Nyt studie: Kræftdiagnose udløser eksistentiel krise og behov for mening

Kroppen er – af gode grunde – det primære fokus, når vi bliver undersøgt og behandlet i sygehusvæsnet. Men noget tyder på, at patienternes åndelige og eksistentielle velbefindende også bør interessere sundhedspersonalet.

Et nyt studie, som er offentliggjort i det højt ansete  videnskabelige tidsskrift Social Science & Medicine, viser, at en kræftdiagnose giver patienter et markant øget behov for at forholde sig til åndelige og eksistentielle spørgsmål. Og at det er de første seks måneder efter diagnosen, at behovet er størst, uanset hvor alvorlig den er.

- Faktisk oplever ny-diagnosticerede kræftpatienter et dobbelt så stort behov for at finde mening i deres lidelse og at tale om liv og død som ikke-kræftramte personer, siger postdoc Tobias Anker Stripp fra Københavns Universitets Center for Videnskab og Tro, der også er studiets hovedforfatter.

Det er måske ikke så overraskende, at det chok, som en kræftdiagnose ofte er, påvirker patienterne så fundamentalt, medgiver Stripp.

- Men det taler på den anden side for, at vi i sundhedsvæsnet bør være mere opmærksomme på patienternes eksistentielle behov og turde tage hul på de svære samtaler. Og måske endda designe støttemuligheder, hvor det er relevant.

Henrik Jensen, der er cheflæge på kræftafdelingen på Vejle Sygehus og medforfatter til studiet, anerkender, at man i sundhedsvæsnet generelt har været for dårlig til at tage dialogen med patienterne om eksistentielle spørgsmål:

- Min erfaring er dog også, at det så småt er ved at ændre sig, og at vi er begyndt at interessere os mere for det hele menneske. En konklusion fra studiet, som er vigtig at huske på, er, at de åndelige og eksistentielle behov ændrer sig over tid for patienterne, og at alle patienter ikke har samme behov, forklarer han og fortsætter:

- Derfor mener jeg, at vi som sundhedspersonale skal have en undersøgende tilgang til patienterne og turde spørge mere direkte, hvor de er i deres forløb rent eksistentielt. Fordi vi nu har data, der viser, at der er et åbenlyst behov for at tale om det, kan vi fx godt blive meget konkrete og spørge, om patienten har overvejelser om døden. Men vi skal selvfølgelig også respektere, at det ikke er relevant for alle.

Naturoplevelser vigtigere end religion

Selv om 70 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken, spiller kirken og kristendommen en lille rolle i de flestes hverdag. Det forhold kommer også til udtryk i studiet, hvor under 10 procent af respondenterne siger, at de har behov for at deltage i fx religiøse ceremonier eller at bede.

- Sammenlignet med mange andre lande er Danmark stærkt sekulariseret, og de traditionelle religiøse behov ser da også ud til at spille en ganske lille rolle i de fleste danskeres liv – selv når katastrofen i form af en kræftdiagnose rammer, siger Tobias Stripp.

Til gengæld spiller naturen en stor rolle for de adspurgte:

- De mest udbredte behov – både blandt kræftpatienter og raske – handler om at finde fred og hvile og fordybe sig i naturens skønhed, uddyber Stripp.

Blandt studiets resultater springer behovet for naturoplevelser også virkelig i øjnene for kræftlæge Henrik Jensen, og det er noget, han vil tage med sig i sit arbejde.

- Jeg vil da råde mine patienter til at opsøge naturen og fred og ro, når vi nu kan se, hvor vigtigt det er for mange mennesker. Det giver jo samtidig mulighed for noget fysisk aktivitet, som også har stor betydning patienternes fysiske og mentale velbefindende.

Han mener også, at det i fremtidige byggerier inden for sundhedsvæsnet vil være en overvejelse værd at prioritere grønne områder. Det vil give patienter mulighed for at finde den ro og fred, som kan være en mangelvare i et hektisk hospitalsmiljø.