersøgt denne hybridform i en ny forskningsartikel i tidsskriftet Social Media+Society. De to forskere har blandt andet lavet flere casestudier af nogle af de mest populære konspirationsteoretiske hashtags for at undersøge, hvordan de bliver delt.

Når de søgte på et af disse hashtags på Instagram, fx #flatearth, opdagede de, at der lå en lang række posts med grupper af lignende hashtags knyttet til dem. Det kunne være hashtags som #chemtrails, #thegreatreplacement, #covid og #redpill.

- De har jo ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre, men logikken synes at være, at hvis man interesserer sig for en konspiration, interesserer man sig sikkert også for de andre. Og så kan man altid for en sikkerheds skyld smide en masse hashtags i bunden af en post, som måske slet ikke handler om konspirationer, siger postdoc Mikkel Bækby Johansen og fortsætter:

- Det handler grundlæggende om den delingslogik, som sociale medier fungerer efter, hvor postene skal skabe engagement og fodre algoritmen, så indholdet bliver spredt mest muligt. Det er jo ikke anderledes, end når en modeinfluencer gerne vil have sit indhold ud til så mange som muligt.

De traditionelle mediers (med)ansvar
I nogle tilfælde kan politikere som Magnus Heunicke eller andre kendte personer altså ufrivilligt blive en del af sådan en konspirationsfortælling, som bliver delt mellem en masse forskellige brugere via hashtags og memes.

- De mange delinger af den type indhold betyder jo, at mennesker, som måske ikke i udgangspunktet deler de ekstreme holdninger, kan blive eksponeret for dem på sociale medier. Derfor er der et meget stort radikaliseringspotentiale i den her type indhold, og det kan få konsekvenser i den virkelige verden, fortæller Line Nybro Petersen. 

I en meget omtalt sag blev kunstneren Aske Kreilgaard, der stod bag en statue af en ammende mand, pludselig del af en amerikansk konspirationsteori om pædofili og satanisme, der også involverede berømte demokratiske politikere, forklarer Line Nybro Petersen. Han endte med at flytte fra Danmark i en periode.

Derfor er de to forskere også kritiske over for den måde, som de traditionelle medier behandler de her sager på. Ofte inviterer de konspirationsteoretikere i studiet eller interviewer dem, hvor de får lov til at fremsætte deres urimelige og injurierende påstande.

- Problemet er, at konspirationsteoretikerne kan bruge sådan et interview til at få endnu mere opmærksomhed om deres sag ved at dele interviewet med følgere og andre brugere på sociale medier. Vi kan med andre ord konstatere, at konspirationsinfluencere låner autoritet fra de etablerede medier til at positionere sig blandt deres følgere, siger Mikkel Bækby Johansen og slutter:

- Vi mener ikke, at sagerne ikke skal behandles journalistisk, for det skal de selvfølgelig. Men medierne skal jo ikke blive en del af problemet, så vi bør diskutere, hvordan det kan gøres på en ansvarlig måde, slutter han.

Læs forskernes artikel Spaces of Hybridised Prefatory Extremism (HYPE) on Social Media i tidsskriftet Social Media+Society.