14. august 2025

Rensdyr i Arktis står over for drastisk tilbagegang

Klimaforandringer

I år 2100 kan rensdyrbestande visse steder i Arktis have oplevet et fald på op mod 80 procent. Det viser et nyt internationalt studie ledet af forskere fra blandt andet Københavns Universitet.

Rensdyr i Alaska græsser
Et fald i rensdyrbestanden kan få alvorlige konsekvenser for tundraens økosystem. Foto: Dean Biggins (U.S. Fish and Wildlife Service), Wikimedia Commons

Verdens rensdyrbestande har ellers overlevet mange udsving i klimaet. I tusinder af år har det majestætiske dyr faktisk været særdeles dygtigt til at tilpasse sig de arktiske miljøer. Men fremtidens klimaforandringer vil sandsynligvis føre til store fald i bestandene. 

I et nyt studie, ledet af forskere fra Københavns Universitet og Adelaide University i Australien, har forskerne kigget 21.000 år tilbage og undersøgt, hvordan rensdyr har reageret på tidligere tiders klimaforandringer. Og det har givet dem et indblik i, hvordan arten vil være i stand til at klare fremtidens forandrede klima. 

”Ved hjælp af fossiler, forhistorisk DNA (ancient DNA) og computermodeller har vi rekonstrueret ændringer i rensdyrenes udbredelse og antal over de sidste 21.000 år med en detaljeringsgrad, der aldrig er set før – og vi har direkte sammenlignet disse med fremtidige prognoser,” siger en af forskerne bag studiet Elisabetta Canteri, som er postdoc fra Københavns Universitet og University of Adelaide. 

”Det viste, at rensdyrbestande har oplevet markante tilbagegange i perioder med hurtig global opvarmning, men de tab, der forventes i de kommende årtier som følge af fremtidige klimaforandringer, vil sandsynligvis være endnu mere alvorlige end dem, vi har set tidligere,” siger hun. 

Værst at være rensdyr i Nordamerika 

Ikke alle rensdyrbestande ser ud til at blive ramt lige hårdt af klimaforandringerne. Men særligt ét sted vurderer forskerne, at det kan gå hurtigt ned ad bakke. 

”Vores fremskrivninger viser, at rensdyrbestande i Nordamerika er mest udsatte for klimaforandringer, og at deres antal kan falde med op til 80 procent inden år 2100, medmindre der sker markante reduktioner i drivhusgasudledninger, og der investeres mere i naturforvaltning og bevaring,” siger Damien Fordham, der er lektor på University of Adelaide, og som sammen med Elisabetta Canteri har ledet forskningen. 

”Disse tilbagegange vil sandsynligvis få vidtrækkende økologiske konsekvenser, der yderligere vil øge rensdyrenes sårbarhed over for klimaforandringer og andre belastninger,” siger han. 

Nøglespiller i tundraens økosystem 

Rensdyrenes forsvinden vil også få konsekvenser for de områder, hvor de lever. De store dyr spiller nemlig en nøglerolle i reguleringen af tundraens økosystem. Rensdyr er simpelthen med til at regulere konkurrencen mellem plantearter, og de sikrer dermed en diversitet af arter.  

”En reduktion i tundraens plantediversitet vil som afledte konsekvenser påvirke både kulstofoptag, tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden og endda for landskabets evne til at reflektere lys,” siger professor Eric Post fra University of California Davis, som har bidraget til forskningen. 

Rensdyret: en arktisk kulturbærer 

Et så drastisk fald i rensdyrbestanden, som studiet sandsynliggør, vil ikke kun være et tab for det arktiske økosystem, men også for de folk, som bor der. For mange arktiske befolkningsgrupper udgør rensdyr en livline – både i forhold til mad, kultur og identitet. Et stort fald i bestanden vil derfor være et stort tab for dem. 

Lektor Damien Fordham fra University of Adelaide siger, at resultaterne af denne forskning, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, viser, at der er behov for akut handling: 

”Vores resultater peger på et akut behov for at øge investeringerne i forvaltning og bevaring af rensdyrbestande – især i Nordamerika, hvor tabene forventes at blive størst.” 

”Det vil ikke kun gavne artens overlevelse og de økosystemtjenester, den bidrager med i Arktis, men også hjælpe med at opretholde levegrundlag og trivsel for de mange arktiske samfund, der er afhængige af rensdyrene,” siger han.

Kontakt

Postdoc Elisabetta Canteri
GLOBE Institute
Københavns Universitet
E-mail: elisabetta.canteri@sund.ku.dk 
M: 91 44 61 05 

Kommunikationsrådgiver Lise Karlshøj Balslev
KU Kommunikation
E-mail: lika@adm.ku.dk
M: 93 56 36 61

Emner