Boligejere står i vejen for beskatning af formuer

Forskere ved universiteterne i bl.a. København og Oxford har fundet svaret på, hvorfor europæiske landes faldende beskatning af formuer ikke møder mere modstand: Boligejere og deres børn udgør en politisk stærk gruppe, som modarbejder højere formueskatter – og de, der ville have gavn af dem, ved for lidt til at protestere.

“Det er ikke nødvendigvis fordi folk elsker ulighed. Men dem, der ville tjene på højere formueskatter – især lejere med lav formue – har ofte ikke en klar holdning til spørgsmålet. De mangler simpelthen information og incitament til at engagere sig,” siger Mads Elkjær, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Boligejere har stærke interesser – og stærke meninger

I et studie, der bygger på spørgeskemadata fra syv europæiske lande, viser Mads Elkjær og hans forskerkollegaer, at jo større boligformue folk har, jo mindre støtter de formueskat. Og jo mere de forventer at arve, jo stærkere er modstanden mod arveskat.

Et supplerende studie fra Storbritannien bekræfter mønsteret og går endnu dybere: Her viser forskerne, at lejere med lav formue ikke bare mangler viden – de har ofte slet ingen holdning til arveskat. I en britisk undersøgelse svarede op mod 40 procent “ved ikke” til spørgsmål om arveskat, og mange af dem var netop lejere.

“Vi kalder det et demokratisk paradoks. Dem, der ville have mest gavn af omfordeling, er dem, der ikke deltager i debatten. Og dem, der ville betale, er velinformerede og politisk aktive,” siger Mads Elkjær.

Information virker – men kun hvis den er konkret

Forskerne har også testet, om man kan hjælpe folk med lave formuer med at danne holdninger ved at give dem information. I det britiske studie har man vist deltagerne enten statistiske fakta om boligformue eller konkrete argumenter for og imod arveskat.

“Det overraskende er, at statistisk information om ulighed ikke ændrer noget. Men når vi forklarer, hvordan arveskat kan finansiere velfærd eller skabe mere lige muligheder, så bliver folk mere positive – især lejere,” forklarer Mads Elkjær.

Omvendt har argumentet om “dobbeltbeskatning” en stærk negativ effekt. Det får både boligejere og lejere til at blive mere skeptiske over for arveskat.

Tavshed står i vejen for politisk handling

Begge studier peger på, at boligejere og deres børn udgør en slags “issue public” – en gruppe med stærke, informerede og konsistente holdninger, som politikerne lytter til. Lejere med lav formue har derimod svage eller ingen holdninger og bliver derfor overset.

“Det betyder, at politiske forslag om at øge arve – eller formueskatter ofte møder modstand fra dem, der har mest at miste, mens dem, der har mest at vinde, forbliver tavse. Og det gør det svært for regeringer at bruge formuebeskatning som redskab mod ulighed,” konkluderer Mads Elkjær.

Studiet ”Why is it so Hard to Counteract Wealth Inequality? Evidence from the United Kingdom” er publiceret i det videnskabelige tidsskrift World Politics. Det kan læses her.